Karriereudvikling

Artikel af Ph.D. David E. Kamm fra Venture Inward Januar/Februar 2005, oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Arbejdsmarkedet er i dag for mange et turbulent og absolut ikke underholdende sted, næsten som en rutschebane i en forlystrensespark. Ustadigt, upersonligt og usikkert. Beskæftigelsessituationen kan ændre sig drastisk i løbet af en eftermiddag. Det at holde på et job kan være meget krævende. Som professionel karriererådgiver møder jeg ofte personer, der er blevet overbeviste om, at det at finde en karriere, der er både udviklende og tilfredsstillende, er noget af en udfordring. Gennem de seneste 30 år er Edgar Cayce's readinger blevet en integreret del af mit professionelle arbejde. Materialet fra readingerne er blevet en hjørnesten i mit arbejde. Jeg har opdaget, at readingerne er fyldt med visdom og vejledning, som – når man begynder at arbejde med dem – giver positive, målbare resultater. Frem for alt er readingerne fyldt med budskabet om håb.

Cayce's indflydelse på mit arbejde er blevet så stor, at readingerne fungerer som en skabelon, en slags vejviser, som jeg bruger i forbindelse med hver eneste klient. Jeg kalder dette materiale Cayce's Karriereudvikling, C-3.

Forleden gennemgik jeg de klienthistorier, jeg har samlet gennem en årrække. Effekten af C-3 på det arbejdsliv, disse historier repræsenterer er helt tydelig. I reading 416-9 bemærker Cayce, at "det er kun få mennesker, der har taget skade af arbejde". Cayce's observation bekræfter vigtigheden af det at have et job og anerkender det faktum, at arbejdet spiller en stor rolle i vort liv. En karriere, der ikke fungerer, kan bringe megen følelsesmæssig og økonomisk ulykke (skilsmisser, alkoholmisbrug og depression), som gør livet ekstremt besværligt.

Et af de mest optimistiske elementer ved C-3 finder man i reading 792-2. Her anbefaler Cayce, at vi, ved at genkende "det, der er intuitivt" og ved at "stole på den indre viden", kan  forvente "et dybere, bredere og mere konstruktivt resultat". For enhver, der har kæmpet med at finde en karriere, hvor man kan få opfyldt både sine behov og sine forventninger, lyder dette løfte fra readingerne næsten som et mirakel! Den vejledning, de ressourcer og de informationer, vi behøver, for at kunne finde det rette job og få succes, har vi allerede inde i os selv. Hvis vi griber sagen rigtigt an rent mentalt og spirituelt, kan vi ikke møde forhindringer, som vi ikke kan overvinde. Tænk engang hvor frie og styrkede vi kan blive, hvis vi accepterer denne kendsgerning fuldt og helt. Vi vil kunne leve og arbejde fulde af fortrøstning om, at vore ønsker om et rigt og meningsfyldt job er garanteret os.

Her følger fire historier, der illustrerer den positive indflydelse materialet fra readingerne har haft på de pågældende personers arbejdsliv. Historierne er kun ændrede i den udstrækning, det har været nødvendigt for at sikre anonymiteten hos de pågældende personer.

Intuition

Historien om en klient, som jeg vil kalde Sylvia, viser, hvordan det at blive opmærksom på "den indre viden" (reading 792-2) kan ændre ens arbejdsliv. Sylvia var en direktionssekretær, der deltog i en workshop på ét af mine kurser i "Guide til karrierevalg". På denne workshop benyttede jeg mig af en teknik, der skulle få gruppen til at slappe af, med henblik på at henlede deres opmærksomhed på tanker, fornemmelser og følelser, som de måske ikke registrerede i den daglige trummerum. Sylvia var åbenbart parat til at få mest muligt ud af denne øvelse. Hun kom – tilsyneladende uden at anstrenge sig synderligt – i en tilstand af dyb afslapning. Jeg kunne ved at betragte hendes ansigtsudtryk se, at hun oplevede noget, der var meget intenst, behageligt og helt specielt. Da jeg afbrød øvelsen, var Sylvia helt ekstatisk og råbte til de andre: "I skulle bare vide, hvad jeg lige oplevede".

Sylvias oplevelse havde, mentalt og følelsesmæssigt, bragt hende til et teater. Hun så sig selv arbejde med sceneproduktion, hvor hun arbejdede med lyssætning, musik og en hel trup skuespillere. "Jeg har altid elsket teatret", sagde hun, "men jeg har aldrig seriøst overvejet hverken at arbejde på et teater eller selv blive skuespiller".

Sylvia var blevet dybt berørt over denne oplevelse, så hun fortsatte med at komme hos mig for at drøfte karriereudvikling de næste par måneder. Lidt efter lidt udvidede hun sine fritidsaktiviteter til at begynde at læse teaterhistorie, undersøge forskellige aspekter af teaterproduktion og finde ud af, hvilke jobtyper, der var relateret til en karriere inden for underholdningsbranchen. Til sidst begyndte hun at udføre forskelligt frivilligt arbejde for en lokal organisation, der producerede adskillige skuespil og musicals hvert år. Hun malede kulisser, hjalp til med kostumerne og solgte billetter.

Sylvia nød sit frivillige arbejde. Hun fik mange venner og tilbragte en stor del af sin tid med at arbejde for denne organisation. Hun var så god til det, hun foretog sig, at hun blev engageret som konsulent for lignende foretagender i lokalområdet. Til sidst blev hun opmuntret til at søge en rolle i et skuespil. Hun aflagde en prøve og fik rollen.

I løbet af de næste par år begyndte Sylvias teaterkarriere at udvikle sig. En lørdag morgen fik jeg en telefonopringning fra hende. Hun var eksalteret og lykkelig. "Jeg skal til New York City til et interview angående en stilling i et produktionsselskab, der har kontrakter med flere af de store Broadway-teatre", fortalte hun. "Som en del af interviewet skal jeg spise morgenmad med én af de meget kendte Broadway-stjerner".

Sylvia blev ansat og arbejder stadig som produktionsassistent i New York City. Selv om hun aldrig er blevet tilbudt en rolle i et Broadway-skuespil, bragte hendes intuitive selv hende sikkert og lykkeligt i forbindelse med et arbejde, hun aldrig havde forventet at få, da det blev forbundet med – og lyttede til – den stemme i hendes indre, der hidtil havde været tavs. Det, at hun kom i forbindelse med "det, der er intuitivt", gav Sylvia, hvad hun behøvede for at komme på en succesfyldt, lykkelig og tilfredsstillende jobmæssig rejse.

Idealer

Cayce readingerne refererer ofte til konceptet omkring et "ideal". I reading 1739-6 gav Cayce følgende råd: "Hav idealer, ikke idéer. Idéer kan være som tanker, der er gjort kriminelle eller mirakler. Vær sikker på, at idealet er rigtigt. Følg det uden hensyn til ude fra kommende påvirkninger. Vid at dit Selv har ret og følg den lige vej".

Peter kom til mig som en ulykkelig mand. Han havde en god uddannelse, og han havde tilsyneladende en udmærket karriere inden for teknologi/kommunikationsområdet. Men Peter var bekymret over en voksende fornemmelse af, at noget var forkert. Hans arbejdsliv var blevet mere og mere kedeligt, og han havde nået det punkt, hvor det påvirkede hans arbejde og hans familieliv i negativ retning. "Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er galt", klagede han, mens vi gennemgik hans karriere.

Da Peter var en dygtig studerende, havde han klaret sig godt gennem alle sine uddannelser. Han havde valgt at læse til ingeniør fordi matematik, fysik og videnskab var de fag, han fandt lettest. Hans familie, der bestod af lærere og skolefolk, havde opmuntret ham i hans karrierevalg og havde fortalt ham, at der altid ville være et udmærket jobmarked for en person med en ingeniøruddannelse. "Jeg spekulerede egentlig aldrig over at blive noget andet", sagde han tankefuldt.

Peters ansvarsområde var design og produktion af softwareprodukter. Hans hidtidige arbejdsindsats havde resulteret i forfremmelser og havde givet ham en del individuelle fordele og stor uafhængighed. "Jeg burde være tilfreds", gentog han, når vi prøvede at identificere, hvad der kunne være årsag til hans jobrelaterede stress.

Jeg opfordrede Peter til at skrive en dagbog, hvori han omhyggeligt skulle beskrive sine følelser igennem arbejdsdagen. I begyndelsen faldt det ham meget svært, og hans optegnelser gav kun lille indsigt i problemet. Men endelig – efter flere ugers dagbogsskrivning – indeholdt én af Peters optegnelser ordet ensom. Jeg bad Peter genkalde sig sine tanker og følelser i forbindelse med dette notat. Hans adfærd ændrede sig drastisk, da han begyndte at reflektere over det øjeblik, da det gik op for ham, at han følte sig ensom på sit job. Han blev rød i ansigtet, og hans øjne fyldtes med tårer, da han til sidst udbrød: "Hvis jeg skal sidde alene bag en computerskærm én eneste dag mere, tror jeg, at jeg siger op".

I de samtaler, der fulgte, opdagede Peter, at matematik og videnskab – så lette disse emner syntes for ham – ikke var særligt inspirerende eller tilfredsstillende. Da han gik på universitetet, havde han været glad for de sociale fag, fordi han – som han genkaldte sig det – "elskede at debattere med de andre". Peter huskede, hvor meget han havde nydt de diskussioner, de havde haft i klasselokalet.

Nu havde vi fået nogle informationer, vi kunne arbejde videre med, og som havde potentiale til at kunne løse Peters problem. Han reorganiserede projektet på sit arbejde, således at han inviterede flere af sine kollegaer til at arbejde med sig. Dette initiativ tiltalte hans overordnede. De betragtede hans handlinger som en indikation af lederskab og vilje til at være, som de kaldte det, en "team-player". Peters beslutning om at involvere flere medarbejdere i projektet fremskyndede oven i købet færdiggørelsen af arbejdet, hvilket selvfølgelig også gav plus i karakterbogen fra hans overordnede.

Hvad jeg synes er mest interessant er, at Peter ved at inddrage flere mennesker i arbejdet kunne afkorte sin arbejdsdag. Han kunne tage tidligere hjem, han fik mere tid til familien, og han fik mere fritid, så han kunne begynde at arbejde som frivillig i den lokale kirke.

Peter led af udbrændthed, hvilket er noget, jeg ofte ser hos mine klienter. Det sker så tit, at folk baserer deres karriere på idéer frem for idealer. Peter er et typisk eksempel på dette forhold. Hans behov for at kunne udveksle idéer med andre med det formå at nå et fælles mål, blev på én eller anden måde tabt i løbet af hans karriere. Nu har Peter – måske for første gang i sit liv – fået et glimt af den del af sin person, der er hans virkelige Jeg. Han er kommet tættere på dét, som Cayce igen og igen kalder "idealet". Lige så snart Peter begyndte at tilpasse sit jobindhold, så det passede til hans ideal, forsvandt hans jobrelaterede stress.

Service

Cayce's readinger forbandt ofte det at have et ideal med et andet bydende behov, nemlig det at være til service for andre. I reading 1968-7, siger Cayce: "Vær lykkelig – og vær i vane med altid at være hjælpsom mod andre. Dette vil bringe dig fred i sjælen, det er løftet fra Ham".

Jeg arbejdede med en klient, der personificerede essensen af denne Cayce reading. En midaldrende kvindelig bibliotekar Rachel kom til mig. Hun havde ikke noget egentligt ønske om at få fastlagt sine karrieremuligheder, hvilket overraskede mig. De fleste af mine klienter har meget velformulerede behov, men i den henseende var Rachel lidt gådefuld.

Rachel havde været bibliotekar i mere end 10 år og var, som hun udtrykte det, egentlig ret godt tilfreds. Hendes løn var beskeden, men hun arbejdede i behagelige omgivelser. Det så ud til, at hun havde fundet en niche i tilværelsen, der opfyldte hendes behov såvel finansielt som følelsesmæssigt. "Alligevel", sagde hun, "har jeg en fornemmelse af, at der er noget mere, jeg kan gøre". Hun havde ind i mellem haft den tanke, men havde afvist den og sagt til sig selv: "Jeg er alligevel så gammel nu, så det kan ikke betale sig at skifte job nu." Hun fortsatte alligevel med at komme hos mig et par uger endnu. Jeg havde på fornemmelsen, at Rachel var ensom, og at hendes ugentlige besøg hos mig mere var en lejlighed for hende til at være sammen med et menneske. Men hvor havde jeg uret!

Jeg fandt ud af, at Rachel var enke. Hun fortalte, at hendes mand var død på grund af et alkoholmisbrug. Hun ønskede tydeligt nok, at vi skulle tale om denne periode af hendes liv. Rachels milde, sindige udstråling dækkede over en dybtliggende smerte og modsat rettede følelser omkring hendes ægteskab. Nogle gange beskrev Rachel med tårer i øjnene de følelsesmæssige, psykiske og finansielle udfordringer, hun havde måttet kæmpe med under sit samliv med en voldelig og alkoholiseret ægtemand. "Kunne jeg mon have gjort mere for at hjælpe ham?" spurgte hun ofte sig selv. Rachel betroede mig, at hun aldrig helt havde frigjort sig for den skyld, hun følte over, at hun blev lettet, da hendes mand døde, og hun indrømmede, at hans bortgang gjorde, at hun følte sig befriet for et stort ubehag.

Gennembruddet vedrørende Rachels karriereplanlægning skete under en samtale, hvor hun tankefuldt udbrød: "Jeg gad vide, om jeg kunne hjælpe andre mennesker, der gennemlever de samme ting, som jeg oplevede, da min mand drak?" Vi blev hurtigt enige om, at dette måske kunne forklare, at hun følte, at der var noget, der manglede i hendes arbejde. For at udforske denne opdagelse introducerede jeg Rachel til et alkoholambulatorium, der tilbød deres hjælp til alkoholikere og deres familier – en klinik, der ofte gjorde brug af frivillig arbejdskraft. Jeg fortalte en behandler, der havde specialiseret sig i behandling af alkoholikere om Rachel, og han indvilligede i at tage et møde med hende her og nu og siden at arbejde med hende som hendes mentor. Rachel kastede sig ud i opgaven og begyndte at arbejde som frivillig på klinikken nogle timer hver uge.

Jeg mistede forbindelsen med Rachel i et stykke tid, for hendes arbejde som frivillig tog nu al den tid, hun plejede at afsætte til samtaler med mig. Et år senere hørte jeg igen fra Rachel. Selv om hun stadig var den stille, høflige bibliotekar, så var der nu en aura af entusiasme og glæde omkring hende. Siden vi havde været sammen sidst, havde Rachel påtaget sig mange flere timer som frivillig på klinikken, og de var meget glade for hendes arbejde, så det varede ikke længe, før klinikkens direktør sendte hende på et kursus i behandling af alkoholisme. Da hun havde gennemgået dette kursus, blev Rachel bedt om at være med til at lede gruppen af personer, der støttede de alkoholramte familier. Alt dette samtidig med, at hun stadig passede sit job på biblioteket.

Hun ringede for at fortælle, at hun netop havde accepteret at komme på et helt års kursus på et lokalt universitet for at få et certifikat, der ville tillade hende at blive fastansat som alkoholkonsulent på klinikken. "Jeg bliver nødt til at bruge næsten alle mine sparepenge for at gøre dette", fortalte hun, "men jeg ved, at det er det her, jeg vil arbejde med." To år senere sendte Rachel mig et postkort for at fortælle, at hendes kursus var gået godt, og at hun nu havde lavet et fuldstændigt jobskifte, havde sagt op på biblioteket og nu arbejdede fuldtids på klinikken. "Jeg tror, at det nu er gået op for mig, hvorfor jeg skulle gå igennem al den smerte i mit ægteskab", konkluderede hun.

Springbræt eller forhindring

"Betragt hellere dine udfordringer, dine bekymringer, ja selv dine skuffelser som et springbræt til at lære Hans veje bedre at kende". Det råd gives til en person i reading 262-83. Det er meget svært at sælge et sådant råd til en klient, der er i krise.

Anne kom til mig som mange andre helt fortvivlet. Efter 25 års ægteskab havde hendes mand pludselig forladt hende. "Han byttede mig ud med en yngre model", som hun grådkvalt sagde. Hun havde fået en kontoruddannelse kort efter 2. verdenskrig, men havde ikke været ude på arbejdsmarkedet i flere årtier. Nu var hun alene som 50-årig med to hjemmeboende børn, hvoraf den ene lige var begyndt på gymnasiet. Anne var vred, såret, forvirret og fuld af bekymringer for fremtiden. "Jeg bliver nødt til at finde mig et job". Vi forsøgte det bedste, vi kunne. Det kostede store overtalelser at få Anne til at overveje, hvilke muligheder, hun havde. Mine anstrengelser for at finde forskellige jobs blev hele tiden saboteret, fordi jeg havde svært ved at få Anne til at se muligheder, hun kunne kun se begrænsninger. "Ingenting!" var det svar jeg fik, når jeg prøvede at få hende til at fortælle, hvad hun kunne tilbyde arbejdsmarkedet. Endelig indrømmede hun, at hun var god til at arrangere middage. Da hun var gift, havde hun arrangeret utallige sociale sammenkomster for at fremme sin mands karriere. Her var det potentiale, vi havde brug for. Anne havde fremragende evner og erfaring i forbindelse med at organisere middage og sociale sammenkomster.

Vi lavede nu en handlingsplan, der fokuserede på hendes organisatoriske evner og hendes erfaring som værtinde ved middage og banquetter. Vi analyserede markedet og begyndte at udvikle en markedsstrategi. Det, Anne nu skulle gøre, var at ringe rundt til forskellige virksomheder og tilbyde sin assistance og så håbe på, at der var nogle, der kunne gøre brug af hende. Jeg beundrede virkelig Anne, da hun tog denne udfordring op. Til trods for sin følelse af vrede og afmagt tog hun handsken op og bevarede humøret, selv om der i første omgang ikke kom nogen respons på hendes anstrengelser.

Efter nogle få uger og mange telefonsamtaler, blev hun kontaktet af et lokalt hotel, der inviterede hende til en samtale i forbindelse med et job som event-planlægger. Annes profil viste sig at matche 100 % med jobbets indhold. Hendes naturlige intelligens, hendes kunstneriske evner og hendes sans for detaljer førte til, at hun blev ansat og siden forfremmet. Der kom gang i hendes karriere inden for nogle ganske få måneder. Hun havde ikke længere behov for at få hjælp med sin karriere, og hun forsvandt fra min radarskærm i omkring 3 år.

En dag kom en attraktiv, velklædt - tilsyneladende succesrig – kvinde ind på mit kontor og satte sig ned. (I sig selv en betydelig bedrift ef-ter, med virkelig diplomatiske evner, at have kæmpet sig forbi min sekretær). Det var Anne! Fuld af selvtillid, glæde og taknemmelighed. Hun fortalte mig ivrigt om sin karriere, der nu havde udviklet sig, så hun havde startet sit eget event-bureau, hvor hun omhyggeligt havde valgt at ansætte kvinder med samme baggrund og erfaring som hun selv. Når jeg tænker tilbage på Annes kamp for at få en karriere og hendes endelige sejr, bliver jeg altid meget inspireret. Anne gjordet det, at "forvandle forhindringer til et springbræt" til sin helt specielle kunstform.

Sindet er bygherren

Det er selvfølgelig ikke alle mine klienter, der har haft succes med deres jagt på et nyt job. Den næste historie er fængslende, selv om den viser bagsiden af en karrieresøgning, der kunne have udviklet sig anderledes og have fået en lykkeligere slutning, hvis klienten havde været i stand til at anvende C-3 princippet "sindet er bygherren" (reading 906-3).

Robin opsøgte mig for at få rådgivning i forbindelse med sin karriereplanlægning lige efter at hun var færdig på universitetet. Hun havde fået en uddannelse inden for forretning og ledelse fra et prestigefyldt universitet. Hendes karakterer var gode, hendes curriculum omhyggeligt, og det så ud til, at hun havde store muligheder. Robin arbejdede som direktionsassistent i et velrenommeret møbelfirma. Hun var populær og arbejdede også som supervisor for andre. Hun var blevet forfremmet flere gange efter ganske kort tid på jobbet. Robin erklærede, at hendes interesse i at modtage rådgivning i forbindelse med sin karriereplanlægning baserede sig på et ønske om at skærpe sine muligheder for yderligere forfremmelse. Imidlertid viste det sig, at Robin undervejs i processen var veg, passiv og uden entusiasme. Jeg konkluderede, at Robin måske ikke var helt sikker på, hvad det egentlig var, hun ønskede sig af sit job. Mine bedste anstrengelser for at vække hendes interesse for forskellige teknikker, hun kunne benytte sig af slog fejl. Vore møder foregik i en træg og uproduktiv atmosfære.

På et tidspunkt bad jeg Robin om at omformulere sine mål og tænke nærmere over sine ønsker og over, at hun måske egentlig var meget usikker på, hvilken retning, hun ønskede, at hendes job skulle udvikle sig i.

Jeg opfordrede Robin til at gøre et forsøg, som jeg har prøvet med mange af de klienter, der har besvær med at bestemme sig for, hvilket job, de ønsker. Jeg bad hende om, at hun i de næste par uger skulle klippe alle de jobannoncer ud af avisen, som på én eller anden måde appellerede til hende. Hun skulle ikke skele til hverken branche, kvalifikationskrav eller lønniveau. Efter et par uger kom Robin til mig med en helt ringbind fyldt med annoncer. Nu sorterede vi annoncerne efter kategori (for eksempel kontor, salg, undervisning, teknologi). Vi samlede annoncerne i små stakke, idet vi håbede på, at den bunke, der var højest, måske kunne give en indikation af, hvad det virkelig var, hun ønskede at arbejde med.

Resultatet overraskede os begge. Den største stak drejede sig alle om stillinger, der havde med dyr eller mennesker at gøre (dyrepassere, veterinærsygeplejersker, social- og omsorgsassistenter etc.). Robin blev meget forvirret og skuffet, da det gik op for hende, at en karriere inden for forretning og ledelse tilsyneladende slet ikke appellerede til hende. Denne oplevelse fik hende imidlertid til at fortælle den sande historie om sit karrierevalg. Hun havde oprindeligt ønsket at få en uddannelse som lærer, men hendes forældre havde frarådet dette på det kraftigste, idet de mente, at det var en uddannelse uden fremtid i. Hendes forældre havde endvidere fortalt hende, at hvis hun insisterede på at tage en uddannelse som skolelærer, skulle hun i hvert fald ikke forvente, at de ville betale hendes uddannelse.

Som den pligtopfyldende unge kvinde hun var, havde hun bøjet sig for sine forældres ønske, og havde håbet på, at hendes jævne evner ville række til at føre hende frelst gennem uddannelsen. For at opnå sin universitetsgrad, havde hun arbejdet som praktikant i en non-profit organisation, hvor hun beskæftigede sin med fund-rainsing for bureauer, der ydede social service. Jeg opfordrede Robin til at finde et job, hvor hun kunne beskæftige sig med lignende opgaver.

Jeg havde det håb, at hendes ønske om at hjælpe andre og hendes administrative evner kunne forenes. I starten var Robin med på idéen, men hendes skuffelse og forvirring vandt desværre over hende, og hun holdt op med at komme hos mig. Med den forvirring og skuffelse hun havde i sig, lagde hendes underbevidsthed sig i vejen for, at hun kunne sætte sin viljestyrke ind i forbindelse med Cayce's udtalelse om, at "sindet er bygherren". Uden støtte fra sin indre motivation og de ydre omstændigheder taget i betragtning, kunne Robin ikke finde sin indre styrke, og resultatet med hensyn til at finde et job var, som denne historie viser, desværre skuffende.

Mange klienter kommer til mig fyldt med ængstelse og frustration. Udsigten til en hurtig løsning på deres problemer tiltrækker disse klienter. De står i stærk kontrast til de personer, der har taget C-3 teknikken til sig. Af alle de remedier, jeg har i min værktøjskasse, er det Cayce's karriereplanlægning, jeg vurderer som den, der virker bedst. Readingerne giver en opskrift, der kan blæse liv i en karriere, og som garanterer en følelse af fuldbyrdelse, tilfredsstillelse og sindsro. En stor del af værdien i C-3 ligger i intuitionens kraft. Den indre viden, som vi kan stole på, vil lede os i den retning, der er bedst for os rent karrieremæssigt.

Ved at acceptere og udtrykke vore idealer i de jobs, vi vælger, åbner for, at der kommer fred og harmoni ind i vort liv. Ved at finde måder, hvorpå vi kan hjælpe andre gennem vort arbejde, styrker vi tilgangen til den umådelige styrke, der ligger gemt i vort højere Selv. Når vi lærer at bruge de udfordringer, vi møder på vort job som springbrætter snarere end forhindringer, giver C-3 os håb, tillid og styrke. Endelig vil C-3 oplyse vejen, vi skal følge for – uden fejltagelser – at finde det perfekte job, når vi styrker troen på den guddommelige oprindelse af den kreative kraft, der ligger i det faktum, at "sindet er bygherren".