Kærlighed, Sex, Utroskab og Synd...

Begreberne Kærlighed, Sex, Synd og Utroskab i Cayces readings
Anden del af artikel af Eliz. Henderson, ARE Journal, November 1981, oversat af Jens Hostrup

Portrat af Edgar Cayce

Synd

Meget er blevet sagt i Cayces readings om synd. De foregående uddrag indikerer, at vellevned for ren og skær tilfredsstillelse i øjeblikket er en bevægelse i den forkerte retning i sjælens vækst. Synd centreres ifølge Cayce om én ting, og det er selvet. "Kun selvet står i vejen", kommenterede hans readings hyppigt, og angav utilsløret og grafisk, at vi faktisk er forhindringer for vort eget fremskridt. Han uddybede dette nærmere og rådede en 48-årig mand til at vende om og gå i gang med sine ægte formål:

Vid, selvet er den eneste undskyldning. Selvet er den eneste synd; dvs. selviskhed - og alle de andre er blot en modifikation af den udtryksform for egoet. Men så nært er egoet, dette Jeg Er, til det Store JEG ER DET JEG ER [eller: JEG ER DEN JEG ER, (O.a.)], at sammenblandingen af pligt og privilegium og lejlighed bliver så sammenfiltrede i entitetens erfaring.

Og så store er entitetens evner for at gøre denne erfaring til en lovprisning af den levende Gud, at det faktisk ville være katastrofalt af fejle i denne sjæls erfaring! 1362-1

Cayce var endda endnu mere direkte i en reading for en 39-årig kvinde, da han angav at det bedste mønster at følge, ville være en, der førte ud af selviskhed og til uselviskhed:

Selv-forherligelse, selv-ophøjelse, selv-nydelse bliver de indflydelser, der bliver til noget afskyeligt for guddommen i hver sjæl: og forhindrer dem i at kende Ham. Thi du bliver overtalt, thi du ved fra din egen erfaring, at intet kan skille sjælen fra dens Skaber, bortset fra begær og lyster! 1293-1

Atter kommer idealet i fokus, når vi bliver mindet om, at det ideal, sjælen har sat for sig, er der som en hjælp og retningslinie og ikke som nogen restriktion. Alt vi gør, vender tilbage til os, således sætter den universelle lov om årsag og virkning ind, ved at vi lever efter idealet, eller ved at vi ignorerer det. Der er ingen anden at bebrejde noget eller at bifalde for det, vi høster i vort liv.

Du kan være ganske sikker på, at din synd vil finde tilbage til dig, og det, som man for selvet anser for at være synd, skjuler det, der for selvets egen tanke, egen intellektualitet, ikke er i overens-stemmelse med fysikkens lov, moralens lov eller åndens lov. Men husk, at kærlighed er lov[en], og lov[en] er kærlighed, og som man måler ud til andre, således får man selv tilmålt. Gennem hver kanal virker denne lov, om det så er i menneskets mentale, åndelige eller fysiske væsen. 270-15

Således hviler ansvarligheden direkte på hver enkelt entitet, om den vil opføre sig i overensstemmelse med den Universelle Lov eller ej. Ligesom vi har den fri vilje til at vælge at gå imod Guds vilje, kan vi også vælge af følge den. Den nøgterne erkendelse, at vi hver især er ansvarlige for vore handlinger, kan også vendes til en fornemmelse af tillid og lettelse, når vi kommer til at erkende, at vi opnår vort ultimative gode ved at vælge Guds vej:

Lige så snart mennesket betragter sin fri vilje, tænker han på den som et middel til at gøre det modsatte af Guds vilje, selvom han finder, at han kun finder lykke ved at gøre Guds vilje. Alligevel bryder han sig ikke om ideen om at gøre Guds vilje, for han ser det, som om han ofrer sin (egen) vilje. Kun i desillusion og lidelse, i tid, rum og tålmodighed kommer han til den visdom, at hans virkelige vilje er Guds vilje, og at dens udførelse rummer lykke og himlen  (Before the Beginning, Virginia Beach, 1966, p. 16-17)

Cayce tilkendegav også, at ikke blot i selviskhed bevæger vi os i den gale retning, men den tilfredshed med tilfredsstillelsen af selvet alene (hvad enten det er i sex, penge, mad, beskæftigelse eller enhver aktivitet, hvor det at tage går forud for det at give) kan resultere i et sandt helvede for individet og kan ende med selvødelæggelse. Han advarede om, at ren tilfredsstillelse for følelsernes skyld alene bidrog til samvittighedsnag, som ville plage os igen og igen. En ung kvinde fik det råd, at hun skulle lægge sine øjeblikkelige begær til side og i stedet for kultivere de åndelige:

Brug det, du har, til at glorificere ikke selvet men den Ånd, der giver Livet selv, for at du kan blive en ledsager med den Livets kilde, der tilskynder hver tanke, hvert begær, når [det] ikke er af selvisk art.  911-7

Den unge kvinde havde faktisk med sin egoisme sat barrierer op mod det gode, der kunne være kommet til hende. Således blev hun, for sin egen skyld, opfordret til at vende om mod livet i stedet for døden i den åndelige forstand. Cayce fortsatte med at fortælle hende, at hun gennem bøn og meditation kunne få mindre behov for kødeligt begær og de materielle ting, hun i den grad higede efter. Han overlod ansvaret for hendes opførsel direkte til hende:

... for hvad er livet, om du vinder magt, position, rigdom og tilfredsstiller kødets længsler? Skal du blot miste din egen sjæl ved at gøre det? Det er i din varetægt! Han står beredt til at hjælp, hvis du blot vil lade Ham hjælpe! Men hvis selvet spærrer døren til din bevidsthed, da bliver enden sandelig trist!  911-7

Vi bemærker her, at formaningens toner ikke er bebrejdende; entiteten blev tilbudt et valg mht hvilken sti hun kunne vælge.

Tag ikke, giv ikke, det som ikke kan tages og gives i ånden af "Hans vilje, ikke min, ske!" Hver enkelt må selv bedømme sådant i lyset af deres forståelse. Hver enkelt har ret til at sige, Jeg vil, Jeg vil ikke. 911-5

Selv vore synder kan være velsignelser, hvis vi lærer og vokser af dem. Vi bliver ikke opfordret til at være ansvarlige for det, som vi ikke ved. Men selv hvis vi synes at vakle egenrådigt og vende os fra den oplyste sti, får vi chance efter chance for at bruge selv vore fejltagelser som en del af læreprocessen. Ligesom Jesus, der kom for at vise os vejen, også snublede på vejen til Golgata, således kan også vi samle vort kors op, vore fejl, vore vildfarelser og bruge dem til vækst. Som Mesteren overvandt, således kan også vi, gennem anvendelse og valg, vokse og bevæge os langs vor vej til en endelig forening ["at-one-ment" = det at være eet med] i og med Ham:

... de ting, der præsenterer sig som fejl, som fejltagelser, som en forstyrrende indflydelse, kan bruges som trædesten til at skabe de atmosfærer, de omgivelser i hvilke hver eneste sjæl i en prøvelse, i en fristelse, i en modgang endda, kan finde skønhed. Thi, gennem de ting, som han led, blev Han Kongernes Konge, Herrernes Herre. Således i mennesket, der har nævnt et navn, der er over alle andre navne, finder man, at med anvendelsen af erfaringer kan der ind i hans bevidsthed bringes den harmoni, der er et andet navn for fred et andet navn for [det] gode, et andet navn for glæde, der vil krones i herlighed. 987-2

De af os, der er blevet opdraget i de traditionelle trosretninger, har højst sandsynligt hørt mere om synd end vi bryder os om.  Ideen om synd og menneskets syndighed er et veludviklet og nærmere uddybet emne i vore kirker. I lyset af Cayces readings lyder ideen om synden på en gang enkel og kompleks: det begynder og ender med selvet. Derfor står vi med dette synspunkt ansigt til ansigt med en vred og straffende Gud, der vil fordømme os til helvede for vore overtrædelser. I stedet for præsenteres vi for den ide, at vi selv er årsag til det gode og det onde i os. En kærlig Skaber har sendt os et mønster i Kristus for at vise os vejen ud af selvet og ud af synd. Vort valg er at følge det mønster nu eller forårsage mere af vore egne lidelser.

Livet er en gave fra Gud, og vi som sjæle kom til jorden gennem den nåde, som Cayce kaldte Skabende Kræfter. Når vi kommer ud for forstyrrelser, møder vi blot det, som vi selv har skabt. Håbet for hver enkelt er, at idet vi vender om og harmoniserer os med kærlighed og loven om Skabende Kræfter, eller Gud, alt vil blive givet os for at hjælpe:

Derfor kommer der den indikation, at entiteten møder problemer, der har været problemer tidligere. Hvadforårsager, hvad frembringer problemer i en entitets erfaring - enten i dens mentale eller materielle selv? Ikke-overensstemmelsen med de love og de formål, som de Skabende Kræfter har givet lejlighed til den individuelle entitet.

Er disse (spørger entiteten) kun noget, selvet selv har forårsaget? Der er snarere den lov, "Hvad I gør mod det mindste af disse børn, det gør I mod mig."

Der kan ikke være lykke og glæde, bortset fra når selvet har fundet fred i sig selv.
Fordøm ej, for at I ikke skal blive fordømte; men idet den fred, Han har lovet, kommer til din bevidsthed, vil de materielle omgivelser mere og mere komme i overensstemmelse med behovene i det, for at gøre dig bevidst om Hans tilstedeværelse hos dig. 2427-2

Utroskab

Q-1.  Er samleje udenfor ægteskabet skadeligt moralsk eller åndeligt?

A-1.  Det må altid besvares ud fra en eget indre selv. De formeringens attributter, pro-aktiviteten i individer, er altid fra Gudskraften selv. Det indre menneskes tilskyndelser må altid være vejlederen; ikke fra nogen som helst kilde kan der gives andet end, "Bestræb dig på at vise dig selv værdig til den Gud, du ønsker at tilbede." Som du vil have mennesker skal gøre mod dig, skal du gøre mod dem. I lyset af din egen forståelse skal du bevare kroppen ren, som du vil have andre skal bevare deres krop ren. Thi din krop er den levende Guds tempel. Vanhellig ikke samme i din egen bevidsthed."  826-2

Q-1.  Er monogami den bedste form for forhold i hjemmet?

A-1.  Lad denne lære snarere være i retning af åndelig hensigt. Hvad enten det drejer sig om monogami, polygami eller hvad ved jeg, lad det være svaret på det åndelige inden i individet.

Men monogami er det bedste, naturligvis, som angivet af Skriften selv - Een - EEN! Thi foreningen af een bør altid være een. 826-6

Ifølge the American Heritage Dictionary stammer ordet utroskab [adultery] fra det latinske ord adultare, der betyder at besudle, at forfalske eller at korrumpere. Ifølge Webster's Dictionary henviser ordet adultery i den bibelske forstand til alle slags liderlighed og ukyskhed så vel som afgudsdyrkelse og frafald. I en metafysisk forstand er det at begå utroskab at forringe eller korrumpere den fundamentale eenhed med Skaberkraften; dvs at vende sig fra fuldkommenhed og total eenhed og harmoni med Gudskraften, der eksisterer i hver eneste af os. At være utro i denne forstand ville være at forringe, korrumpere eller på en hvilken som helst anden måde ændre vore eenhed i Ham.

I den jordiske forstand kan ægteskab ses i dette lys som symbolsk som sjælens forening med det Guddommelige. Og således svarer det at begå ægteskabsbrud/utroskab åndeligt set til at afbryde og nedbryde den forening i eenhed mellem Skaber og den skabte. (Man bør bemærke, at mange andre egensindige handlinger generelt set kan betragtes som ægteskabsbryderiske. At lyve, at snyde, at stjæle, fysisk eller verbal mishandling, eller at benytte en emotionel fordel over en anden på en hvilken som helst anden måde, er alle måder at korrumpere et forhold på, hvad enten der foregår i et ægteskab, venskab, forretningsforbindelse og hvad som helst.)

Adskillige spørgsmål om utroskab blev rettet til den sovende Cayce, og han svarede lige så direkte på dette emne som på andre emner. I en reading sondrede han mellem ideen om utroskab i den gammeltestamentlige forstand af et bud, der siger "Du skal ikke ...", som en kontrast med Jesu påmindelse, at selve tanken om utroskab var, hvad der besudlede et menneske: Een lov styrede den ydre handling, den anden havde at gøre med den indre:

... for, som blev givet af Mesteren, at der er blevet skrevet, at mennesket ikke skal begå utroskab, "dog siger jeg til dig, at den der kigger på en kvinde med lyst, har allerede begået utroskab med hende." Her ser vi forandringen i anvendelsen af lektionen mht de moralske, der blev styret under loven, idet vi tager selve den faktiske handling til at producere det, mennesket kaldes skyldig for, selvom vi i loven om kærlighed finder, at den større synd kan være i kødets begær efter tilfredsstillelsen af kødelige lyster, og på den måde kan moralisten være en endnu større umoralsk person, og at resultaterne i en sådan handling er frugten af det, som vindes gennem den aktivitet af krop-sindet, krop-bevidstheden, det individs indre bevidsthed. Bevar dit hjerte rent, at det der hidrører derfra, kan være helt i overensstemmelse med krop-sindets og krop-aktivitetens [gerninger].  900-347

Denne reading synes at sige, at hvad man end har i sin tanke, vil resultere i handling forbundet med denne tanke, eller som givet i Bibelen, det, som et menneske tænker, er han. En vis trøst kan tages fra denne idé, fordi der ikke en fornemmelse af dom i begrebet: Den, der igen vender sig mod viden om eenheden med Gud, er ikke længere fordømt, fordi han lever nådens lov (kærlighed) snarere end karmaens lov. Den, der holder kun den ydre fysiske lov og samtidig ikke renser det indre åndelige, er den utro, i denne readings forstand, fordi han endnu ikke er kommet under nåde, men snarere lever under karma eller loven om gengældelse. Han vil fortsætte med at forårsage sine egne lidelser, indtil han erkender sin eenhed i Gud, accepterer den og kommer under den nåde, i hvilken han ikke længere korrumperer eller fordømmer sig selv.

Cayces Readings præsenterer adskillige detaljerede sager, der involverer forhold med utroskab; disse associationer var relikter fra tiltrækning i tidligere inkarnationer. De er vel dokumenterede og giver indsigt i menneskelig adfærd:

Mrs [272] var en 34-årig folkeskolelærerinde. Hun havde oprindelig bedt om en fysisk reading, fordi hun havde en gonorré-infektion, som hendes læge ikke havde kunnet kurere. Cayce diagnosticerede og foreskrev en række behandlinger for gonorréen, og kvinde bad derefter om en life reading. Hun havde været ulykkelig i sit nuværende ægteskab og fandt sit arbejde utilfredsstillende. Hendes readings afslørede også, at hun havde været seksuelt utilfreds med sin mand og havde haft affærer med andre mænd. Disse erotiske forhold havde tilsyneladende forårsaget den nuværende gonorré.

I hendes life readings lød et, at den seneste inkarnation havde været i Japan. Hendes navn dengang havde været Sujuih, og hun havde været resultatet af en forening mellem en japaner og en amerikaner, og hun blev således betragtet som halv-kaste i sit samfund. Hun blev opdraget i Japan og led meget under sin raceblanding, idet man så skævt til hende, og hun blev holdt fra andre. Som følge deraf blev hun materialistisk indstillet og promiskuøs og fik ikke blot kønssygdomme men gav dem også videre til andre. Som det udtrykkes i readingen:

... der var venden sig til dem med rent materialistisk indflydelse; så at entiteten påførte dem, som entiteten ... kom i kontakt med, kroppens ild, der bragte destruktive kræfter i indflydelserne for mange; og langtrækkende var de indflydelser - selv til at møde samme i selvet i det nuværende liv! 272-4

Hendes reading indikeret, at hun på grund af hendes opførsel i det liv medbragte ikke blot sin tendens til at pådrage sig kønssygdomme, men også en følelse af tvivl og desillusionering om sig selv. Hun havde en fornemmelse af at famle efter åndelig viden, som kunne udviske hendes tidligere erfaringer. Ved at gentage sin tidligere promiskuøse adfærd i dette liv var hun en forhindring for sin egen vækst. En række readings plus megen korrespondance mellem kvinden og Gladys Davis Turner over en årrække afslører, at da kvinden begyndte at studere åndelige love og bringe disse til anvendelse i sit liv, opnåede hun efterhånden en forståelse af sig selv som en sjæl, der var værdig til kærlighed. Da hun vendte sig bort fra den adfærd, som hendes readings havde kaldt "usømmelig", udviklede hun en større fornemmelse af selvværd. Det sidste brev i arkivet afslører en forandret person, der er mere i harmoni med og klar over sig selv og hendes virkelige natur. På en varig måde var hun begyndt at overvinde sig selv.

En 29-årig, Mr [1173], var også i et dilemma på grund af en association i et tidligere liv. Readingen involverede ham og Mrs [1483], en vens kone. Mr [1173] havde været associeret med hende i et tidligere liv i Ohio og Michigan. Forholdet dengang havde været, som readingerne udtrykte det, "ikke velovervejet", og det voksede igen i dette liv. Readingen var en fællesreading for de to, der ønskede at vælge den rette handlingskurs i dette liv. De var stærkt tiltrukket til hinanden. Han havde prøvet at gennemtrumfe sagen til sin egen fordel, og readingerne advarede ham om, at denne gang måtte han vælge med udgangspunkt i sit ideal. Igen bemærker vi her, at der ikke er nogen dom, bebrejdelse eller fordømmelse i readingens tone, men de involverede personer fik at vide, at de selv skulle vælge:

Der er blevet givet, hvad der kan siges at være et mønster, eller det fra hvilket de hver kan lære, hvad de skal bygge deres valg på. Da andre fordømte hende, der blev grebet i utroskab, fordømte da Han  -  Mesteren, Skaberen af alt, hvad der er? Nej. Snarere sagde Han, "Ej heller jeg fordømmer dig, men synd ikke mere!" [Johs, 8,11]

Igen kan vi finde det samme, givet af Ham, eller som sagt med hensyn til Ham, "Hvem er du, som dømmer din næste?" [Jak.4,12] Lad hellere det, der er sandhedens ånd og af god bevidsthed, styre dig i dit valg. 1173-11

Parret blev tilskyndet at foretage det nuværende valg ud fra et andet standpunkt end vellevned:

Thi kærligheden til Faderen, der er manifesteret i Sønnen, bør være jeres ideal. Lad da enhver analysere de tilskyndelser, der har medført grundlaget for associationerne igennem erfaringen.
Der er ingen fordømmelse i Faderen; snarere kærlighed  -  så at de hver især kan finde vejen.
Og således opfordrer Han os alle. 1173-11

De blev ansporet til at glemme deres selviske begær og at sætte deres ideal og bevare i tanken, at hvis de gentager erfaringen fra de tidligere liv, vil de forøge problemerne i det nuværende liv. Da de spurgte Cayce, hvilket forhold de burde have i dette liv, og som bedst kunne hjælpe i deres højeste åndelige udfoldelse, svarede han, "I venskab."

Mr [2052, en 36-årig, var gift med en kvinde, men han begærede en anden. Han havde været fyrste i en tidligere inkarnation og havde følt sig tiltrukket af den anden kvinde dengang på grund af hendes skønhed. I den nuværende inkarnation var han atter sønderrevet mellem sin fornemmelse af pligt overfor sin kone og det genvakte begær efter den anden kvinde. Han fik at vide, at den anden kvinde havde været en faktor i hans nedgøring af hans kone i det tidligere liv, og hans kone var igen blevet gift med ham, så han kunne lære det rette kammeratskab. Han skulle forblive gift med hende og droppe ethvert forhold til den anden kvinde, bortset fra en hjælpsom venlighed. Ikke at gøre det ville faktisk forårsage et tilbagefald i den vækst, alle kunne få i denne inkarnation:

Og at tillade sådan en indflydelse i dette liv at forårsage afvisningen, den uoprettelige aktivitet, ville medføre ikke blot fornedrelse, men en fortsat bevidsthed om at handle galt, og frygten ville komme krybende. Og hvad angår entitetens mentale og åndelige liv, så kunne det vise sig at være fornedrende for entiteten. 2052-3

Som vi har set i disse individers liv dukker de stærke forhold associeret med sex og alle de ledsagende fristelser op i liv efter liv, for at vi skal tage fat på det. Disse stærke drifter vil utvivlsomt være hos os, så længe vi bebor kødelige kroppe og er en normal del af erfaringen på denne jord. Som Cayce så smukt udtrykte det:

For det er ligeså naturligt, at der er seksuelle forbindelser mellem mand og kvinde, når de drages sammen i deres regulære forhold eller aktiviteter, som det er for blomsterne at blomstre om foråret og for sneen at komme om vinteren ... 826-6

Hvad vi vælger at gøre med denne kraft i vore forhold med andre vil blive et mønster i vores bevidsthed og således blive en del af vort væsen. Ansvaret for at håndtere denne kraft ligger hos hver eneste sjæl. Altid har vi valget, som Cayce antydede, at møde denne drift i kærlighed og ret brug eller at gøre den til en nydelse, der kun tilfredsstiller meget kort.

Derfor bør forholdene i det seksuelle liv i deres meget grundlæggende kræfter blot være resultatet  -  ikke formålet med det  -  men resultatet af sjælens svar til en anden sjæl i deres associationer og forhold. Og akten, eller associationen af denne art, bør være resultatet. Derfor bør disse spørgsmål ofte afvejes godt, idet man husker, at Gud, eller Kærligheden (for det er den) ser på hjertet, snarere end på de ydre fremtoninger.2727-7

Hvilke prøvelser vi end kommer ud for i fristelser og begær med andre er manifestationer af det, vi har bygget ind i vor egen bevidsthed. Vi bliver givet enhver chance, vi har brug for, til at overvinde den øjeblikkelige for at opnå det evige.

Mens mennesket er på jordeplanet, laver han love at leve efter. Han må da måle sin opførsel med disse love. Overholdelse af den åndelige lov, så vel som ens idealer resulterer i sjælevækst og en ekspanderende bevidsthed om sjælens eenhed med dens Skaber. Den viden, at vi virkelig er eet i Ham, gav trøst til en kvinde, der begærede en, som hun i denne inkarnation ikke kunne få, og kan tjene som en påmindelse for os alle:

For husk, du kan aldrig miste noget, som virkelig tilhører dig, og du kan ikke beholde det, som tilhører en anden. Og det er lige meget, om det er åndeligt, mentalt, eller materielt, loven er den samme.   3654-1

Eftertanker

Det altoverskyggende budskab i sygehistorierne og i Cayces filosofi er, at hele livet faktisk er eet. Den Skaberkraft, der gennemstrømmer hver eneste sjæl, har sin første begyndelse i sjælens eenhed med Faderen. På jorden manifesteres dette i livskraften, som den kanaliseres fysisk, mentalt og åndeligt. Sjælen er blevet givet den fri vilje af Skaberen og foretager selv sine valg i brugen af dette liv, eller skaberkraften. Sammen med valget kommer ansvaret med kontrollen: Bruger vi skaberkraften, eller bliver vi brugt af den? Det kan ses i deres liv, der søgte readings fra Cayce, at mange var forvirrede og fanget mellem at ønske at udvikle deres åndelige og skabende attributter, og at blive trukket i den anden retning - selvtilfredsstillelsens.De fik at vide, at kun selvet stod i vejen for at udvikle større bevidsthed. Alle blev opfordret til at foretage et valg og at beslutte i sig selv, hvilken retning de ville tage:

Som er blevet givet så ofte, vid, i hvad og på hvem du har troet. Hvis sådant har sin begyndelse i konstruktivt liv, frygt ikke! Hvis sådant har sin begyndelse i tilfredsstillelsen af selviske interesser, frygt! Thi når frygten kommer ind, kommer tvivlen ind; og den, der tvivler, har allerede tabt! 911-5

Så ved at leve uden frygt om ens retning eliminerer man ikke blot frygt mht ens sti, men også selv-fordømmelse. Det forudsætter individuel ansvarsbevidsthed i ens opførsel, og hvorledes man sætter sine idealer fysisk, mentalt og åndeligt. Afgørelsen hviler hos individet:

Først den beslutsomhed, der må findes i selvets eget sind, hjerte og sjæl; thi som kroppen ved, er det ikke hele døden at dø, ej heller er det hele livet bare at leve! Men at være til tjeneste for en anden er den enestemåde, livet fungerer på, så det bringer tilfredshed [contentment] og glæde og behag i det at leve. 911-7

Ifølge Cayces readings er det materielle liv en genspejling af ens åndelige ideal. Derfor medfører det at sætte og kende de idealer i lyset af livspartnerskab det rette valg af en kærlighedsfælle, og demonstrerer i sex den rette brug af denne mægtige energi. I denne forstand er man ikke længere indviklet i den selviske men forkerte anvendelse af livskraft kendt som synd eller i den afvigelse fra Eenhed, der kaldes utroskab. Det er oplivende at indse, at man kan ændre kurs. Og når man begynder at leve i nutiden og anvende sit nuværende kendskab til sandheden, vil fremtiden tage vare på sig selv:

Anvend da i din erfaring, i dine forhold, i dine associationer med andre, hvad du ved - som Han har givet - "Som du handler mod den mindste af disse mine børn, handler du mod mig." I dag, når du hører Hans stemme, da vend dig til den, du tror på, og vid, at Han kan tilgive synd på jorden, i det mentale, ja, i det hinsides. For som han sagde til ham på korset ved siden af Ham, "I dag skal du være med mig Paradis." 3309-01

Vore tidligere inkarnationer kan, lige meget hvad deres karmiske indflydelse er, tjene som lektioner, så vi kan lære og anvende [dem] og vokse. Med hver ny erfaring har vi valget at bruge livskraften konstruktivt. Ingen sjæl er alene. Vi er hver især bærere af den guddommelige gnist, der i sin totalitet bidrager til Faderens Eenhed. Vor opførsel i forhold til andre sjæle udtrykkes bedst i kærlig tjeneste for og med dem. Det at give til andre uden tanke for personlig vinding bringer den fuldbyrdelse, der er blevet vist i mønsteret givet af Kristus. På denne måde ved vi, hvilken retning vi skal følge:

Vi skal søge Guds veje, Guds forståelse, gennem den måde, der er blevet vist af Hans Søn på jorden. "Han gik omkring og gjorde godt", dag efter dag. Ikke nogen stor åbenbaring, ikke trompetfanfarer, ikke ved at afsondre selvet fra verden; men ved at være i verden var ikke af denne verden, snarere at verden gennem Ham kunne lære mere om Faderens kærlighed til dem på det materielle plan.

Derfor kan vi, som Hans brødre og søstre, som Hans udsendinge, som de sande Lysets børn, gøre det samme dag efter dag; en venlighed vist her, en mildhed vist der, intet hårdt ord til dem, der er usikre - snarere giv sådanne konstruktive tanker, at også de i morgen kan tale mildt og venligt selv til en søn på afveje.

Og når du således vokser i nåde, idet du bruger det, du ved, du skal gøre, gives der styrke, håb og fred. Sådan fred, som verden, eller pøbelen, ikke kender, men den som selv overfor tilsyneladende katastrofe gør det muligt, at der gennem tårer kan komme Hans kærligheds skinnende lys, som du kan videregive til dem, du møder - ja, på gaden, i hjemmet, i dine meditationers stilhed, i mængden; og at hver tanke, hver gerning, bliver en sang i hjertet og en glæde i tjenesten af ikke bare at være god med at være god i Hans navn. 272-10