Er katastrofer og tragedier guds vilje?

Artikel af Kevin J. Todeschi, Venture Inward Maj/juni 2005, oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Hvad enten det gælder terrorangrebet den 11. september, sidste års tsunami, katastrofer rundt omkring i verden, folkemordet på kontinentet i Afrika, problemerne i Mellemøsten eller krige, spørger utallige mennesker "hvorfor?"

Mit eget forsøg på at få hold på disse spørgsmål begyndte, da en gymnasieelev kontaktede A.R.E. for at spørge, om dette her med at folk siger, at det er Gud's straf var sandt, set ud fra Edgar Cayce's perspektiv. Først blev jeg overrasket over, hvad jeg antog for at være et naivt spørgsmål, men jeg blev chokeret, da jeg opdagede, at dette her med "straffe perspektivet" er blevet en udbredt opfattelse.

Selv en tilfældig søgning på internettet vil afsløre det faktum, at utallige mennesker er overbeviste om, at det er Gud, der ligger bag. Den logiske begrundelse indeholder aspekter som "det er advarsler om at Gud's straf er over os", eller at Gud er fortørnet over sexualiteten, eller over at USA har glemt sit spirituelle grundlag og så videre. Der er kristne hjemmesider der påstår, at Gud er fortørnet over, at vi har forsaget Jesus; omvendt er der islamiske hjemmesider, der hævder, at "synderne" bliver kollektivt straffet fordi de har glemt deres tro. Af en eller anden årsag er Det Gamle Testamente's koncept om en straffende Gud dukket op til overfladen igen.

I tilgift til det ovenstående, er der også velmenende individer, der har overbevist sig selv om, at katastrofe, forandringer på jorden og globale naturkatastrofer på en eller anden måde er uundgåelige. Hvad enten det sker gennem bibelcitater, reference til Cayce's readinger eller ved at påpege at kalenderen nærmer sig Mayaernes "slutdato" i 2012, er der nogle der stædigt tror, at der ikke er noget, der kan forandre det uundgåelige.

Der er også de, der tror, at selv om der er en Gud, så sidder sådan en Gud simpelthen tilbagelænet og venter på, at Hans værk skal udfolde sig. Men readingerne siger: "Han er opmærksom overfor spurven. Hvor meget mere opmærksom er Han så over for sine børn, Hans følgesvende, som Han betragter som en del af sit eget JEG?" 1497-001).

Hvis Edgar Cayce levede i dag, hvad ville han have at sige om verdens tilstand i dag? Min mening – og bemærk, det er blot min mening – er, at Edgar Cayce ville sige, at skæbnen for denne planet er at bevæge sig mod én global befolkning – en befolkning, der er meget opmærksom på hinanden. Vi bevæger os mod et globalt samfund af broder-søsterskab – en forståelse af, at vi alle er fuldt ansvarlige over for hinanden. Vores motto skal være "Vi skal være til tjeneste for alle" uanset race, tro, seksuelle præferencer eller personlig overbevisning. Set ud fra Edgar Cayce's perspektiv er denne fremtid uundgåelig. Hvordan vi når dertil, er imidlertid et spørgsmål om fri vilje.

Med vores frie vilje kan vi vælge at udvikle os, så vi bekymrer os for hinanden og hjælper de mennesker, der er mindre heldigt stillede end os selv. Hvis vi ikke gør det, vil verden tiltrække oplevelser og situationer, der tvinger folk ud over hele verden til at række ud mod hinanden og hjælpe hinanden og på denne måde nå frem til det samme mål. Med dette i baghovedet skal vi overveje, om disse katastrofer er noget, vi selv tiltrækker for at bringe verden frem mod sin uundgåelige skæbne, frem for at tænke, at Gud på én eller anden måde bringer disse katastrofer ned over os.

På samme måde, ville Edgar Cayce måske sige, at når noget, som for eksempel en tsunami, indtræffer, så er de individer, der forsvandt under katastrofen, inkarneret her på jorden vel vidende, at dette var et muligt resultat. Med andre ord, betyder det ikke, at disse mennesker fortjente at dø; de tog i stedet uselvisk denne tjeneste på sig, for at muliggøre opfyldelsen af dette højere formål. Jeg skal indrømme, at dette synspunkt er ret udfordrende, og indbyder til, at vi måske bare kan konstatere: "Nå, men så er alt, hvad der sker, forudbestemt." Men det er ikke helt korrekt. Gud's eneste ønske er, at vi til sidst vender tilbage til den bevidsthed om vor oprindelige forbindelse til Skaberen. Global Enhed er blot ét aspekt af denne bevidshed.

Hvis vi ikke gør, hvad vi til syvende og sidst godt ved, vi bør gøre, vil vore sjæle tiltrække visse situationer og oplevelser. Derfor er det ikke sådan, at naturkatastrofer er uundgåelige eller at Gud på en eller anden måde er vred på os. I stedet er det sådan, at vi bevæger os hen imod et globalt samfund, og det, der kræves, for at vi når dertil, vil vi tiltrække individuelt og kollektivt som spirituelle væsener (sjæle), der lever på denne jord. Som readingen siger: "..Herren er èn – og alt arbejder sammen for det godes skyld, her en smule, der en smule, skridt for skridt, for de, der elsker Herren." (3129-001).