Drømme 2

Portrat af Edgar Cayce

Som opfølgning på et foredrag om drømmetydning jeg holdt i Københavnerklubben i januar, har jeg lavet et lille resumé til Medlemsinformation. Hovedkilderne til materialet er: Dreams -  Tonight's answers for tomorrows questions af Mark Thurston og et foredrag Jeanette Thomas holdt i Durham for nogle år siden. Desuden har jeg skimmet et par af foreningens bøger: Dreams - your magic mir-ror af Elsie Seechrist og Harmon Bro's:  Edgar Cayce on dreams. De kan alle lånes ved henvendelse til foreningen. (Telefonnummeret står forrest i bladet).

26 personer fik foretaget readinger over deres drømme hos Edgar Cayce. Det udmøntede sig i 630 readinger,  hvor omkring 1500 drømme blev tolket. Readingerne fastlægger følgende formål med vore drømme:

De medvirker til at løse problemer i vort bevidste, vågne liv

De er med til at vække potentialer i vor udvikling og understøtte kreativiteten i os

De fremmer personlig vækst og giver bedre selvforståelse

Drømme er de signaler sjælen sender til os for at vejlede os i spirituel udvikling. De kan vejlede, men de kan også lede på vildspor. Der er en tendens til at ville søge en ydre forklaring på alt, men ifølge Cayce er vore drømme et resultat af en indre tankeproces, der reflekterer vore følelser.

Sigmund Freud og Carl Jung var den moderne psykologi's pionerer inden for drømmetydning. De-res indfaldsvinkel til emnet var vidt forskellig. Freud mente, at drømmenes budskaber var noget, der var uacceptabelt for det bevidste sind og derfor måtte iføres en forklædning for at slippe gennem egoets censur. Jung (der var samtidig med Cayce) havde en helt anden indfaldsvinkel. Han mente, at sjælen udfoldede sig under drømmene, og at vi modtog dyb visdom og indsigt fra dem. Ind i mel-lem er der noget, som vi ikke kan opfatte med vort dagsbevidste sind. Underbevidstheden oversæt-ter så disse ting til symboler, som vi bedre skulle være i stand til at forstå.

Jung fandt holdbare beviser for underbevidsthedens dybder i sindet. Disse uudgrundelige dybder, stammede fra en reel åndelig virkelighed, som Freud ikke anerkendte. Jung kaldte det det "kollek-tive ubevidste". Her kunne alle individers underbevidsthed kommunikere ved hjælp af universelle symboler – billeder som synes at have samme betydning overalt i verden. For eksempel er et sym-bol som en løve eller en stor kat et universelt eller arketypisk udtryk for magt og vitalitet, fugle symboliserer forskellig slags kærlighed/omsorg, mens vand er symbolet på selve ånden eller kilden til alt liv og en gammel mand kan symbolisere vort eget "højere selv" eller vor egen indre visdom.

Drømme om fødsel eller død er ofte symbolske, idet de peger mod en ny start eller måske en afslut-ning af gamle vaner. Med andre ord, i drømme betyder "død" ofte døden af en del af vor personlig-hed. Det kan symbolisere, at vi er færdige med en lektion i vores udvikling, og at vi nu er parate til at gå videre. Vi har lært stoffet, og kan starte på næste lektion.

Cayce's readinger deler Jungs synspunkt. Et drømmesymbol er den bedste måde at få noget frem i lyset, som vi endnu ikke har forstået med vor dagsbevidsthed, den allerbedste måde, vor underbe-vidsthed kan kommunikere med vort bevidste selv på. Det billede, der vælges, hvad enten det er en ting, en person, eller et dyr, er noget, der har en helt speciel betydning for os, og som gør det til den bedste måde at fortælle en sandhed om os selv på, så vi kan forstå den. Hvad er det så for en type oplysninger, der kommunikeres, hvad er det for en sandhed, der kommer til udtryk ? Det er altid ét eller andet, der endnu ikke er røget helt ind på lystavlen hos os!! Et drømmesymbol vil altid – hvis det ellers lykkes os at tolke det – udvide den viden, vi har om os selv. Ifølge Edgar Cayces readinger er der 3 typer drømmesymboler.

Et klart tegn (et vink med en vognstang)

Et symbol, der skal tolkes individuelt

Et arketypisk symbol, der har en universel betydning

Drømme med klare tegn:

Drømme med klare tegn fortæller os ifølge readingerne noget om vores helt aktuelle situation. Vi får et vink med en vognstang og er som regel med det samme klar over, hvad det betyder.

Her er en 15 år gammel, selvoplevet drøm. Jeg havde på det tidspunkt et job, hvor bunkerne vokse-de om ørerne på mig.  Drømmen står stadigt lysende klar i min bevidsthed. Jeg sad bag rattet i en stor bil med en trailer hægtet bagpå, og kørte i et bjerglandskab med en masse hårnålesving. Traile-ren havde en meget lav kant og en last af smågrise. Hver gang jeg tog farten af for at komme rundt i et sving, var der nogle af grisene, der sprang af, så jeg måtte stoppe for at jagte dem. Mens jeg ind-fangede de løsslupne og læssede dem op i traileren igen, var der en ny flok, der stak af. Jeg var helt svedt, da jeg vågnede – og kunne ikke lade være med at grine, men drømmen gav mig anstødet til at gå til min chef og få ændret min jobsituation, så jeg kunne overlade nogle af bunkerne til en anden.

I Thurston's bog gives der eksempler på Cayce's tolkninger af drømme med klare budskaber. Jeg har medtaget et par her: En mand drømte, at der var en tønde i hans entré. Der strømmede en klæ-brig væske fra tønden ud over gulvet, så hans kostbare tæppe blev ødelagt. Da han tog lidt af den klæbrige substans op og snusede til den, opdagede han, at det var likør. Han forstod drømmen med det samme. Den pegede på et stort alkoholproblem hos et af familiens medlemmer. Her var ingen skjulte symboler, der skulle tydes, den gik rent ind på lystavlen.

Et andet eksempel var en kvinde, der af helbredsgrunde var blevet frarådet at spise chokolade. Hun drømte, at hun illegalt krydsede grænsen til Mexico for at købe chokolade. Drømmen påpegede, at hun, trods lægens advarsel, ikke var holdt op med at spise chokolade, men nu kun gjorde det i smug, når familien ikke så det.

En drøm kan være bogstavelig. Ser vi os selv spise salat, kan det betyde, at vi har behov for mere grønt.

Et andet tydeligt vink med en vognstang kan være mareridt. Readingerne fortæller, at gentagne ma-reridt kan skyldes forkert fødevarekombination. Mareridt kan selvfølgelig også opstå, hvis man har en problematisk tilværelse med f. eks. skilsmisse, problemer på arbejdet eller sygdom. Kan man udelukke de muligheder og lider man af mareridt, foreslås det, at man laver en dagbog over det man spiser, og i hvilke kombinationer man spiser det. Holder man dette op mod sine mareridt, kan man få nogle klare fingerpeg, man kan bruge i sin dagligdag.

Symbolske drømme:

Denne type drøm er den oftest forekommende.  Symbolerne har utallige betydninger, der alle er individuelle. De repræsenterer sædvanligvis en del af os selv. Som nybegynder ud i drømmetydning er dette ofte svært at kapere. Det kræver mod og mandshjerte at erkende, at nogle af de ubehagelige elementer, der optræder i vore drømme, er vore egne svagheder eller kedelige sider, men jo mere man arbejder med sine drømme, desto mere må man overgive sig til dette faktum. For at vi skal kunne blive helt overbeviste om budskabet, skifter drømmen som oftest karakter flere gange i løbet af natten, som sceneskift på et teater, men hver scene har det samme budskab. Denne dynamik i drømmene viser, hvor hårdt vort underbevidste selv anstrenger sig for at videreformidle en kom-pleks, men vigtig sandhed om os selv til vores vågne bevidsthed.

Her er et eksempel fra en af readingerne: Den drømmende er en ung kvinde. Hun er inde i et hus med sin mor og sin mand. Uden for kan man høre et voldsomt uvejr. Hun går hen for at lukke vin-duerne. Da hun kigger ud, ser hun en frygtelig vildmand, der render råbende og skrigende gennem gaderne, mens han skyder med en riffel op i luften. Der er en vældig tumult, og politiet er efter ham. Readingerne fastslog, at det voldsomme uvejr var den uro, hun skabte omkring sig, fordi hun ikke kunne kontrollere sin vrede. Den vilde mand, der fór råbende og skydende rundt i byen stod for hendes viltre temperament. Her ser vi altså to forskellige temaer gentage det samme budskab.

Jeg har selv haft en drøm af samme type: Min mand og jeg sad i en åben togvogn, der kørte med fuld fart gennem en masse tunneller og sving. Ind i mellem kørte vi gennem nogle svingdøre. Der skete en hel masse omkring os, som vi skulle holde øje med. I ét af svingene røg min mand pludse-lig af. Jeg blev grebet af panik og skreg at toget skulle standse. Men det kørte bare videre. Først da toget kørte gennem næste svingdør, lykkedes det mig at få farten af vognen ved at bruge alle mine kræfter, og min bedre halvdel kom smilende gående i adstadigt tempo og hoppede op i vognen igen.

Så var der et sceneskift, og jeg var i en redningshelikopter sammen med en ulykkelig, syg mand. Jeg nussede om ham, og trøstede ham.  Han slappede efterhånden af og takkede overstrømmende, fordi jeg tog mig af ham, så han bare kunne ligge og nyde flyveturen. Så vågnede jeg. Det første man skal tænke på er, at alt det, der sker i drømmen, relaterer sig til noget vedrørende en selv her og nu. Fakta er, at jeg har en tendens til at få rodet mig ind i en masse, som kræver en indsats fra min side. Jeg kan næsten ikke få døgnets timer til at slå til.

Drømmen – dvs mit eget indre – forsøger at fortælle, at hvis jeg ikke bremser toget lidt op, altså læ-rer at sige fra, så vil jeg selv "ryge af i farten". I det næste segment i drømmen, hvor vi sidder i red-ningshelikopteren, er den syge og ulykkelige person, der bliver så taknemmelig for den kærlige ple-je han modtager, også mig selv.  Det hænger godt sammen med den forrige besked. Jeg skal give mig mere tid til mig selv, og nyde også at  kunne modtage.

Symbolske drømme peger ikke kun på vore negative sider og de fejltagelser vi begår. Lige så ofte minder de os om vore kvaliteter og opmuntrer os til at fortsætte det, vi er i gang med. Det er der en reading givet for en 42-årig mand, der illustrerer: Han drømte, at han stod i en kabine i en bjergba-ne. Pludselig hørte han en voldsom eksplosion, og så ned i dalen, hvor han kunne se en mand, der faldt omkuld, efter at han var blevet skudt. Han så også en anden mand stå med et rygende gevær. Til hans store forundring rejste den sårede sig op, og begyndte at løbe væk, mens manden med ge-været skød igen. Denne scene gentog sig igen og igen, men hver gang rejste den sårede sig og løb videre. Readingen påpegede ofrets ukuelighed og hans evne til at fortsætte, lige meget hvad der gik ham imod. Den drømmende havde for nylig gennemgået en del op- og nedture i forretningslivet, og drømmen skulle minde ham om hans evne til altid at komme ovenpå igen.

Drømmesymboler som virkelige symboler eller arketyper:

Det ville være nemmere at tyde drømme, hvis alle symboler/tegn havde en universel betydning. Så kunne vi blot slå op i en drømmeordbog og få løst vore problemer. Readingerne understreger imid-lertid, at vi alle er individuelle. Derfor kan det samme symbol have forskellig betydning for forskel-lige mennesker. Ét symbol i vore drømme kan for øvrigt også sagtens have flere betydninger, fordi bevidstheden er delt op i flere lag, og fordi vi bearbejder vore problemer på flere niveauer samtidigt.

Noget af det vi drømmer har ifølge Cayce en arketypisk betydning, men det er kun en lille procent-del. Mange symboler, hvis ikke de fleste, tolkes bedst ved at afdække det forhold, man har til den pågældende person eller genstand. Drømmesymbolet af en riffel, vil for eksempel betyde én ting for en bøssemager eller jæger og noget helt andet for et krigsoffer.

Man kan ikke altid vide, om symbolerne i ens drøm er arketypiske eller individuelle, man må føle efter i sit eget indre. For eksempel står vand i en arketypisk betydning som symbolet for kilden til alt liv, eller for spiritualitet, men har man for eksempel som barn været ved at drukne, kan en drøm om vand betyde frygt.

Jeg var engang til et foredrag, hvor en tilhører fortalte om en drøm, hvori en ræv spillede en stor rolle. Den, der skulle tyde drømmen, så ræven som et rovdyr – et ulækkert dyr fuld af skab og mi-der, en spreder af farlige sygdomme og begyndte at tolke drømmen ud fra denne opfattelse. Pludse-lig udbrød drømmeren, at det var helt forkert, hun opfattede ræven som et dyr, der havde en meget kærlig og stærk yngelpleje, og hun syntes, at ræven var et af de smukkeste dyr, der fandtes.

Selvfølgelig vil to personer med så vidt forskellig mening om drømmens symbol tolke dens bud-skab vidt forskelligt, men det er ejermanden til drømmen, der har den mest korrekte fortolkning, man kan ikke "overtage" andre personers opfattelse af symbolerne.

Clairvoyante drømme:

Ifølge readingerne er der også clairvoyante drømme. Til illustration af dette kan jeg fortælle om en tv-udsendelse, hvor nogle personer for et par år siden fortalte om mystiske oplevelser, de havde haft. En kvinde fortalte, at hun flere gange var vågnet op badet i sved, fordi hun drømte, at hun blev dræbt i en bilulykke. Drømmen forsvandt heldigvis igen, og hun glemte alt om den.

½-års tid efter kom hun kørende på en meget farlig vejstrækning – vejen havde dobbelte midter-striber, og lå i et meget kuperet terræn. Den var til begge sider afgrænset af autoværn, så der var ingen muligheder for at undvige til nogle af siderne.  Pludselig så hun sin drøm udspille sig som i en deja-vú scene. Hun genkendte de implicerede biler og andre omstændigheder og standsede for-skrækket helt op, til stor irritation for de, der kørte bag hende. Men hun turde ikke fortsætte. Ganske få sekunder senere så hun en bil komme farende ud fra en sidevej uden at overholde sin vigepligt.  Resultatet var 3 biler, der var filtret totalt ind i hinanden. To personer mistede livet, og havde hun ikke husket sin drøm, og var blevet holdende, havde hun helt sikkert selv været midt i ulykken.

Visionære drømme:

Ind i mellem giver en drøm os indblik i de højere dimensioner. De behøver som oftest ingen fortolkning. Cayce selv havde engang en meget klar drøm af denne art.

Han sad i sit hjem om aftenen. Pludselig bankede det på døren, og en fremmed kom ind og bad ham følge med sig. De gik ud ad døren og ned mod havet. En anden mand slog følge med dem, og da de nåede havet, fortsatte de med at gå opad – op – til de kom helt op i himlen. De ankom til et stort cirkustelt. Da de gik ind i teltet, opdagede Cayce pludselig, at det var to berømte evangelister fra hans ungdom, der fulgtes med ham. Dwight L. Moody og Sam Jones. Teltet var fyldt med ukendte mennesker og et usædvanligt lys trængte ind gennem teltdugen. På afstand kunne de høre torden og den høje lyd af blæst, men teltdugen blafrede overhovedet ikke. De fik nu at vide, at Gud lige snart ville tale til dem.

Lidt senere sagde en klar, stærk stemme "hvem vil advare mine børn?". Efter en pause blev spørgs-målet gentaget. Nu trådte Jesus frem fra mylderet og sagde "jeg vil advare mine brødre", men han fik at vide, at tiden endnu ikke var kommet, til at han skulle vende tilbage. Stemmen gentog "hvem vil advare mine børn?".  Så rejste Moody sig og sagde, "hvorfor ikke sende Cayce, han er jo allere-de til stede". Jesus bifaldt idéen og sagde "Cayce vil advare mine brødre", og alle de tilstedeværen-de svarede i kor " og vi vil alle hjælpe til".

Man kan næppe forestille sig, hvad denne drøm betød for Cayce. Det var en direkte oplevelse af et spirituelt kald, der blev udtrykt gennem en drøm.

Drømme om livet efter den fysiske død:

Nogle drømme kan ses som en slags generalprøve på en efter-døden-tilstand. Ved mere end én lejlighed påpegede en reading, hvordan personen, der søgte hjælp, havde fået en forsmag på det såkaldte grænseland, hvor sjælen opholder sig umiddelbart efter at have afsluttet dette liv. Disse drømme sker ikke for at skræmme os og behøver ikke nødvendigvis varsle forestående død. De skal i stedet overbevise os om, at vi som sjæle føler os lige meget hjemme i alle dimensioner.

Hvad betyder det så, hvis vi drømmer om nogen, som er død ?  Readingerne giver 3 indfaldsvinkler.

Èn måde er at overveje, hvad vi mente om vedkommende, hvad følte vi for personen. Altså spørge sig ind til drømmen, for at forstå den. Hvad var karakteristisk for den person, vi drømte om, hvad  kunne vi lide eller ikke lide ved personen ?

I svaret på disse spørgsmål finder vi det aspekt ved os selv, som afspejles i drømmen, og som vi skal arbejde videre med. En anden indfaldsvinkel er at spørge sig selv, hvilke uforløste følelser man forbinder med den afdøde. Drømmen behøver ikke betyde noget om den afdøde selv, men indikerer vore egne uafsluttede følelser forbundet med personen eller med dennes død. En sådan drøm kom-mer ofte som en påmindelse i forbindelse med noget, vi skal bearbejde i vort eget følelsesliv eller i vore egne attituder over for andre. Der er måske noget, vi skal tilgive, eller noget vi skal acceptere.

Readingerne antyder også en tredje mulighed. Gennem drømmene kan vi rent faktisk få kontakt med de afdøde. En 48-årig enke bad i en reading om en tolkning af adskillige drømme, hun havde haft om sin afdøde mand. Hun fik bekræftet, at drømmene ofte var en sjæl til sjæl kontakt. Hun fik også at vide, at drømmene indeholdt 4 elementer:  Assistance, hjælp, rådgivning og trøst.

Hvad det sidste angår, betyder det meget for mange efterladte. Det er naturligt at ønske en bekræf-telse på livets kontinuitet. Cayce forsikrede ofte de drømmende om, at kærlighed overlever graven. Ofte er en drøm så realistisk, at drømmeren er overbevist om, at der har været en gensidig kontakt.

Ifølge readingerne er de sjæle, der befinder sig i dødens grænseland, ikke blot bekymrede for de efterladte, de ønsker også at hjælpe. En afdød kan derfor ofte dukke op i en drøm for at give råd og vejledning. Det er trøstende for os at vide, men vi skal huske på, at det, at en person er død, ikke automatisk gør ham eller hende til en god rådgiver. Vi skal vurdere, fuldt ud som vi gør, når vore levende venner giver os gode råd. Er det nu noget, jeg vil følge, lyder det fornuftigt, og passer det ind i mine personlige idealer og mine mål for fremtiden ?

Cayce advarede mod at forsøge at kontakte de afdøde gennem drømmene. Skal der ske en kontakt, skal den opstå impulsivt, vi må ikke selv pace noget frem. De, der befinder sig på den anden side, kan bedre vurdere, om en kontakt vil være gavnlig, end vi selv kan. I værste fald, kan vi blive en forhindring for, at dem på den anden side kan fortsætte i en retning, som er vigtigere for deres sjæls udvikling.

Tankeoverførte drømme:

I Thurstons bog beskrives en drøm, hentet fra en anden persons underbevidste sind. En mand drøm-te, at hans kone kom og sneg sig ind på ham bagfra, mens hun gentagne gange slog ham oven i ho-vedet med et kosteskaft. For hvert slag skreg hun "februar", "februar". Han overvejede flere tolk-ninger af denne drøm, men kunne ikke finde ud af, hvad den betød.Til sidst fortalte han sin kone om drømmen, og hun fortalte, at hun var blevet så fortørnet over noget, han havde sagt til hende i februar, at hun ikke kunne få det ud af sit hoved. Hun havde tumlet med det i sine tanker i flere måneder, men havde ikke kunnet få sig selv til at sige det til ham. Cayce forklarede dette, ved at alle underbevidste sind er i forbindelse med hinanden. Drømmen var et budskab sendt fra ét underbe-vidst sind til et andet.

Advarende drømme:

Vi kan få advarsler i vore drømme. Her er et eksempel fra en af readingerne: En opfinder var med til at udvikle en ny motor. En nat drømte han, at han havde arbejdet med motoren, men at hans skjorte var blevet beskidt. Han gik hjem for at tage en ren på, men da han kom tilbage var bilen inklusive motor blevet stjålet. Der blev givet en reading for at tolke denne drøm. Cayce fastslog, at det var en prækognitiv advarsel. Det var sandsynligt, at nogle var ude efter hans opfindelse. Drøm-men behøvede dog ikke at gå i opfyldelse, det stod stadig i opfinderens magt at ændre tingene.

Han blev anbefalet at være opmærksom på sine egne attituder og idealer i forhold til arbejdet. Den snavsede skjorte var et symbol på, at han ikke selv var helt ren i kanten med de ting han foretog sig. Hvis han ikke ændrede sig, ville han blive sårbar over for grådige og egoistiske mennesker, der ville udnytte opfindelsen til eget formål. Han fik at vide, at hvis han huskede sit eget oprindelige, ideali-stiske mål med opfindelsen og fokuserede på det, ville han ikke behøve frygte noget.

Hvordan kommer vi i kontakt med vore drømme:

Vi kender alle det, at vi vågner om morgenen fordi vi skal tisse, vækkeuret ringer, katten vil ud eller babyen hyler. Der er fuld tryk på, lige fra vi slår øjnene op. De fleste giver sig derfor ikke tid til at reflektere over deres drømme, og er måske slet ikke klar over, at drømmene faktisk er et værdifuldt redskab i forbindelse med vor egen udvikling. Det bedste man kan gøre, hvis man vil arbejde med sine drømme, er at starte med at bede om at kunne huske dem, når man vågner. Det anbefales, at man skriver sine drømme ned gennem 30 dage. Når man har fået indarbejdet det som en gængs rutine i sin dagligdag, vil mange konstatere, at det slet ikke mere er nødvendigt at koncentrere sig om at kunne huske sine drømme, det sker helt automatisk.

Det er lige som folk, der begynder at løbetræne. I starten kan de næsten ikke få vejret og bliver ømme i alle musklerne. Til sidst får de trænet sig op, så de kan løbe mange kilometer uden at puste, og de bliver heller ikke ømme mere. Sådan kan vi også træne vore hjerner til at huske det, vi drøm-mer.

Ifølge readingerne er det med drømme, som med alt andet. Man skal tage et lille skridt ad gangen, derefter vil det næste blive givet. Man skal øve sig. Som et sjovt eksempel på dette, kan jeg fortælle, at jeg i flere måneder arbejdede med mit foredrag, hver gang jeg havde en ledig stund. Jeg arbejder på den måde, at jeg noterer ned, hver gang jeg får en god idé. Til sidst sidder jeg med en vild forvir-ring af notater, der skal skrives sammen til et hele. Jeg gentager de samme passager inde i mit ho-ved igen og igen. Nogle af sætningerne udartede sig næsten til mantraer. Hele min bevidsthed var koncentreret om drømmetydning – og jeg har aldrig før i mit liv kunnet huske så mange af mine drømme. De stod på det nærmeste i kø om morgenen for at komme ud og blive bearbejdet, og jeg kunne se en slags forløb i dem. Det var en meget mærkelig fornemmelse.

Vi kan få nogle meget klare budskaber om vores tilværelse lige her og nu. Men vi kan også kon-struktivt bede om at få svar på bestemte spørgsmål i vore drømme. En dag havde jeg ledt efter en difference i et regnskab. Da jeg gik i seng, bad jeg om at få løst mit problem. Næste morgen vidste jeg med al tydelighed, at jeg skulle rekvirere en kopi af et bestemt bilag fra regnskabsafdelingen. Da jeg fik bilaget, opdagede jeg en fejl, som revisionen ikke havde set ved en tidligere gennemgang.

Ind i mellem kan vore drømme virke meget komplicerede. Inden man lægger sig til at sove, kan man bede om at få en reprise i et lidt mere forståeligt sprog – jeg har prøvet, og har også erfaret, at det kan lade sig gøre.

Vi skal bruge vore drømme konstruktivt. Gør vi det, kan det udvikle sig til en dialog med vort hø-jere selv. Vi drømmer alle sammen hver nat, vi kan bare ikke altid huske det. Drømme kan diag-nosticere årsagerne til vore fysiske lidelser, udpege de følelser og tanker, vi prøver at overse og  komme med forslag til en forbedring af vort forhold til andre. Medens vi drømmer, kan vi komme til klarhed vedrørende hele vor eksistens – fysisk, mentalt og spirituelt.

Det er vigtigt at forstå, at drømmene ikke skal beslutte for os. Vi kan lytte til dem og forsøge at tyde de signaler, de sender, men det er op til vor egen frie vilje, hvad vi stiller op med dem, og hvordan vi vil indarbejde de budskaber, de meddeler os om vores dagligdag.

Når drømme giver vejledning eller synes at afsige domme, er det normalt på baggrund af de værdier og idealer, vi selv tidligere har sat som mål. Medens vi sover foretages en sammenligning mellem vore seneste handlinger og vore egne indre værdinormer. Er vi på rette vej ?Hvis ikke, fortæller vore drømme os det.

Der er udarbejdet en drømmeordbog over de symboler, der forekommer i readingerne, men det er ikke altid, at man lige kan slå op i den og få svaret på sine spørgsmål.

For eksempel drømte en mand følgende: "Der kom en kæmpe ind ad døren, manden blev bange, og kylede en jernstang efter kæmpen, uden at det anfægtede kæmpen det allermindste. Han truede blot med at slå  med sine enorme næver".

Symbolet kæmpe findes ikke i drømmeordbogen. Man må prøve at spørge ind til kærnen i historien. Den kunne her være: Noget stort truer!  Kan man ikke relatere dette til noget i sit liv lige nu, kan man for eksempel tage et stykke papir, og skrive ned, hvad man forbinder med en kæmpe:

En kæmpe er stor og stærk og ofte ondskabsfuld

En kæmpe bliver tit misforstået og har svært ved at få venner

En kæmpe får andre til at føle sig underlegne

En kæmpe er som regel den, der taber i eventyrene

Måske får man så et fingerpeg om, hvad drømmen vil fortælle. Hvis ikke, må der graves endnu dybere, og stilles supplerende spørgsmål. Ved at arbejde sig gennem ovenstående spørgsmål, og derefter blotlægge, hvad en kæmpe virkelig symboliserede for manden, blev det under readingen fastlagt, at han for nylig var blevet gjort til grin, fordi han i en forsamling havde udtrykt en uorto-doks opfattelse omkring sin tro. Drømmen om kæmpen illustrerede det pres, han havde følt fra om-givelserne.

Cayce forsynede os med retningslinier for en praktisk måde at arbejde med drømme og drømme-tydning på. Readingerne angiver en simpel femtrins metode, som selv en begynder kan bruge.

1. Skriv dine drømme ned hver dag

Hav blok og blyant liggende, så du er klar til at skrive stikordene ned, lige når du vågner, inden du foretager dig noget som helst andet. Videnskabelige undersøgelser har nemlig påvist, at man som hovedregel har glemt sin drøm efter de første 2 minutter, hvis man ikke aktivt gør noget for at fastholde den. Derfor er det vigtigt, at man noterer hovedpunkterne ned. Stikordene vil hjælpe hukommelsen på vej, når man senere på dagen får tid til at gøre noget ved det. Man kan måske have en  båndoptager liggende, så man kan indtale sine stikord.

2. Følelsen, du havde ved drømmen, er mindst lige så vigtig som det at prøve at fortolke den.

Drømme har almindeligvis mere end én betydning grundet de mange niveauer i vor bevidsthed. Man skal koncentrere sig om også at få hæftet de følelser på, der relaterer sig til stikordene.

3. Husk at i almindelighed repræsenterer enhver person i drømmen en del af dig selv.

Betragt disse personers handlinger, følelser, udtryk og samtaler i drømmen, og sammenlign dem med hændelser i dit vågne liv.

4. Hold øje med de tilbagevendende symboler, personer og følelser i dine drømme, og lav et personligt "drømmeleksikon" over disse symbolers betydning for dig.

Man skal have for øje, at en drøm, der gentager sig gang efter gang, ofte har et meget essentielt

budskab. Her er det altså særligt vigtigt, at vi får afklaret, hvad drømmen vil fortælle os.

5. Dine drømme kan være til stor hjælp, også selv om du ikke straks forstår, hvad de betyder, og husk at øvelse gør mester.

En god idé er at have en fortrolig, man kan tale med sine drømme om. Det skal selvfølgelig være en person, der kender os godt, og som ikke er bleg for, på en kærlig måde, at fortælle os nogle sandhe-der om os selv. Det er jo sådan, at vi alle kan se splinten i vor broders øjne, men ikke kan få øje på bjælken i vores eget. Nogle gange ser vore mest intime venner vore fejl og fortrin i et meget klarere lys, end vi selv gør, og kan hjælpe os med at acceptere drømmenes budskab.

Hensigten med drømmene er at gøre os bevidste om, hvad vi oplever baseret på vore tanker, følel-ser og handlinger. De kan vise os de ønsker, der motiverer os, og hjælpe os med at sanse kroppens behov. De kan give os indsigt i, hvordan vi kan leve mere kreativt og hjælpe os med at tage vigtige beslutninger baseret på, hvad vi allerede ved på det ubevidste plan.

Når vi sætter os mål, og skal tage beslutninger, vil drømmene hjælpe os, ved at sætte livet i et klarere fokus. At arbejde med drømmene er som at tale med en betroet ven, som ved alt om os, og som er der for vores skyld. Det meste af tiden vil vennen bare lytte. Imens kan vi begynde at finde svarene inde i os selv. De har været der hele tiden, vi har bare ikke vidst, hvordan vi skulle finde dem.