Cayce om Idealer

Bearbejdet fra ”Twelve Lessons in Personal Spirituality” af Kevin J. Todeschi (artiklen er hentet fra A.R.E.’s hjemmeside og er oversat af Jens Hostrup).

Portrat af Edgar Cayce

Alle kæmper vi - i forskellige perioder i vort liv - med, hvad vi burde gøre, hvor vi burde gå hen, eller hvordan vi muligvis kunne udfylde den særlige niche, som Gud har tiltænkt os. Vi opdager ofte, at vi søger efter noget, skønt vi for det meste ikke aner, hvad det er. Et af de hyppigst nævnte principper i Edgar Cayces readings er  begrebet "idealer", og det er netop dette princip, der kan levere os en indfaldsvinkel til at kunne besvare denne indre kalden.

Cayces readings anbefaler, at vi nedskriver vort fysiske ideal, vort mentale ideal og vort åndelige ideal. Alt for ofte tror vi, at denne fremgangsmåde gøres ved at udføre en engangsopgave, ved at udfylde spalter eller ved at nedskrive notater, man aldrig mere at brydes med, når de først er nedfældet på papir. Cayce gjorde det klart, at det er særdeles vigtigt, at vi arbejder med idealer hele tiden i vort liv, i aktiviteter, hvor vi bliver udfordret, opmuntret, ja, endda puffet til for at begynde et personligt mesterstykke på sjæleniveau. Den indsigt i idealer, Cayces readings rummer, kan give os megen hjælp, som kan hjælpe os med i vort liv at manifestere det allerbedste, vi kan tilbyde verden, vor Gud og os selv.

Ganske enkelt udtrykt så er hensigten med et ideal at levere den motiverende indflydelse, der underbygger, hvorfor vi gør dét, vi gør. Det er ligesom Nordstjernen, der vejleder os i nattens mørke, idet den giver mulighed for at fokusere på den retning, vi ønsker at gå i. hvor et "mål" er noget opnåeligt, i Cayces terminologi, er et "ideal" faktisk et motiverende mønster, der vejleder vort liv. Det er ikke noget, vi kan tage op og håndtere som en værdsat genstand. Det er snarere ligesom solens stråler, der kan varme vort ansigt, når vi er vendt mod den  -  man kan ikke undgå at vide, når man har ansigtet direkte vendt mod den!

Hvad der kan være overraskende, set fra perspektivet af hans readings, er imidlertid, at alle arbejder med deres idealer, selvom det er ubevidst.  For eksempel i reading 1011-1 får personen at vide, "Hver individuel entitet, hvad enten han er sig samme bevidst eller ej, sætter for sig selv et ideal i den materielle verden, i den mentale verden, i den åndelige verden." Et andet individ fik at vide, at grunden til at han havde så mange problemer, var, at han aldrig rigtig havde etableret et bevidst ideal (323-1). Han følte ofte, at han var i en tilstand af forvirring, simpelthen fordi det ideal han havde etableret (om end ubevidst) var en "vandrers" ideal. Han blev opfordret til at foretage et bevidst valg og at begynde at arbejde med det, thi hvad individer dvæler på, bliver de.

Eftersom idealer former vor liv, vore erfaringer, selv hvad vi bliver, da må de per definition være overordentlig betydningsfulde. Men Cayce gik endnu et skridt videre. Ofte, fik folk at vide: "Da den vigtigste, den allervigtigste erfaring noget individ kan gøre, er først at vide, hvad idealet er, åndeligt set." (357-13) Ikke blot er det vigtigt, det er det allervigtigste, vi kan gøre.

"Først, kend dit ideal, åndeligt, mentalt, materielt. Ikke så meget hvad du kunne tænke dig, andre skulle være, men hvad dine ideelle forhold til andre kan være! thi den største af alle er alles tjener  -  loven om årsag og virkning. (1998-1)

Hvordan Kan Jeg Arbejde med Idealer

Udfordringen ved at arbejde med idealer synes at være en, hvor vi opmuntres til at bevæge os ud over en rent intellektuel træning til en, hvor vi strategisk kan tilrettelægge, hvorledes vort ideal vil påvirke vor vekselvirkning med andre, os selv, ja, selv vore omgivelser.

Mange individer har opdaget, at nøglen til at gøre et åndeligt ideal praktisk i deres materielle liv er at arbejde med et hyppigt omtalt begreb i Cayces readings: Ånden er livet, tanken er bygherren og det fysiske er resultatet.

Det første skridt er at tage et ark papir og lave tre spalter. Den første hedder "Mit Åndelige Ideal", den anden "Mine Mentale Holdninger" og den tredje "Mine Fysiske Aktiviteter". Selvom vi opfordres til at vælge et udfordrende åndeligt ideal, kan det anbefales, at det åndelige ideal, vi vælger, er noget, vi kan forstå, arbejde med og efterhånden se manifestere sig i vort liv.

Til syvende og sidst er et åndeligt ideal den højeste "åndelige" kvalitet eller talent, som  -  kunne vi håbe på  -  motiverer os i vort liv lige nu. For nogle kan det være det mønster, Jesus satte, for andre kan det være en kvalitet som "kærlighed". For rigtig at begynde med at arbejde med idealer bør vi imidlertid vælge den kvalitet eller attribut, der for øjeblikket er fraværende eller manglende i vort eget liv i vore forhold til andre. For eksempel opdager vi måske, at vi har behov for at være mere "tålmodige" eller "tilgivende" eller "forstående" i vor omgang med andre mennesker. Idealer vokser og ændrer sig, som vi gør det, så det er vigtigt at vælge noget, så vi virkelig kan gå i gang.

Til denne øvelse lad os sige, at vort åndelige ideal skal være "Tilgivelse", så man skriver tilgivelse i den første spalte, "Mit Åndelige Ideal".

I den anden spalte skriver vi "Mine Mentale Holdninger", de holdninger, der vil hjælpe til med at bygge den tilgivelsens ånd ind i vort forhold til andre og til os selv. Måske bestemmer vi, at "medfølelse" er en holdning, vi ønsker at arbejde hen mod i forholdet til en frustrerende forælder; måske "åbenhed" er den mentale holdning, vi ønsker at begynde at udvise med hensyn til et barn, vi har vanskeligheder med; og måske beskriver "tålmodighed" bedst den holdning, vi skal bruge overfor os selv.

Vort kort over idealer bør opregne alle de mennesker i vort liv, overfor hvem vi skal udøve dette åndelige ideal om tilgivelse plus de positive mentale holdninger, der foreslår, hvorledes vi kan begynde at arbejde med hver enkelt.

Den tredje spalte er den mest detaljerede. Her kan vi skrive alle de fysiske aktiviteter, vi vil begynde at gøre overfor bestemte individer. "Mine Fysiske Aktiviteter" bør simpelthen genspejle de mentale holdninger, vi har i forholdet til vort åndelige ideal. For eksempel i forbindelse med den mentale holdning "tålmodighed" med os selv ville følgende aktiviteter hjælpe til med at "opbygge" den ønskede holdning: "ophør med at sige (eller tænke) "Jeg kan ikke", lav en liste over hvert enkelt tilfælde, hvor jeg er blevet tilgivet et eller andet, begynd med at bede om, at jeg vil få den beslutsomme udholdenhed til at fortsætte, etc. hver holdning og person bør ved siden af have en liste over forskellige aktiviteter, som vi vil anvende. Vore aktiviteter kan vise os, hvorledes vi kan bringe dette åndelige ideal ind i den materielle verden.

"Hvor du end er! Om du er i Hartford eller Sing Sing, Kalamazoo eller Timbuktu, er det et og det samme! Herren er universets Gud, hvor end du er! Thi hver eneste sjæl finder sig selv dér, hvor den er nu, kun ved Guds nåde. Brug da det i dag, i denne periode. Hvis det bruges rigtigt, da bliver det næste udpeget [for dig]."  (3356-1)

Vi vil vide, hvilke fremskridt vi har gjort mht vort åndelige ideal, når den mentale holdning om idealet bliver vor normale sindstilstand og den fysiske aktivitet bliver vor automatiske og naturlige reaktion. Når vi virkelig begynder at arbejde med idealer, og gør dem til en del af, hvad vi er, da kan vi vælge en mere udfordrende retning, en mere lysende polarstjerne, som vi kan rette vort liv ind mod. Det vigtige er at arbejde med vore idealer, thi ved at arbejde med dem vil vi opdage, hvad vi har behov for at gøre, og vi vil ikke længere behøve at bekymre os om afpasning af tidspunktet.

Idealer ændrer sig og Vokser, ligesom Vi gør det

Når vi arbejder med idealer, vil vi opdage, at de må finindstilles, idet de bliver mere udfordrende efterhånden som tiden går. For eksempel, hvis et af ens idealer er "mild tale", vil vi fortsætte med at arbejde med det  -  selv ved morgenbordet  -  indtil det bliver en del af os. Først når vor konversation begynder at svare til "mild tale", kan vi ændre vort ideal til "venlighed". Så vil venlighed være det åndelige ideal, vi forsøger at manifestere i vore erfaringer med andre gennem vore mentale holdninger og vore fysiske aktiviteter. Med tiden opdager vi så, at vi med succes har kæmpet med "mild tale", "venlighed" og et dusin andre, der alle har at gøre med et eller andet aspekt af "tjeneste" eller "at forbedre forhold" eller "ubetinget kærlighed". Hvert eneste af de mindre idealer er en del af noget større, som vi ønsker at blive, men som måske i begyndelsen er udenfor vor rækkevidde.

I sidste Ende er der Kun Eet Ideal

Skønt Cayces readings opmuntrer os til at vælge et personligt ideal, hævder de også, at der kun er eet eneste ideal. Et individ fik at vide, "Der er een vej, men der er mange stier." (3083-1) Hvad dette i det væsentlige antyder er, at hver eneste af os bevæger sig mod et "endeligt mål". Hvad enten vi betegner det ideal "perfektion" eller "Kristbevidsthed" eller "Gudbevidsthed", eller en anden betegnelse vi foretrækker, så er det endelige mål det højest mulige åndelige resultat. Imidlertid kan hvert eneste af vore mindre idealer (så som "kærlighed" eller "tjeneste" eller "venlighed") faktisk tjene som skridt på vejen eller som byggesten hen mod det højeste ideal.

Verden, som en verden ... har mistet sit ideal. Mennesket har måske ikke den samme idé. Mennesket  -  alle mennesker  -  har måske det samme ideal! ... der kun kan komme, når alle har eet ideal; ikke een idé, men "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og din næste som dig selv!"

Dette er hele loven, for hver eneste sjæl. Det er svaret på verdens tilstand, som den er i dag. (3976-8)

Ideer kontra Idealer

Skønt hver eneste af os kan have forskellige ideer, planer eller mål om, hvorledes ting bør gøres, råder Cayces readings os til, at vi  -  trods alle vore forskelle  -  kan dele et fælles Hvorfor. Selv under urolighederne og det internationale kaos i 1930rne gav Cayces readings en "recept", der kunne hjælpe til at bringe alle mennesker sammen  -  på trods af det faktum, at hver eneste nation har forskellige ideer, foreslog Cayce, at verden kunne dele et fælles ideal. Det ideal var hans svar til verden.

Gentagne gange opmuntrer Cayces readings os til at blive os bevidste om, hvad det er, vi inden i os selv opbygger, fordi vi i sidste instans vil få en chance for at møde det. Idet vi arbejder med et bevidst ideal, bliver ikke blot vor retning mere klar, men idealet bliver en levende, åndende del af, hvem vi er, på sjæleniveau. Et ideal er ligesom en personlig gobelin, som vi skaber eet sting ad gangen. Det kan bearbejdes og stryges og knokles med, indtil det endelige resultat er noget, vi stolt kan dele med andre i vort forhold til andre. Hver eneste af os har lejligheden til at bevidst at beslutte, hvem vi ønsker at blive, så vel som hvor længe det skal tage os at nå derhen.