Cayce om Enhed

Bearbejdet fra ”Twelve Lessons in Personal Spirituality” af Kevin J. Todeschi (artiklen er hentet fra A.R.E.’s hjemmeside og er oversat af Jens Hostrup).

Portrat af Edgar Cayce

En af de meget ironiske sider ved menneske-naturen er det faktum, at selve den struktur, der skulle frugtbargøre vort forhold til Gud, er lige netop den ene ting, der skiller os mest som en menneskefamilie. I utallige æoner er flere krige blevet udkæmpet på grund af religiøse principper end af nogen anden grund. Den dag i dag er krige, blodsudgydelser, politiske kampe og talløse eksempler på vor umenneskelighed over for andre mennesker almindelige, når en gruppe forsøger at indgyde (eller gennemtvinge) sine egne trossystemer, sin politik, eller Guds overhøjhed i andre menneskers liv.

Disse konflikter er ikke blot mellem forskellige religioner men også indenfor hver trosretning. Der er sekter i Kristendommen, Buddhismen, Judaismen, Hinduismen, Muhammedanismen  -  i  hver eneste religion!  -  mange er absolut overbeviste om, at de har lidt mere ret end nogen anden. Selv forskellige kirker, templer og synagoger er i strid med andre medlemmer af deres egen sekt, der på en eller anden måde er faldet bort fra den "originale" eller den "sande" tro.

Foruden at adskille mennesker fra hinanden har disse konflikter også fået enkeltindivider til at blive desillusioneret mht religion  -  nogle er endda blevet overbevist om, at religion er rent spild af tid. Alt for ofte har resultatet været, at mennesker har opgivet deres tro på Gud på grund af deres skuffelse over menneskene.

Den første lektion for de næste seks måneder bør vær En-En-En-En; Guds Enhed, menneskeforholdets enhed, kraftens enhed, formålets enhed, Enhed i hver en bestræbelse  -  Enhed-Enhed-Enhed! (900-429).

Interessant nok bekræfter Edgar Cayce materialet, at en del af problemet skyldes vort ukendskab til vor enhed med hinanden.

Cayces informationer fremlægger en fortrøstningsfuld og inspirerende indstilling til åndelighed og religion, der uløseligt væver alle mennesker sammen. Snarere end at fokusere på formen af specifikke religioner eller dogmer, fokuserer hans readings i stedet for på betydningen af, at hver eneste sjæl bestræber sig på at manifestere en erkendelse af den levende Ånd på jorden.

Fra Cayces perspektiv er vort mål ikke blot at vente på himlen eller slippe fra jorden; i stedet for udfordres vi til at bringe en bevidsthed om Skaberen ind i vort liv og vore omgivelser, hvor det end måtte være, lige i dette øjeblik.

Vi deler alle som en kollektiv menneskelighed en fælles binding: Der er kun een Gud, og vi er alle Guds børn. For at genvække den fornemmelse af forbindelse, vi har med hinanden, udtaler hans readings, at begyndelsen på enhver åndelig rejse bør begynde den viden, at Herren Gud er Een. Uden hensyn til den betegnelse vi bruger på Gud eller den religion på jorden, vi føler os tiltrukket af, så er der kun én Skaber, een Kilde, een Lov. Faktisk er dette begreb "enhed" mere end noget andet den underliggende filosofi i Edgar Cayces readings.

HVOR er din EGEN vilje?
Eet med HANS, eller for at glorificere dine egne begær  -  dine egne selviske interesser?  (900-429).

"Hvad er forskellen?
... Sandheden ...  stammer fra den ENE kilde. Er der ikke egetræer, asketræer, fyrretræer? Der er disses behov for at møde denne eller hin erfaring  ...  da vil alle finde deres plads. Kritisér ikke andre, men vis hellere, hvor godt et fyrretræ, eller asketræ eller egetræ eller vinstok, du er!" (254-087)

Hvad er så Enhed?

Denne forestilling om enhed i en verden, der i den grad er fyldt med variationer, kan til at be-gynde med synes at være et vanskeligt begreb at fatte.  Trods alt er vi omgivet af myriader af planter, træer, dyr, erfaringer og mennesker. Hellere end at forsøge at gøre alt til det samme lader enhed formode, at vi har lejligheden til at se denne rige forskellighed som et eksempel på de mangfoldige måder, hvorpå den Ene Ånd forsøger at finde udtryk i vort liv.  Siden der kun er een Gud  -  kilden til alt hvad der eksisterer  -  må universet nødvendigvis være sammensat af kun een Kraft.

Enhed som en kraft forudsætter, at alle ting er indbyrdes forbundne. Hver eneste af os har en forbindelse til de andre, jorden, universet og til Gud. Denne ene kraft er en kraft til det gode, der forsøger at bringe Skaberens åndelighed til jorden. Uheldigvis er individer, på grund af vor begrænsede bevidsthed om den fri viljes magt, i stand til at dirigere den kraft til selviske formål og begær, i hvilken proces de frembringer "det onde".

Med henblik på åndelighed så antyder begrebet om enhed, at Gud ikke er begrænset til at udtrykke sig gennem een religion alene. I stedet for manifesterer Skaberen sig i individers liv gennem deres tro og på grund af deres forhold til den åndelige Kilde, ikke på grund af deres specielle religion. Set fra Cayces perspektiv er religion den form, i hvilken individer bestræber sig på at få denne Ånds manifestation. Gud kan (og gør det!) virke gennem hver eneste sjæl på jorden.

Den gode nyhed er, at til trods for hvordan det ser ud i verden i dag, hævder Cayces readings, at alle Skabninger i sidste instans vil komme til en erkendelse af denne eenhed og af Loven om Kærlighed, som den indebærer. En af de udfordringer, vi som individer står overfor, er at gøre verden til et bedre sted, fordi vi har levet her. Måske genspejles den bedste måde at nærme sig denne bevidsthed i Bibelen, når den siger, at vi skal elske Gud af hele vort hjerte, sind og sjæl, og vor næste som os selv.

Som et middel til at opdage Åndens enhed anbefaler Cayces readings sammenlignende religionsstudier. Ved sådan en disciplin kan hver eneste af os se ud over de overfladiske forskelle og i stedet for finde de ting vi har fælles.

... koordinér Østens og Vestens lærer og filosofier, de orientalske og de occidentalske, de nye sandheder og de gamle ... koordinér ikke forskellene, men hvor alle religioner mødes  -  der er een Gud! "Vi, oh, Israel, Herren din Gud, er een!" (991-001).

Når begrebet reinkarnation studeres nærmere, er det, der bliver tydeligt, ikke hvilken religion mennesker i dag måtte have, men snarere hvorledes individer anvender den viden, de har. Indenfor denne reinkarnationscyklus har vi alle været jødiske, vi har alle studeret de østlige eller middelhavsreligioner; vi har alle været agnostikere eller endda ateister; vi har alle været kristne. Det er vigtigt at huske: først af alt er vi børn af den samme Gud, og dernæst at vi adskilles af doktriner og specifikke religiøse opfattelser. Vi er åndelige væsner, der manifesterer sig i den fysiske verden. Vore religiøse dogmer og trosopfattelser har ændret sig lige så hurtigt, som vi har. At være blindt troende og fanatisk overfor enhver situation, mennesketype, eller erfaring  -  især med den viden, at vi vil tiltrække de samme omstændigheder til os i fremtiden  -  er ikke i overensstemmelse med begrebet enhed.

... se på en kornmark. I det enkelte sædekorn er der liv. Mennesket planter det i jorden, dyrker det, og så høster han afgrøden. Ikke hvert menneske vælger den samme slags korn. Ikke hvert mennesker pløjer på samme måde, eller høster det på samme måde. Ikke desto mindre frembringer sædekornet i hvert tilfælde det allerbedste der er. Det er Gud eller livet i hvert eneste sædekorn, som mennesket søger. Det ernærer hans krop og frembringer også sædekorn nok til at dyrke mere. Det er religion. Det er de forskellige trosretninger (0991-001).

Religion som en Form

Edgar Cayces værk har tiltrukket individer fra alle samfundslag og religiøse baggrunde. Faktisk var Cayces synspunkt, at hvis informationen i hans readings bragte hjælp og håb og gjorde en til et bedre menneske samtidig, da ville man være i stand til at bringe denne fornyede opfattelse af "ånd" ind i ens egen tro. På den anden side hvis det at arbejde med et særligt begreb ikke var nyttigt for en (reinkarnation for eksempel), da fik individer simpelthen at vide, at de skulle opgive det. Individer blev aldrig rådet til at skifte religion i nogen af Cayces readings. Det Cayce var mest optaget af, var anvendelsen af åndelige principper, ikke et individs specifikke religion. Der er forskel mellem åndelighed og religion, skønt begge er betydningsfulde.

Religion drejer sig primært om anliggender som religiøs tro, ritualer, struktur og tradition. Uheldigvis bliver en religion alt for ofte set som udtryksmidlet for personlig frelse snarere end blot at være en af de mange former, hvorpå menneskeheden prøver på at forstå manifestationen af Ånden i deres liv. Mange individer har på en eller anden måde hævet religionen over alle andre og beslutter måske, at der kun er een eneste form, der kan demonstrere den rette tro. På den anden side har det til tider været selve den religiøse struktur, individer eller er blevet frustrerede eller skuffede over, og de har måske endda besluttet, at de ikke længere behøver at have religion i deres liv. Ingen af disse reaktioner er i overensstemmelse med begrebet om eenhed  Det er vigtigt at huske, at religion tjener eet formål. Uden en eller anden form kan åndelighed alt for let blive blot et filosofisk tankespil snarere end have praktiske forgreninger i dagligdagen. En løs åndelighed kan blive fragmenteret, selvisk uafhængig, manglende fællesskab, etc. uden religiøs form kan børn komme til at vokse op uden en fornemmelse for anvendeligheden af Ånden i deres liv.

En af de ting, der forvirrer os, og som forbindes med religion, er, at vi ofte misforstår Åndens form. For eksempel kan individer have en bestemt bevægende religiøs oplevelse, mens de er i en bestemt kirke eller ved en gudstjeneste i en speciel religiøs sekt. Disse erfaringer kan inkludere at blive overvældet af ånden, at opleve en bevægende (eller endda en "kundalini") oplevelse, der gør, at man vågner op til bevidstheden om Guds tilstedeværelse, og måske endda taler i tunger. Snarere end at betragte disse oplevelser som en slags form, formoder individer imidlertid også, at fordi deres erfaring var ægte, indeholder alt andet forbundet med den religiøse form denne samme grad af sandhed  -  blot glemmer de at igennem hele menneskehedens historie har individer haft lignende transformationelle oplevelser i hver eneste religion.

Der kan være forskellige måder at gribe sagen an på, ja. Thi ikke alle mennesker gik i marken, når hveden var moden. Ej heller stod alle ved graven, da Lazarus blev kaldt ud af den, ej heller var alle til stede, da Han vandrede på søens vand, ej heller da Han bespiste de fem tusind, eller da Han hang på korset. Ikke desto mindre. Dog svarede hver erfaring og svarer til noget inden i hver eneste sjæle-entitet. Thi hver sjæl er en partikel i Guds krop (3395-002).

Husk, den væsentlige præmis i Cayces filosofi er, at vi alle stræber efter at manifestere Kristbevidstheden her på jorden. Selvom vi for øjeblikket måtte befinde os i den fysiske dimension, er vi ikke fysiske skabninger med sjæl; vi er derimod sjæle der tilfældigvis udtrykker os i stoffet. Forskellen er vigtig, fordi vi alt for ofte associerer os selv med ydre verdslige ting så som race, sexualitet, hudfarve og religion, som ikke er en del af vor sande åndelige natur. Det forholder sig ikke sådan, at vi kommer i Himlen, vi vokser snarere ind i Himlen via bevidsthed og erkendelse af vor sande åndelige natur og vort forhold til Gud og til hinanden. Faktisk beskrives denne proces med vækst og udfoldelse i det Nye Testamente (Math.13,31.33), hvor Jesus i form af lignelser diskuterer beskaffenheden af Himlen:

En anden lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Med Himmeriget er det ligesom med et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alt andet frø, men når det vokser til, bliver det større end de andre urter, ja, bliver til et træ, så himmelens fugle kommer og bygger rede i dets grene."

Endnu en lignelse fortalte han dem: "Med Himmeriget er det ligesom med en surdejg, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, indtil det blev gennemsyret alt sammen."

Og fra Cayces readings, "For du vokser ind i Himlen, du kommer ikke i den. Det er inden i din egen samvittighed, at du vokser der"
(3409-001).

Åndelighed som en Levende Bevidsthed

Skønt religion ofte har med form at gøre, har åndelighed almindeligvis at gøre med et individs anvendelse af sin individuelle viden eller erkendelse. Siden vor naturlige tilstand er ånd, er det at vågne til fuld åndelig bevidsthed et af de formål, vi har fælles med alle andre. I reading 3357-2 meddelte Cayce, at "Sjæleudvikling bør være vigtigere end alt andet." Fra denne readings perspektiv opnås denne udvikling ikke ved nogen stor gerning eller handling; tværtimod er det en gradvis fuldbyrdelse, der opnås "linie for linie, forskrift for forskrift."  Det vigtigste i sjælens udvikling synes at være et individs anvendelse af åndelige ting i deres interaktion med andre: kærlighed, venlighed, blidhed, tålmodighed, ihærdighed og konsekvens. Eftersom livets formål er at bringe Skaberens åndelighed til jorden, er harmonisering (attunement) og anvendelse det allervigtigste ved sjælelig vækst. Harmonisering er en proces med at genvække til en bevidsthed om ens åndelige natur og vort sande forhold til Gud. Som nævnt tidligere er de hyppigst omtalte midler til at opnå denne harmonisering den regelmæssige anvendelse af bøn og meditation. Både bøn og meditation er uvurderlige i genetableringen af en bevidst erkendelse af vort åndelige udspring, mens vi inviterer til, at Guds vilje vil virke gennem os som en "kanal for Hans velsignelser" til gavn for andre.

Gentagne gange er et meget væsentlig begreb fra Edgar Cayce materialet blevet fremsat: Ånd er livet, tanken er bygherren og det fysiske er resultatet. Udtrykt i Enhed, hvad dette i det væsentlige betyder, er, at den ene kraft, Ånden, konstant strømmer gennem os. Den bliver imid-lertid påvirket af tankens egenskaber og derpå kanaliseret ind i vort liv i overensstemmelse med vor fri vilje. Uden hensyn til om et menneske tror på Gud eller ej, bliver alt ved den person givet liv via den ene aktiverende Ånds egenskaber. Hvad det enkelte menneske gør med den Ånd, er et spørgsmål om valg, og "for-brydelser eller mirakler" kan resultere deraf.

Denne evne til personlig skabelse, hvad enten gennem tanker, erfaring eller aktivitet, fik Cayces readings til at identificere menneskesjælen som Guds medskaber. På grund af denne medskabelsens gave tilrådede Cayce uafladeligt individer, at en af de allervigtigste ting, de kunne gøre, var at etablere en passende åndelig motivation (eller ideal) for deres liv, idet de derved dirigerede personligt valg i positive retninger.

Alt for ofte er vi  -  set fra Cayces perspektiv  -  ude af berøring med bevæggrundene (dette Hvorfor) bag vore hverdagshandlinger. Ved bevidst at etablere en åndelig motivation, så som tjeneste, forbarmelse, kærlighed eller Jesus, som vort mønster (forbillede) og så stræbe efter at gøre den motivation til en større del af vor liv, kan resultatet blive virkelig personlig transformation og sjæleudvikling.

Sjælen må da  -  viljen må da  -  vende tilbage til sin Skaber. Den er en del af Skaberkraften, der fyldes med energi til aktivitet selv i det stoflige, i kødet ...  Da, blot ved at være venlig, ved at være retfærdig, ved at vise kærlighed  til dine medmennesker; det er den måde, hvorpå et individ bestræber sig på at blive bevidst om bevidstheden eller Kristånden (0272-009).

Ligesom i lignelsen om den fortabte søn (Lukas 15,11-32) var vi med Gud i begyndelsen og, gennem valg og erfaring, fandt vi os selv afskåret fra en fuldstændig bevidsthed om Ham. I een henseende var menneskehedens syndefald faktisk vor nedstigen i bevidsthed fra uendelighedens riger til tidens og rummets riger. Dette var imidlertid ikke nødvendigvis en "dårlig" ting eller et forkert valg. Ligesom et barn lærer gennem erfaring, valg og det at begå fejltagelse hen ad vejen, vil vore egne erfaringer gennem valg og vilje levendegøre en modningsproces, der vil sætte os i stand til at arve vores fulde arv og en erkendelse af vor sande åndelige natur.

Med tiden, idet vi bringer Guds åndelighed til jorden, vil vi vågne op for vor egen åndelige Kilde og med tiden finde vejen tilbage til Skaberen. Ikke blot er åndelig transformation vort mål, men den er også vor førstefødselsret. Med den rette åndelige motivation vil vi blive bragt i harmoni med dette perfekte mønster ved at arbejde med harmonisering, passende mentale holdninger og et ønske om at anvende vort ideal i det fysiske.

Hvad skal vi gøre med Jesus?

Igennem hele historien har de opfattelser, mennesker har haft om Jesu liv og lære, været meget forskellige, endda til tider i uoverensstemmelse. For nogle har Jesus været Guds eneste Søn, der bragte frelse til dem alene, der kaldte sig kristne. Medlemmer af ikke-kristne religioner har måske ignoreret Hans liv og tjeneste, eller de har måske tænkt, "Nå, ja, kristne har været onde overfor mig, og derfor er jeg ikke interesseret i Jesus." Individer involveret i New Thought eller lignende religioner, har måske bestemt, at Jesus "blot var en lærer", eller de har måske ignoreret Ham fuldstændigt. Ifølge Cayces readings er disse personer kortsynede. Skønt Cayce var søndagsskolelærer hele sit liv, så vel som en Ældre i den Presbyritanske kirke, så gik for ham betydningen af Jesu liv langt ud over det, der beskrives af både kristne og ikke-kristne. Af den grund, uden hensyn til vor opdragelse eller religiøse baggrund, tilbyder Cayce-materialet nogle indsigtsfulde og udfordrende informationer om denne mands, Jesu, liv og værk, Jesus, der blev Kristus.

I alt væsentligt præsenterer Cayces readings Jesus som vor "Ældre Broder", en sjæl der kom for at vise os vejen tilbage til vor åndelige Kilde ved perfekt at manifestere Skaberens love. En del af hans mission var at demonstrere fuldt ud den levende erkendelse af Ånden her på jorden  -  noget som hver eneste af os i sidste instans vil blive nødt til at gøre. Derfor tjener Jesu liv som vor tjener som et eksempel for alle mennesker. Faktisk udtaler Cayce i en af sine readings:

Thi Mesteren, Jesus, selv Kristus, er mønsteret for hvert eneste menneske på jorden, hvad enten han er hedning eller jøde, parther eller græker. Thi alle har mønsteret, hvad enten de påkalder det navn eller ikke ( 3528-001).

Jesus Selv sagde, "Jeg er i min Fader, og I er i mig, og jeg er i jer." (Johs 14,20). Vi er alle en del af den samme åndelige Kilde. Jesus var et barn af Gud  -  ligesom vi er børn af Gud. Hvad Jesus gjorde, bliver vi opfordret til at gøre, og som vor Ældre Broder og Mønsteret, vil Han vise os vejen. Faktisk er Jesus den Gode Hyrde, der er meget involveret i os lige nu, i færd med at lære os om vort forhold til Skaberen.

I sin bøn om vor fælles åndelige natur og mulige skæbne siger Jesus, "De er ikke af verdenen, ligesom jeg ikke er af verden ...at også de må være eet, ligesom du, Fader, er i mig og jeg i dig, at også de må være eet i os, så verden må tro, at du har sendt mig. Og den herlighed du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være eet, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen eet, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig." (Johs,17,16 og 17,21-23)

Betydningen af denne information, den kendsgerning at hvert eneste menneske er en integreret del af Guds skabelse, og at vi alle har samme forhold til Skaberen som også Jesus, vil med tiden transformere (ja, revolutionere!) de måder, vi tænker på os selv og behandler hinanden på.

Konklusion.

Hvorfor har vi så mange religiøse sekter, hvis princippet om enhed er en grundlæggende kraft i universet? Svaret ligger delvis i vor egen mangfoldighed og i det faktum, at vi alle drages til det, vi har brug for på et givet tidspunkt til vor egen personlige vækst og udvikling. Ydermere er vi også i besiddelse af det meget menneskelige træk, at vi ønsker at "holde fast på" vor sandhed og sætte parametre op omkring vor forståelse, så at vi kan have med det at gøre. Men sandhed er en voksende ting, og Cayces readings bekræfter, at ingen har alle svarene på det fantastiske spørgsmål om, hvem vi virkelig er som Guds åndelige børn. Men selv midt i vor mangfoldighed deler vi en fælles åndelig arv. Vi er alle børn af samme Gud. Vi er alle del af den ene åndelige Kilde, vor Skaber, vor Moder/Fader, vor Gud:

Enhver sjæl kommer ind i den stoflige erfaring med det formål at udvikle sig frem mod den erkendelse om at være fuldt bevidst om enheden med de Skabende Kræfter (2632-001).

Enhed som en kraft antyder, at vi alle er forbundet på måder, som vi aldrig nogensinde har forestillet os. Vores udfordring er at bringe den helhed til bevidstheden, en "erkendelse inde i hver eneste sjæl, præget som et mønster på tanken og ventende på at blive vækket af viljen, om sjælens enhed med Gud" (5749-014).

Uden hensyn til et individs religion eller personlige tro eksisterer dette Kristusmønster som et potentiale i selve fibrene af dette menneskes væsen. Det er den del, der er i perfekt harmoni med Skaberen og ganske enkelt venter på at finde manifestering i ens liv.