Osteopati

Edgar Cayce om osteopati
Artikel af Theodore Jordan *), D.O. [Doctor Osteopath], oversat fra engelsk af John Pedersen med stor hjælp og støtte fra den svenske osteopatistuderende Jan-Åke Åkesson.

Portrat af Edgar Cayce

*) Dr. Jordan, en praktiserende osteopat i Colombus, Ohio, og medlem af A.R.E., Association for Research and Enlightenment, har i adskillige år helliget sig udforskning af tidlig osteopatisk litteratur, for bedre at kunne forstå Edgar Cayce's readinger, der anbefalede denne manipulation og omtalte dens rolle i helbredsbehandling.

Osteopatisk behandling er en af de oftest anbefalede terapeutiske metoder, der blev foreslået i Edgar Cayce's readinger. Kiropraktiske justeringer blev kun lejlighedsvis tilrådet. Dette har bevirket megen forvirring for nutidige udøvende læger, fordi osteopatiske og kiropraktiske manipulationer synes at ligne hinanden meget i dag.

Baggrund

Et blik på udviklingen af osteopati og hvordan den oprindelig blev praktiseret, viser hvordan den adskiller sig fra kiropraktik. Vigtigere endnu er det, at osteopatiens filosofi og praktik i højere grad afspejler de helbredende filosofier i Edgar Cayce's readinger.

Osteopati blev udviklet af en amerikansk midtvestlig læge, Andrew Taylor Still (1828-1917). Da tre af hans børn døde af meningitis til trods for de bedst tilgængelige medicinske behandlinger, begyndte han at sætte spørgsmålstegn ved de yderst brutale og tilsyneladende nytteløse metoder på den tid. Det førte ham til at søge efter en bedre forståelse af sundhed og sygdom.

Dr. Still dissekerede mange menneskers lig, hvorved han opbyggede en viden om anatomi, der var legendarisk. "Den ene indianer efter den anden blev gravet op og dissekeret, og jeg var stadig ikke tilfreds. Tusinde eksperimenter blev udført med knogler, indtil jeg blev fortrolig med knoglestrukturen. Jeg kunne måske have gjort fremskridt tidligere i osteopatien, hvis ikke vores borgerkrig var kommet i vejen for mine studier."

Ni år efter krigens slutning, i 1874, fremsatte Dr. Still sin opfattelse af osteopati. Han troede

Dr. Andrew Taylor Still

på, at den menneskelige krop, som var Guds værk, var perfekt og ifølge sin natur havde alle de nødvendige egenskaber til at bevare en tilstand af sundhed. Sygdom optrådte kun hvis der var nogle forhindringer for helbredet, såsom svækket cirkulation i blod-, lymfe- eller nervesystemet. Osteopaten behøver blot at fjerne denne forhindring, ræsonnerede han, så ville kroppen naturligt helbrede sig selv.

I sin selvbiografi, sporede Still sin fortrolighed med manipulation som en helbredende terapi til en begivenhed, da han var 10 år gammel. Idet han havde hovedpine, lå han på jorden med sit hoved hvilende på et tæppe, der lå henover et reb, som var forbundet mellem to træer cirka 8 til 10 tommer over jorden. "På denne måde lå jeg udstrakt på ryggen med min nakke på tværs af rebet". Han faldt i søvn og følte sig godt tilpas, da han vågnede. "Jeg fulgte den behandling i 20 år, før betydningen af dette nåede min hjerne, og jeg kunne se, at jeg havde afbrudt funktionen til de store nerver i nakken, og givet harmoni til strømmen af blod til og igennem årerne, hvorved resultatet blev velvære". Han kom til den konklusion, at "blodårerne er faderen til livets flod, sundhed og velvære, og at dets mudrede eller urene vand bevirker al sygdom".

Korrektioner

Han så kroppen billedligt som en "fin toptunet harmonisk maskine" og osteopaten som en mekaniker, hvis job det var at lave de dele af maskinen, der ikke fungerede.

Dr. Still lærte, at når en knogle eller ryghvirvel er lettere ude af position, er der også et tryk på det omgivende væv inklusive ledbånd, muskler, blodårer, nerver og lymfekar. Dette tryk bevirker en formindskelse af de lokale væskers cirkulation og en ændring i nerveimpulserne. Sygdom opstår, når væv og organer :

ikke får tilstrækkeligt blod gennem årerne til at forsyne dem med ilt og næringsstoffer

ikke har en rigtig afbalanceret nerveforsyning til at regulere og koordinere deres funktion med resten af kroppen, og / eller

ikke har tilstrækkelig bortledning gennem årerne og lymfekarrene til at fjerne affaldsstofferne

Osteopatens pligt var at hjælpe med at fremkalde kroppens naturlige helbredende kræfter ved at fjerne enhver hindring for sundhed. Det betød oftest at korrigere kroppens fejltilstand, så alt omgivende væv og nerver kunne arbejde uhæmmet.

"Fjern alle hindringer, og hvis det gøres intelligent, vil naturen velvilligt gøre resten", skrev Dr. Still. Han sagde ofte også, at enhver kan finde sygdomme, men osteopatens job er at finde sundhed.

Mange dele af Edgar Cayce readingerne og deres anbefalinger har paralleller til osteopatiens filosofi om sundhed. En bog der angiver hovedtrækkene mellem disse to systemer er "Osteopathy : Comparative Concepts - A. T. Still and Edgar Cayce", skrevet af J. Gail Cayce, 1972.

Hvad siger Edgar Cayce om osteopati

Readingerne indeholder mange meget supplerende kommentarer om osteopati på den tid, såsom :

"Der er ikke nogen form for fysisk mekanisk terapi, der ligger så tæt op ad naturens virke, som korrekt udførte osteopatiske justeringer" (1158-031). desuden :

". . . og naturen er endda bedre end osteopaten – skønt osteopaten er tættest på naturens virkemidler" (1497-004). samt :

"Find da et instrument af de helbredende kræfter kendt som osteopaten, der er i stand til – gennem de rigtige manipulationer, og ved at bruge kroppens bygningsdele som afbalanceringsprincip – at stimulere afsondringerne gennem de forskellige aktiviteter i kirtler, centre og ganglier i systemet, til at frembringe en koordination af aktiviteterne i de fysiske kræfter inde i selve systemet" (0531-002).

Cayce anbefalede sjældent kiropraktiske behandlinger og selv ved de lejligheder advarede han imod dem. Hvad var den afgørende forskel, som Cayce så, mellem de to praktiserende skoler på den tid, som havde indflydelse på, at han foreslog osteopatiske meget oftere end kiropraktiske behandlinger ? Det synes som om at den afgørende forskel mellem osteopati og kiropraktik på den tid, var deres metoder til at justere kroppen. Før disse forskelle kan forklares, er det væsentligt at klarlægge terminologierne.

En knogle, der ikke sidder rigtigt, kaldes en skade, en forvridning eller en legemlig fejlfunktion. Der er mange måder man kan rette disse fejl på; men de falder indenfor to terapeutiske kategorier, de direkte og de indirekte teknikker.

Kiropraktik (direkte teknik)

De fleste direkte teknikker er knyttet til vrid eller knæk af led, sædvanligvis rygsøjlens hvirvler. I mange direkte teknikker, anvender behandleren et tryk, der direkte tvinger en forskubbet knogle tilbage på plads. Hvis en enkelt ryghvirvel er forskubbet, så den er drejet og vender lidt mod højre, bevirker trykteknikken at hvirvlen tvinges mod venstre med den hensigt at få den til at forblive centreret i midten, hvor den hører hjemme. Dette opnås, når patienten er anbragt, ved et hurtigt vrid, som bevirker at leddenes mellemrum åbner sig og frembringer et hørbart klik. Denne mekanisme lyder på samme måde, som når man knækker sine knoer. Lyden frembringes idet to leds overflader hurtigt trækkes fra hinanden, hvorved der skabes et lille tomrum. Samme effekt opnås ved at man hiver en lille sugekop op fra en glat overflade. Dette beskadiger ikke direkte et led, og ofte frigøres enhver forhindring. Skade på de omgivende sener kan forekomme, men kun hvis behandleren lægger for meget kraft i bevægelsen, hvorved det omgivende væv bliver strakt udover dets fysiologiske rækkeevne.

Afhængig af behandlerens hensigt og dygtighed, kan dette tryk være meget specifikt og blot justere et enkelt led. Med en smule anderledes indfaldsvinkel, kan mange leds mellemrum åbnes hurtigt, hvilket frembringer en knagende lyd i stedet for et enkelt klik. Det tyder på, at de tidlige kiropraktiske justeringer blev foretaget på denne måde – med hurtige vrid for at rette enhver hvirvel, der var blevet forskubbet. Gennem årene er der blevet udviklet mange variationer af denne basis teknik. Nogle bruger en hel del styrke, mens andre er temmelig fintfølende og specifikke.

Osteopati (indirekte teknik)

Dr. Still og de tidlige osteopater, der trænede hos ham, synes næppe at have brugt disse direkte teknikker. I stedet har de brugt mere milde, indirekte teknikker. Deres metode for justering omfattede overdrevne blide bevægelser til udbedring af fejlfunktionerne indtil spændingerne i vævene syntes at balancere. Jobbet var så at vente, at mærke kroppen selv rette fejlfunktionen, og blidt at assistere kroppens naturlige korrigerende bevægelser, indtil knoglen var vendt tilbage til sin normale tilstand, eller til en mere normalt balanceret stilling.

For eksempel, i tilfælde af en hvirvel som drejer let mod højre, så i stedet for at trykke den mod venstre, vil osteopaten blidt overdrive dens stilling; ved at dreje den endnu mere mod højre indtil en balance finder sted, og derpå tillade kroppens indefra virkende kræfter at tage over og få hvirvlen tilbage til sin oprindelige position. Behandleren skal først og fremmest fokusere på spændingerne hos det omgivende væv og muskler. Den virkelige behandling kommer ikke fra lægen, men fra kroppens naturlige helbredende kræfter.

Udførligt bevis for deres forkærlighed for indirekte teknikker kan ses i nogle af de tidlige osteopaters optegnelser. Faktisk advarede de endda om de hårdere direkte teknikker.

"Jeg tror ikke, jeg nogensinde så den 'gamle doktor' (A. T. Still) trykke på et led med nogen hørbar lyd", skriver M. L. Bush, D.O., der boede hos familien Still, da han var student i den første osteopatskole. "Hans teknik var praktisk taget smertefri for patienten. Jeg har ofte hørt ham sige, 'Hvis du skader en patient under behandlingen, fortjener du ikke at blive kaldt osteopat'".

G. V. Webster, D.O. opsummerede deres filosofi, da han skrev : "Levende ting foretrækker overtalelsesevner fremfor styrke, hensynsfuldhed fremfor læsioner, intelligens fremfor dårligt anvendte kræfter. Det er bedre at arbejde med vævene end på dem. Naturen har sine belønninger og straffe for den måde, man behandler skader på. Samarbejd med naturen".

Edgar Cayce gentog dette i reading 1158-024 :

"Så videnskaben osteopati handler ikke kun om skubbe en bestemt hvirvel på plads eller om at vride knogler, men det handler om at holde en balance  - ved hjælp af berøring – mellem det sympatiske og det cerebrospinale system !" og

"Med justeringerne gjort på denne måde og med denne metode, finder vi ikke alene hjælpsom indflydelse men helbredelse og en støtte for enhver tilstand, der kan opstå i kroppen . . ." også

"En lang serie af sådanne (osteopatiske justeringer), bare ved at trække eller vride her og der, har intet at gøre med helbredende kræfter ! De skal være videnskabeligt eller korrekt udført for det enkelte individ eller for særlige forstyrrelser, sådan som vi netop har indikeret det her".

Reading 0304-002 forklarer denne forskel yderligere :

"Osteopatisk behandling er nødvendig, ikke kiropraktisk. Hvis vi havde ønsket dette, ville vi have anbefalet det. Kroppen behøver ikke justering; hvad den behøver er afspænding af musklerne . . . Kiropraktisk behandling er justering, ikke afspænding af de muskuløse kræfter".

Ikke alle fejlfunktioner kan rettes fuldt ud ved den første behandling, men osteopatens job er at anerkende kroppens visdom og tillade den selv at korrigere i sit eget tempo. Som C. P. McConnell, D.O. skrev, "Gør det altid til det vigtigste, når man arbejder med en forskubbet hvirvel overalt langs rygraden, at så snart man har udført en ubetydelig bevægelse i læsionen, skal man ikke forsøge at rette det yderligere lige nu. En ubetydelig bevægelse i den rigtige retning kan være alt, der er nødvendigt for at lindre de syge virkninger af skaden. Det kan til og med være umuligt at få rettet skaden anatomisk korrekt . . .".

På lignende måde siger reading 2519-003 :

". . . men at handle sådan, at man giver naturen selv mulighed – thi dette – dette ville være godt for alle læger af enhver art at huske : At de kun bør hjælpe naturen til at justere sig selv. Man kan ikke tvinge naturen til at gøre noget som helst ! Hjælp den blot med at justere sig selv til at imødegå (syge) tilstande".

Samtidig med brug af disse indirekte teknikker, brugte osteopater også et antal forskellige indfaldsvinkler til korrektioner. Nogle osteopater foretrak direkte teknikker for at rette ryghvirvelproblemer, men selv disse teknikker blev udført blidt og uden megen trykken eller vridning af knogleled. Edythe Ashmore, D.O. skrev i en osteopatisk tekst i 1915 vedrørende behandling af halsen :

"Vanen med at strække en ryghvirvels led og "slippe" dem bør fordømmes på det kraftigste. . . Ryghvirvel behandling bør udføres som langsomme processer".

Selv før A. T. Stills død i 1917, virker det som om den direkte, trykkende teknik langsomt blev mere populær blandt osteopater. I 1920'erne aftog Stills indflydelse, da disse teknikker blev, og forblev, ret populære blandt yngre osteopater. Nogle osteopater forblev imidlertid tro mod de originale metoder, og kritiserede denne nye indfaldsvinkel. Blandt dem var J. B. McKee, D.O., som i 1922 advarede om, at hvis man hørte et knæk, var det ikke ensbetydende med en korrektion.

". . . hovedfaren [er den] ødelæggelse, der er et resultat af at sammenblande lyden af leds adskillelse med korrektionen af en eksisterende læsion", skrev McKee. "Selv den almindelige lægmand ved, at han kan knække sine knoer uden på nogen måde at ændre forholdene mellem leddenes overflade, og det ville måske være godt, hvis osteopater ville give tanken mere overvejelse, end det er tilfældet lige nu".

Disse direkte, vridende teknikker er forblevet de mest populære behandlingsmåder blandt hovedparten af kiropraktorer. Blandt osteopater blev disse teknikker i stigende grad populære, indtil de blev den tilsyneladende vigtigste metode for manipulation, man lærte i osteopatiske skoler fra 1930'erne til 1960'erne. Nogle begrundelser, tror jeg, er ganske åbenbare. De gamle osteopatiske teknikker kræver en højt udviklet sans for berøring, fokuseret koncentration, og er langsommere at udføre og meget svære at lære rigtigt. På den anden side er de direkte vridende teknikker hurtige, effektive og kan læres relativt let til store klasser af studenter.

Ændringer i erhvervene

Både de kiropraktiske og de osteopatiske erhverv har ændret sig. Gennem det seneste århundrede har osteopater kæmpet for og har fået fuld autorisation i alle 50 stater (U.S.A.), og kan skrive recepter på medicin såvel som udføre kirurgi. I dag findes praktiserende osteopatiske doktorer i alle medicinske specialer. Manipulation læres stadig i enhver osteopatisk skole, og mange osteopater fortsætter med at bruge disse færdigheder i deres praksis.

I dag bruger ikke alle osteopater imidlertid fortsat deres manipulative evner på deres patienter. Ikke desto mindre forbliver der en stærk kerne af osteopater, som opretholder den højeste dygtighed indenfor manipulativ lægevidenskab. Skønt mange behændigt benytter sig af de direkte, vridende teknikker, er den gamle stil indenfor manipulation aldrig helt forsvundet. I dag er et stigende antal osteopater interesseret i at lære, udvikle og således fortsætte med denne gamle, blidere form for manipulation, især med den nuværende fornyede interesse for naturmedicin, og den vægt der lægges på at assistere kroppens egen evne til helbredelse. Nogle kiropraktorer bruger nu også mere de blide teknikker og metoder til korrektioner.

Min forklaring af alle disse teknikker er nødvendigvis blevet oversimplificeret. At udføre en hvilken som helst af disse teknikker kræver en detaljeret viden om anatomi, indfølingsevne og diagnostiske evner, viden om symptomer og antisymptomer i behandling af patienter, og omfattende formel instruktion i sikker, rigtig og succesfuld behandling. De fleste personer, der får manipulativ terapi i dag, bliver behandlet med direkte, vridende teknikker. Når det gøres intelligent og rigtigt, er disse behandlinger virkelig gavnlige, hvilket mange kan bevidne.

Formålet med denne artikel har været at forklare hvorfor Cayce readingerne gjorde sådan en tydelig forskel mellem osteopatiske og kiropraktiske behandlinger, at gøre rede for nogle terapeutiske forskelle indenfor disse fag, og at henstille udfra readingerne, at det skal forstås at disse blidere, indirekte metoder for manipulation, der blev brugt af de første osteopater, og stadig bruges i dag, mere er i tråd med kroppens naturlige helbredende kræfter, og derfor beslægtet filosofisk med helbredspleje som foreskrevet af Edgar Cayce. Som reading 1158-024 viser det :

"Så videnskaben om osteopati handler ikke kun om skubbe en bestemt hvirvel på plads eller om at vride knogler, men det handler om at holde en balance  - ved hjælp af berøring – mellem det sympatiske og det cerebrospinale system ! Det er ægte osteopati !"

Grundlæggeren af osteopati, Dr. Andrew Taylor Still, var sandelig en usædvanlig person, idet han startede det første osteopatiske kollegie i en alder af 64, og derefter skrev han fire bøger.

Åndelige kræfter

I tilgift til hans utrættelige udholdenhed, blev han anset for at have særlige evner for clairvoyance blandt dem, der kendte ham. Han brugte lejlighedsvis denne clairvoyante evne, ligesom Edgar Cayce, til nøjagtig diagnosticering af helbredstilstanden for mennesker på fjerne steder. Han fortalte en elev, Dr. Ellen Ligon, at han kunne se en patients aura og derudfra fortælle ud fra dens udseende om patienten var syg eller rask.

Gennem en periode i sit liv, mødtes Dr. Still jævnligt med en lokal spiritistisk gruppe og med et medium kaldet Mrs. Allred, som antagelig kanaliserede en indiansk ånd ved navn "Metah". Dr. Charles Teall skrev, at 'han var psykisk til en vis grad og rådførte sig med usynlige kræfter, som hjalp ham på den svære vej, han var overbevist om at gå'.

I sin "selvbiografi om A. T. Still" bekendtgjorde han, "Jeg var god til at få visioner hele mit liv". Skønt disse særlige evner hos Dr. Still aldrig blev fremhævet, bibringer de en mere dybsindig forståelse af enestående talenter og indsigter hos grundlæggeren af osteopati.

Redaktionens bemærkning:

Der findes en udmærket hjemmeside med de tidlige amerikanske manuelle metoder på:

meridianinstitute.com og vil du i kontakt med en osteopat i Danmark har Dansk Osteopat Forening telefonnummer 40 87 60 30 - eller du kan se deres hjemmeside på: www.osteopathy.dk

Du må selv spørge dig frem for at undersøge, om den enkelte osteopat har kendskab til Edgar Cayce og bruger hans metoder.