Mælkebøtten

Mælkebøtten – forhadt af mange, men en gave til vores sundhed
Artikel af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Når jeg kører til og fra arbejde på denne årstid, frydes jeg altid over de utroligt smukke græsmarker, der er helt dækket af gule mælkebøtter. Forsidebilledet til dette nummer af Medlemsinfo blev fanget en dejlig solskinsdag sidst i april måned.

Da jeg kom hjem, satte jeg mig for at finde ud af, om Edgar Cayce har sagt noget om mælkebøtter, som kunne bruges i Medlemsinfo. Det har han mærkeligt nok ikke. Jeg har søgt såvel i stikordsregistret på CD-rommen og i det herbarium, der ligger på A.R.E.'s hjemmeside.

Jeg er ikke denne eneste, der er fascineret af denne dejlige gule blomst. William A. McGarey dedikerer et helt kapitel i bogen "The Oil that Heals" til at prise mælkebøtten. Han skriver, at de almindelige ting, som man ofte glem-mer at lægge mærke til i den daglige trummerum, ofte har en helt unik værdi, og han råder os til, at uanset hvor travlt vi har, og uanset, hvor stressede vi er, så skal vi altid huske at levne tid til at stoppe op og dufte til mælkebøtterne.

Jeg er fuldstændig enig, og vælger – selv om det ikke er Cayce-relevant –

at samle et udpluk af, hvad jeg har kunnet fin-

de om mælkebøtter på internettet.

I 1200-tallet brugte arabiske læger mælkebøtten som vanddrivende middel, og i middelalderen behandlede munkene gulsot med mælkebøttesaft. Munkene smurte også saften på vorter og fregner for at få dem til at forsvinde. Rødderne fra mælkebøtterne brugte munkene mod nyrelidelser, diarré og sure opstød.

I midten af 1800-tallet lavede man erstatningskaffe af mælkebøtterødder, og hvis tobakken slap op, røg man bladene fra mælkebøtter.

Der er altså lang tradition for at anvende mælkebøtten som lægeplante, og forskerne interesserer sig også for mælkebøttens indholdsstoffer. I dag kan forskningen bekræfte, at mælkebøtten har en gavnlig effekt på fordøjelsen.

Det skyldes, at især roden indeholder en type stoffer, der hedder polysaccharider. Disse stoffer stimulerer mikrofloraen i maven og tarmen.

Mælkebøtte, Taraxacum officinale, også kaldet løvetand, er et udmærket naturlægemiddel og en værdifuld del af naturens apotek og spisekammer.

Fakta om mælkebøtter

Mælkebøttens latinske navn er Taraxacum officinalis

Taraxacum kommer af det græske "taraxis", som er navnet på en øjensygdom, som mælkebøtten blev brugt imod i den græske oldtid.

Officinalis er den latinske betegnelse for lægeplante.

Mælkebøtten har mange øgenavne, heriblandt løvetand, rakkerblomst, djævelsblomst og ikke mindst Fandens mælkebøtte.

Du kan købe både naturlægemidler og kosttilskud, som indeholder mælkebøtte.

Beskrivelse af nogle af de aktive indholdsstoffer

Rodstokken og den hule stængel indeholder rigelige mængder af det vandopløselige, kvælstoffrie bitterstof taraxacin. Man troede før, at taraxacin var et enkelt stof, men man har fundet ud af, at det er en blanding af flere bitterstofglycosider, nemlig eudesmanoliderne tetrahydroridentin B, taraxacolid-beta-D-glucopyranosid og germacranoliderne taraxinsyre-beta-D-glucopyranosid, dihydro-taraxin-syre-beta-D-glucopyranosid og taraxacosid.

Indholdet af taraxacin er størst i bladene om foråret, og koncentreres i roden i løbet af sommeren. Roden indeholder inulin, 2% om foråret, stigende til op til 40% om efteråret. I mæl-kesaften findes udover taraxacin stofferne taraxerol, cherylalkohol, alfa- og betalactucerol, gummi og inosit.

Derudover indeholder drogen (Radix et herba taraxaci) garvestoffer, phlobaphener (pigment), spor af æterisk olie, harpiks, organiske syrer, alkaloidet taraxcin, som kan være svagt giftigt, f.eks. for børn, som hele dagen går og sutter på stænglerne, samt asparagin. Der er ingen saponiner som før antaget.

Anvendelsesområder

Medicinsk

Mælkebøtten er god, hvis mavesækken ikke tømmer sig ordentligt, og der er tendens til forstoppelse.

Den er god mod type 2 diabetes med en effekt, der svarer til 65 procent af virkningen af tolbutamid, der er et ældre lægemiddel mod sukkersyge. Mælkebøtte i større mængder kan derfor forstærke virkningen af diabetestabletter.

Mælkebøtte stimulerer leveren og galdeblæren, og kan bruges ved alle lever- og galdesygdomme. Den bruges endvidere som alment stimulerende middel (tonikum) og forebyggende ved nyresten. Derfor er mælkebøtten god som udrensningsmiddel til afgiftning af kroppen. Der er desuden forskningsforsøg, som tyder på, at mælkebøtteblomsternes indhold af flavonoider har en gavnlig effekt på betændelsestilstande.

Udover anvendelsen som vanddrivende middel bruges mælkebøtteblade ved behandling af forhøjet blodtryk, da de medfører reduktion af kroppens væskemængde.

Mælkebøtte er stærkt basedannende. Det er sikkert derfor, den har så mange helbredende effekter. Ifølge Edgar Cayce skyldes hovedparten af vore sygdomme nemlig, at der er alt for meget syre i vores system.

Kosmetisk

Kosmetisk bruges teen både ind- og udvortes til at få en fin hud. Mælkebøttesaften skulle også være god til at fjerne vorter samt behandle uren hud og andre hudsygdomme.

Gastronomisk

Tørring af mælkebøtterod

Roden graves op, vaskes, skæres i små stykker og tørres langsomt i en ovn. Opbevar de tørrede rodstykker i en godt tillukket beholder.
Afkog af roden er et udmærket middel mod halsonder, slim og tobakshoste.

Saft

Ingredienser:

250 gram nyudsprungne mælkebøttehoveder

6 citroner

1½ kg. Sukker

4 liter kogende vand

Fremgangsmåde: Pluk en håndfuld nyudsprungne mælkebøttehoveder (ca. 250 gram). Skær stænglerne fra og skyl hovederne godt. Hæld fire liter kogende vand over hovederne og tilsæt 6 citroner i skiver. Lad saften trække under låg natten over. Si saften fra og kog den op med 1½ kg sukker. Hæld saften på rene flasker med låg. Tilsæt konserveringsmiddel, hvis du vil gemme saften i mere end 1 uge.

Mælkebøttehonning – lindrer, når man har ondt i halsen

Ingredienser: Nyudsprungne mælkebøtteblomster, flydende honning.

Fremgangsmåde: Pluk en håndfuld nyudsprungne mælkebøtteblomster. Skær stænglerne og alt det grønne fra. Lad mælkebøtteblomsterne tørre natten over. Næste dag lægges de tørrede blomster i et glas med skruelåg. Hæld flydende honning over. Nu begynder blomsterne at suge væsken til sig. Mælkebøttehonningen er færdig med at trække, når blomsterne ligger mætte og tunge på glassets bund.

Kaffe

Denne mælkebøttekaffe er et godt alternativ til dem, der ikke vil have koffein.

Ingredienser: Så mange mælkebøtterødder som muligt, kogende vand.

Fremgangsmåde: Indsaml så mange mælkebøtterødder, som du kan få fat i. Vask dem godt og skær dem i mindre skiver. Rist rødderne i ovnen ved 150 grader, indtil de er tørre og mørkebrune. Stød rødderne til pulver i en morter. Hæld kogende vand over pulveret og lad kaffen trække mindst 5 minutter under låg. Du skal bruge ca. 250 gram rødder til en liter vand.

Du behøver ikke bruge friske mælkebøtterødder, man kan købe tørrede rødder i de fleste helsekostbutikker.

Mælkebøttesalt

Du kan lave dit eget kryddersalt. Køb uraffineret godt salt hos din helsekost og bland tørrede mælkebøtteblomster heri. Det skal kun være de tørrede blomsterhoveder, alt det grønne og stilken skal skæres fra, inden du tørrer blomsterne.

Te med mælkebøtteblade

Kom to teskefulde tørrede mælkebøtteblade i en kop og hæld kogende vand over. Teen skal trække under låg i 10 minutter, hvorefter den sies og drikkes varm. Teen er basedannende og virker udrensende. Men vær opmærksom på, at den er meget vanddrivende, så du skal ikke drikke den om aftenen, hvis du vil undgå at rende på toilettet hele natten.

Det anbefales, at man drikker en til to kopper dagligt ved akutte gigtanfald, fordøjelsesbevær eller oppustethed. Man kan for smagens skyld kombinere med pebermynteblade, da denne urt har samme vanddrivende virkning.

Mælkebøttesnaps

Skær et par grundigt rengjorte mælkebøtterødder i skiver, læg rødderne i en bredhalset flaske og fyld en flaske Brøndum-snaps eller anden neutralt smagende alkohol på. Lad det trække 3-7 dage, hvorefter det filtreres. Bemærk, at der vil blive udskilt latexlignende stoffer, så væsken vil plumre en del, så der skal derfor ske en kraftig filtrering, før snapsen kan bruges.

Mælkebøttevin

Hæld fem liter kogende vand over fem liter blomster. Rør godt og lad det stå i tre dage efter at have dækket beholderen til med et viskestykke, der skal røres i blandingen af og til.
Herefter sies mosten, og den resterende væske koges en halv time med tre kg perlesukker,
lidt hakket ingefær og skaller fra et par appelsiner. Herefter sies væsken og stilles køligt.
Tilsæt en teskefuld gær på et lille stykke brød,
dæk atter til og lad blandingen stå et par dage indtil gæringen er stoppet. Hæld det ikke på flaske de første par måneder, men opbevar det tæt tillukket på et køligt sted.

Vi plejer ikke ligefrem at bringe alkoholiske opskrifter i Medlemsinfo, men alt med måde, og en gang imellem kan man jo lade sig friste.

Skulle det gå helt galt, giver mælkebøtten også en kur mod tømmermænd:

Varm te med mælkebøtterødder – et godt middel mod tømmermænd

Fremgangsmåde: Put ca. 20 gram tørret mælkebøtterod i en lille gryde. Tilsæt ½ liter vand og lad blandingen simre under låg 5-10 minutter. Si teen og drik den varm.

Hvis du laver te af rødder, udnytter du bedre de aktive stoffer i rødderne ved at koge dem i mindst 5 minutter frem for blot at hælde kogende vand over.

Virkningsområder

Glukose regulering: Eksperimentale undersøgelser indikerer at Taraxacum Officinale sandsynligvis besidder evnen til at regulere blodsukkeret. Fundet er sikkert resultatet af et højt indhold af inulin i planten. Inulin er en polysakkarid fiber, lavet af lange kæder af gentagne fruktose molekyler og disse menes at forhindre svingninger af sukkerindholdet i blodet.

Galdedrivende middel: Oral administration af ekstraktet fra roden af Taraxacum Officinale har virket som et galdedrivende middel, og har forøget tilløbet af galde.

Vanddrivende: I eksperimentel forskning på mus har et vandigt ekstrakt fra bladet vist at have en vanddrivende effekt, sammenlignet med furosemide (lasix). Taraxacum Officinale er også en rig kilde til potassium, og er derfor i stand til at erstatte potassium tabt ved urinering. Det er sandsynligvis derfor det ikke er blevet associeret med bivirkningerne af furosemide, som leverkoma og kredsløbssvigt.

Immun system og nitric Oxid forøgelse: Undersøgelser indikerer at Taraxacum Officinale hos dyr kan genoprette immunforsvaret, da dette blev eksperimentalt undertrykt. Dette gjort ved at forøge det celle-mellemliggende, humorale og non-specifikke immunforsvar.

Undersøgelser viser også at Taraxacum Officinale har en indvirkning på produktionen af nitric oxid. Nitric Oxid er vigtig for reguleringen af immunforsvaret, men dette molekyle kan blive hæmmet af cadmium. I mus har et vandigt ekstrakt af Taraxacum Officinale vist sig at kunne modstå denne hæmning af cadmium.

I videnskabelig litteratur findes en anti-tumor effekt af det vandige ekstrakt af Taraxacum Officinale.

Bitterstoffet taraxacin har en galdedrivende virkning, som allerede i 30'erne blev efterprøvet klinisk og i forsøg. Planten har også en vanddrivende virkning. Denne virkning, som har vist sig at svare til virkningen af den vanddrivende medicin Furosemid (R) og i øvrigt for nylig er blevet bekræftet ved dyreforsøg, udnytter man ved kronisk ledegigt og andre reumatiske lidelser, som er primærindikationen for brug af løvetand. Virkningen er i øvrigt kraftigere end hos padderokke og enebær. Det formodes at drogens høje indhold af kalium er medansvarlig for virkningen.

Bivirkninger

Ved overdrevent brug kan der forekomme overskud af mavesyre, og dette er generelt for bitterstofdroger.

Lægemiddelstyrelsen kender ikke til nogen tilfælde af interaktion ved samtidig brug af mælkebøtte og lægemidler.

På grund af bitterstoffernes galdedrivende virkning, skal man være forsigtig med mælkebøtte, hvis man har forsnævrede galdeveje eller galdesten.

Mælkebøtte kan give allergiske reaktioner hos særligt følsomme, men er i øvrigt meget ugiftig. Den er på Europarådets liste som en naturlig kilde til smagstilsætning i kategori N2, hvilket betyder, at den må tilsættes til mad i små mængder.

Myter om mælkebøtter

Hvis heste græsser, hvor der er mange mælkebøtter, får de ikke hoste.

Hvis børn leger med mælkebøtter, bliver de smittet med fnat.

Hvis du spiser en mælkebøtte en mandag eller torsdag, vil du altid være sund.

Hvis du vasker dig med mælkesaft, bliver du uimodståelig.

Hvis du hænger en mælkebøtterod om halsen, bliver du kureret for rindende øjne.