Helbredsråd

Artikel af Anne Hunt fra A.R.E.’s nyhedsbrev True Health, juni/juli 2007, oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Mens jeg skriver denne artikel er det april, solen skinner, træerne står bristefærdige med nyt liv, fuglene synger og jeg kan oven i købet høre en græsslåmaskine i det fjerne. Sommeren er over os, og giver os mulighed for at være ude, nyde natuien og fokusere på et godt helbred. Jeg ved, at når du læser denne artikel, så er du midt i sommeren, derfor har jeg valgt at søge i Edgar Cayce's readinger for at finde ud af, hvad vi kan få gavn af i denne magiske sæson.

Da jeg søgte i readingerne, fandt jeg ud af, at der var 282 readinger, der indeholdt ordet "sommer", og glad blev jeg. Da jeg arbejdede mig igennem dem, blev jeg glad over af finde ud af, at readingerne afslører en filosofi om sommeren, der kan være hjælpsom for os alle. Mange mennesker kom til Cayce med et specifikt ønske om at få det bedste ud af sommermånederne. Hans svar hjalp dem med at sætte et mål for sommeren, der kunne hjælpe dem med at øge deres bevidsthed omkring deres helbred på mange niveauer. Disse reaadinger hjalp også mig til at fastlægge mine idealer for sommeren 2007 – jeg håber, de også vil inspirere jer.

Tilbring tiden udendørs

Ét af de stærkeste og mest gennemgående råd fra readingerne, når det angår sommertiden, er at vi skal tilbringe så meget tid udendørs som overhovedet muligt. Vi bliver rådet til at gøre noget, vi nyder. Den følgende reading er meget interessant, idet svaret indikerer, at det at være aktiv i tæt kontakt med naturen har en sådan indflydelse på vort helbred, at mange af de terapeutiske foranstaltninger, der er nødvendige på andre årstider, kan minimeres i sommermånederne.

Spørgsmål: "Skal jeg have andre osteoptatiske behandlinger i løbet af sommeren, når jeg ikke kan få dem hos Johannes Greber?"

Svar: "Det kan være godt at få nogle behandlinger engang imellem, men ikke så ofte, fordi kroppens aktiviteter, og impulserne fra omgivelserne tæt på naturen, giver bedre og bredere indflydelse" (275-32).

Endnu mere specifikt anbefaler Cayce, at man motionerer udendørs med så lidt tøj på som muligt, specielt i sommersæsonen – tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen, men ikke så meget midt på dagen. Det vil give de ultraviolette stråler til kroppen, som vil give styrke" (649-3). Golf, cykling, ridning, spadsereture og tennis blev foreslået mange med en understregning af, at man skulle vælge noget, man syntes var sjovt. Cayce advarede også mod at blive for sportsfikseret, for ekstrem – det er nydelsen og det at have det sjovt, der giver det bedste resultat for vores sundhed.

Hold fridag fra bekymringerne

Bortset fra at opholde sig udendørs var et andet tema i readingerne, at man skal slappe af, finde hvile og glemme alle bekymringer i løbet af sommeren, som de følgende uddrag viser:

Spørgsmål: "Skal vi blive i New York denne sommer?"

Svar: "Det ville være bedre, hvis kroppen befandt sig et sted, hvor der ikke var så megen støj, og hvor der var mulighed for afslapning. Ikke så mange bekymringer." (325-17). Og et andet eksempel:

Spørgsmål:" Med hensyn til det fysiske velbefindende for denne person (325), hvor vil det være bedst for hende at tilbringe sommeren?".

Svar: "Hvor der er afslapning, tilfredsstillelse, og hvor personen føler sig godt tilpas. Godt tilpas betyder ikke tilfreds. Der er en forskel. Man skal stille sig selv tilfreds. Den der nøjes med at sige, det er godt nok, har tabt på halvvejen". (325-27).

Spis frisk mad – og lokal mad

Cayce nævnte en sund sommerkost i flere readinger, der fokuserede på friske frugter og grøntsager. Selv om disse readinger ikke inkluderede forslaget om selv at dyrke sine produkter eller finde lokale produkter, var der andre readinger, der fokuserede på dette. Her følger en interessant reading om sommer-mad: "Sørg for at få masser af gul squash, gule ferskner og masser af alle slagt grøntsager og frugt – særligt de, der er gule" (1861-5).

En anden reading understreger, hvordan man foretager det rette valg af fødevarer: "Undgå kulsyreholdeige drikkevarer, disse er skadelige for kroppen. Men grøntsager og frugt bør være dine foretrukne fødevarer. Fisk, fugl og lam – og engang imellem oksekød kan spises, men under ingen omstændigheder stegt kød" (257-232).

Find dig selv

Før jeg begyndte at lave denne søgning i readingerne, havde jeg allerede forpligtiget mig selv til at arbejde spirituelt med mig selv denne sommer, så forestil jer min glæde, da jeg fandt denne reading:

Spørgsmål: "Hvad er det bedste, jeg kan foretage mig i denne sommer?"

Svar: "Dette, finder vi, kan bedst besvares fra dit eget selv. Find dit eget selv i løbet af sommeren, så du gennem dine fremtidige aktiviteter vil være i harmoni med dine formål og dig selv" (2537-1).

Lad os alle holde denne reading tæt ved vore hjerter, mens vi planlægger resten af disse velsignede sommermåneder.