Helbredsråd 2

Brochure fra The Heritage Store
Oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

En del af teksten i brochuren som bringes i oversættelse nedenfor er gammelkendt for læsere af medlemsinfo. Jeg har alligevel valgt at bringe det hele – gode råd kan ikke gentages for tit.

Med vor tids voksende interesse for naturlig helbredspleje, er aktiviteter, der kan hjælpe til at undgå sygdom kommet mere og mere i spotlyset. Grupperet under betegnelsen "præventiv medicin" kan de beskrives som et valg af en sund livsstil, der sørger for at vores krop fungerer optimalt. Aktiviteter, som støtter vort velbefindende på denne måde, kan beskrives som holistiske, hvilket betyder at de forbedrer vor energi fysisk, mentalt, emotionelt, og måske oven i købet også spirituelt.

For de, der søger nogle grundlæggende vejledninger, som har bestået prøven gennem tiderne, kan Edgar Cayce's readinger have meget at byde på. Deres praktiske, fornuftige anvisninger er omhyggeligt beregnet til at opfylde behovet omkring den daglige diæt, de hjælper med til at fordøje næringsstofferne, fremmer udrensningen, stimulerer cirkulationen, forbedrer det psykologiske velbefindende, forsyner os med spirituel vejledning og beroliger nervesystemet. Gennem forbedring af vort kondital, vor udholdenhed, vort imunforsvar og ved fornyelsen af vore celler, kan disse aktiviteter forhindre problemer, der rangerer lige fra ganske almindelig forkølelse til medicinske nødsituationer. Men endnu vigtigere er den følelse af per-sonlig tilfredsstillelse, der kommer, når man føler, at man med succes har taget ansvar for sit eget helbred.

Fuldstændig kostplan

En velafbalanceret og næringsrig kost er nok den bedste præventive medicin, der findes. Gode kostvaner styrker kroppens forsvar mod alle former for ubalancer – såvel små som store. De sørger også for det brændstof, vi behøver ved energisk fysisk udfoldelse, som i sig selv er vital, hvis vi vil have et strålende helbred.

Her følger Cayce's retningslinier vedrørende kosten:

Det at opretholde en ordentlig balance mellem syre- og basedannende fødevarer blev anset som et af de bedste midler til at undgå almindelige forkølelser, som kan svække kroppens modstandskraft mod mere alvorlige konditioner. Et forhold på 20% syre- og 80% basedannende fødevarer vil sikre en naturlig forsyning af tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler såvel som fibre, enzymer og andre essentielle næringsstoffer, som vi behøver dagligt. Skønt nogle fødevare af naturen er mere syredannende eller basedannende end andre, er de rå kategorier som følger:

Syredannende fødevarer får vi hovedsageligt gennem protein og stivelse fra kød, fisk, fjerkræ, kornbaserede produkter, kartofler og de fleste nødder. En af flere undtagelser fra denne generalisering er mandelen, en basedannende nød, som det blev sagt havde specielle helbredsmæssige fordele. Basedannende fødevarer omfatter de fleste frugter, grøntsager og mejeriprodukter. Vand er lettere basedannende, og det at drikke 6-8 glas dagligt – mellem måltiderne – synes at være et universelt råd. Cayce anbefalede specielt, at man drak et halvt glas lunkent vand hver morgen for at rense tarmsystemet, inden man begyndte at indtage dagens føde.

Hvor tæt man følger denne 20-80 fordeling, bør besluttes ud fra den individuelle livsstil. For eksempel kræver fysisk aktivitet flere komplekse kulhydrater og proteiner, mens en person, der har stillesiddende arbejde eller hvis modstandskraft mod infektioner er meget lav, naturligvis vil have bedre af at indtage flere basedannende fødevarer (lette, flydende, letfordøjelige). Hvis syreophobningen begynder at komme ud af kontrol – en alt for almindeligt forekommende tilstand i dag - kan det let korrigeres ved at spise basedannende fødevarer, drikke masser af vand og måske tage et let syreneutraliserende middel.

Cayce readingerne understregede også den vitale betydning af en kost, der blev beskrevet som styrkende for kroppen eller blodet. Fødevarer, som styrker kroppen er citrusfrugter, hele korn, gule grøntsager, grønne bladgrøntsager, skaldyr og lever. På samme måde, skulle man mest muligt undgå de fødevarer, der virkelig afkræfter kroppen – raffinerede melprodukter og sukker.

En styrkende kost vil ikke kun holde os sunde, men vil også fremme helbredelse af sygdomme gennem opbygning af blodcellerne og styrkelse af immunforsvaret. Økologiske, lokalt dyrkede produkter har en betydeligt øget næringsværdi.

Et andet vigtigt princip vedrørende planlægning af kosten er fordøjelsen. Fødevarer, der er letfordøjelige kræver minimale ressourcer i forbindelse med nedbrydningen, og efterlader kroppen i revitaliseret tilstand. De fødevarer, der fordøjes langsommere, trækker på de vitale energireserver. I de tilfælde, hvor en ubalance allerede er tilstede, er en flydende eller halv-flydende diæt stærkt anbefalet, indtil kroppen bliver stærkere. En sund fødevare, der ofte blev anbefalet for at lette fordøjelsesprocessen var olivenolie, der blev betragtet som værende "føde for indvoldene".

For at undgå at overanstrenge fordøjelsessystemet, blev mange frarådet at spise fødevarer så som svinekød, stegte madvarer og store portioner oksekød. Lignende grunde lå bag Cayce's advarsler, hvad angår visse kombinationer af fødevarer, der hver i sær er sunde nok. De skadelige kombinationer omfatter mælk eller fløde i kaffen, citrusfrugter kombineret med cerealier, kombinationen af citrusfrugter og mælk, mere end en stivelsesholdig fødevare ved samme måltid og rå æbler sammen med andre fødevarer.

Det at tygge maden omhyggeligt, vil gøre den bedre fordøjelig og dermed imødegå forskellige generelle sundhedsproblemer.

Udskillelse og udrensning

Lige så vigtigt som fordøjelsesprocessen er udskillelsen af affaldsstoffer fra kroppen. Uregelmæssig afføring, forstoppelse og blokeringer i tarmen leder uvilkårligt til en opbygning af toxiner i systemet, som så virker forstyrrende på mange kropsfunktioner. Cayce og andre kilder er enige om, at dårlig udskillelse er en medvirkende faktor i et så stor antal og i så mange forskellige tilfælde, at sammenhængen mellem tarmrensning og et godt helbred er klart vigtigere, end mange af os er klar over.

Den mest naturlige måde til at undgå forstoppelse og holde tarmen åben er gennem kosten. Frisk frugt, grøntsager og hele korn forsyner os med alle de fibre, som vi behøver for vor fordøjelses skyld. Det at drikke masser af vand er et must. Synderne, der modvirker blød, jævnlig afføring, er hvide melprodukter, stegt mad og overdrevne kombinationer af stivelse. Når forkølelser, forstoppelse eller andre ubalancer truer, kan nøglen til at stimulere udskillelsen være afføringsmidler. Cayce anbefalede som regel at man skulle skifte mellem "vegetabilske" og "mineralske" afføringsmidler i en kort periode, når der var behov for det.

Regelmæssig tarmrensninger, måske hver tredje eller hver sjette måned, er en udmærket måde at sørge for at undgå, at affaldsstoffer hober sig op og der opstår infektioner eller måske mere seriøse problemer så som dannelse af lommer (diverticuli) og tarmsammenpresninger. Mange har opdaget, at tarmskylninger og lavementer hjælper med til at rense såvel sindet som kroppen.

Faste er en sidste metode til indvendig rensning, som må nævnes. Det at afstå fra visse fødevarer, kan give hele systemet en meget tiltrængt pause fra det energiforbrug som fordøjelsen kræver, men det kan også tages som en værdifuld mulighed for en "forårsrengøring" i systemet. Cayce readingerne anbefalede mest faste i den form, hvor man kun spiser frugt, end faste, hvor man helt afstår fra at spise. Den mest anviste faste er, skønt der er andre, en kur på tre dage, hvor man kun spiser æbler og driker vand. Kuren afsluttes med at spise mindst en spiseskefuld olivenolie.

Fysisk aktivitet

Der kan hele tiden findes nye fordele ved regelmæssig fysisk aktivitet. En daglig spadseretur – den mest anbefalede fysiske aktivitet i readingerne – vil virke afslappende på nerverne, styrker musklerne, stimulerer hjertet og forbedrer oven i købet fordøjelsen. Udendørs aktiviteter byder også på fordelen ved at få frisk luft og solskin, og er lige så sundt for sjæl og sind som for kroppen.

De andre typer fysisk aktivitet der blev anbefalet så som bøje- og strækkeøvelser, rotationer af leddene, svømning, yoga, cykling og så videre, byder hver på deres medvirken til at stimulere cirkulationen, smidiggøre musklerne og holde kroppen i fin og afslappet form.

Rygradsmanipulationer

Det at få sin rygrad justeret regelmæssigt, måske med et par måneders mellemrum som præventiv medicin, afslapper og smidiggør musklerne og hjælper med til at holde de baner som nerveimpulserne sendes rundt til alle afkroge i kroppen åbne. Mere regelmæssige justeringer kan være nødvendige, hvis skader på rygraden eller stress forårsager kronisk utilpashed. Cayce sporede så mange lidelser tilbage til skader på rygraden at det, at få den justeret jævnligt virker som en god præventiv foranstaltning.

Massage

Massage er en tidsbelønnet form for præventiv medicin. Nogle gange bliver den beskrevet som "passive aktivitet", den har mange af de samme godgørende egenskaber for muskler, nervesystem og cirkulation. En ugentlig gang massage med en blanding af peanutolie, olivenolie og lanolin, eller med peanutolie eller olivenolie alene efter et varmt bad, hjælper med til at løsne op på bevægeapparatet, den blødgører huden og tilfører fugt, og den virker utroligt afslappende.

Hydroterapi

Hydro- eller vandterapibehandlinger fremmer udskillelsen af affaldsstoffer gennem stimulation af svedkirtlerne, blodcirkulationen, lungerne og lymfesystemet, og gør dem på den måde til et vigtigt redskab til indvendig udrensning. De typer hydroterapi som Cayce anbefalede inkluderer svedbade – med tør eller fugtig varme, dampbade, hvor for eksempel fyrrenåleolie bliver forstøvet i dampen, bade i siddebadekar, bade med Epsom salt, og varme og kolde brusebade.

Positive attituder

De mest effektive vejledninger i forbindelse med sundhed kan nogle gange være mere psykologiske end fysiske. For eksempel rådgav Cayce gentagne gange de, der konsulterede ham fordi de var interesserede i deres helbred, om at de skulle holde deres tanker og deres meninger om andre så konstruktive som muligt.

Længe før principperne omkring psykosomatiske lidelser var blevet kendt, forherligede han sundhedseffekten af positive attituder og advarede mod de skadelige effekter af negative følelser:

"Det er sikkert, at attituderne ofte influerer på kroppens fysiske kondition. Ingen kan hade sin nabo uden at have problemer med mave eller lever. Ingen kan være jaloux og tillade jalousiens vrede uden at have dårlig fordøjelse eller problemer med hjertet" (4021-1).

Idet han erkendte, at en positiv tilgang til livet kræver store anstrengelser og må udvikles over tiden, anbefalede Cayce ofte, at man læste noget inspirerende eller arbejdede med aktiviteter af opløftende natur. Ikke overraskende var den bog han oftest nævnte Bibelen, hvor særlige passager fik speciel understregning. Det at være aktivt medlem i en kirke og / eller i en spirituel studiekreds kan være en anden hjælpsom kilde til vejledning, initiativ og støtte, og kan give mulighed for at yde service.

De som mener det seriøst med hensyn til deres positive intentioner, vil også opdage, at det at arbejde regelmæssigt med deres idealer vil være meget værdifuldt.

Meditation og bøn

En værdifuld hjælp, når man skal sætte sig selv i kontakt med de spirituelle kilder, er meditation, som af Cayce blev betragtet som noget alle kan lære. Dens afslappende, beroligende, og stressnedsættende effekt alene gør, at det at lære kunsten at finde stilheden, er den mest

værdifulde præventive medicin. Meditation afføder i det mindste midlertidig lettelse i forbindelse med de daglige bekymringer og giver både krop og sjæl en chance for at slappe af. Den tid, der rent faktisk bruges, er ikke nær så vigtig som det at skabe en periode af stilhed, som bliver en del af den daglige rutine. Forskellige former for bøn er en naturlig del af hver meditation. Disse indeholder dialog, lovprisning, overgiven sig til det guddommelige og udsendelse af healende energi til andre. Fordelene ved bøn kan opleves på et hvilket som helst eksistensniveau.

Studiet af drømme

Cayce readingerne stiller den kategoriske påstand, at enhver vigtig oplevelse i livet først er kommet til os i en drøm. Når først man har lært at forstå det underbevidstes sprog, vil det blive klart, at mange af de smug-kig, der kommer om fremtidige hændelser i vore drømme, advarslerne og forslagene har basis i helbredsproblemer. Når vi kan tappe vor indre visdom på denne måde, så kan vi vende uheldige trends og sikre at potentielle problemer ikke får lov at udvikle sig.

Konklusion

Skønt Cayce's præventive medicin forslag blev stillet for mange år siden, er de stadig utroligt brugbare i vor tid. Nutidig forskning har vist at de, der udvikler en livsstil, der baserer sig på moderation, som har en balanceret diæt med høj næringsværdi, som får nok søvn til at krop og sind er udhvilet og velfungerende, som dyrker fysiske aktiviteter uden at overdrive det, som sørger for at holde rekreative pauser for at slippe af med akkumuleret stress, som stort set er tilfredse med deres job og med deres ægtefælle, og som finder tid alene til at forny deres personlige identitet og selvværd synes at være sundere på enhver måde. De lever længere, de får færre smitsomme sygdomme, de har færre tilfælde af svære sygdomme, de lever generelt lykkeligere og mere fuldt end deres mindre moderate modparter. Det at følge denne balancens og mådeholdenhedens sti i alle ting kræver en vis årvågenhed, men er en vital, glødende sundhed ikke hele besværet værd ?

Vejledningerne i Cayce's afbalancerede livsstil forbedrer med garanti livskvaliteten og måske også kvantiteten.