Et langt liv uden sygdomme

Uddrag af læge Eric Mains bog – Nøglen til Sundhed, bearbejdet af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

"Det er ikke det, vi ved, der tæller – det er, hvad vi gør med den viden!" (1182-1)

Et ofte gentaget tema i den litteratur og de myter, vi kender fra hele verden, er "kilden til evig ungdom". Denne higen efter et langt liv blev ofte afspejlet i de spørgsmål, der blev stillet til Edgar Cayce, og det kom der nogle meget spændende svar ud af. En 42-årig mand spurgte, hvor længe han ville leve i denne inkarnation, og han fik svaret: "Til du bliver 150!" (Andre fik at vide, at de kunne blive 120 år – hvis de levede rigtigt, spiste den rette kost og bevarede en kreativ og optimistisk indstilling til livet. Reading 244-2 gav dette råd: "Menneskene burde leve længere, end de egentlig gør – og det er også muligt!"

Videnskaben er enig med Cayce. Forskningen viser, at alle livsformer har en indbygget formel for deres levetid. Bananfluer lever ca. 40 dage, mus bliver 3 år og heste 30. Mange forskere vurderer ved hjælp af forskellige målemetoder, at menneskets "normale" levetid faktisk burde være omkring 120 år.

I Hunza (Vicabamba-dalen i Ecuazdor) og i Kaukasus er der befolkningsgrupper, hvor lang levetid ikke er en undtagelse men snarere regelen, og hvor folk normalt lever til de er mere end 100 år. Under ideale forhold har celler fra menneskeligt væv kunnet overleve i mere end 60 år i laboratorier. Dette svarer til en levetid i det virkelige liv for mennesker på ca. 150 år.

Cayce's readinger strækker sig endnu længere. De drager paralleller til bibelske fortællinger om personer, der blev næsten 1000 år. Readingerne fastslår, at hvis vore leveår var talte af noget som helst – inklusive et biologisk ur – så ville det stride mod vor frie vilje. Vor levetid er kun begrænset af de valg, vi foretager, og de forventninger, vi har. Løftet om evig ungdom er faktisk virkeligt.

"For evnen .... til af reproducere sig selv ...holder ikke bare kroppen ung, men også aktiv – mentalt, spirituelt, fysisk – med mindre den bliver bedraget af sit eget ego" (3042-1).

Løftet om et langt liv gives dog med visse betingelser: "Man kan forblive ung som ønsket, men vil man betale den pris, som er nødvendig?" (900-465). "For kroppen er skabt som den konstruktion, der bedst kan tilpasse sig af alle her på jorden; dog kan den så let blive misbrugt" (1158-31).

Det, at vi skal betale en pris for at opnå et langt liv, er den faktor, der modarbejder vort håb om en hurtig og nem løsning. Forskere, der tidligere i historien søgte evig ungdom, ledte efter magiske svar. Alkymister søgte efter formlen, der kunne "skabe guld af bly", som en arketype for deres egen forvandling. Ponce de Leon søgte vidt og bredt efter en metode, der skulle kunne give udødelighed, lige så let, som hvis man drak et glas vand. Cayce's readinger anbringer sådanne få gulerødder foran vore næser. Ifølge readingerne skulle skildpaddeæg kunne hjælpe med til, at kroppen kan få større udbytte af visse celler, og guld og sølv – brugt på den rette måde – skulle kunne fordoble den potentielle levetid.

Hovedbudskabet fra Edgar Cayce's readinger foreslår imidlertid ikke sådanne magiske virkemidler. "Foryngelse kommer ikke bare ved hjælp af simple injektioner med forskellige ekstrakter eller blandinger. Den skal ske gennem en gradvis vækst og gennem en koordinering af nervesystemet og den fysiske reaktion på kreative og foryngende kræfter i selve kroppens funktioner" (2248-1). Denne vej kræver andet end magi; den kræver en fuldstændig ændring af livsstil.

At ændre den måde, vi tænker, handler og føler på, kan blive en utrolig udfordring. Læge Bernie Siegel fortæller, at hvis han gav de kræftpatienter, han arbejdede med, valget mellem at ændre deres livsstil eller en operation, ville de fleste sige: "Operation – tak, det er det mindst smertefulde".

Forandring kræver forpligtelse, opmærksomhed, handling og tålmodighed. Lad os se på disse trin ét ad gangen.

Det første skridt i denne proces er at tage den beslutning, at sundhed er noget, vi vil prioritere. Hvor megen tid, vi bruger på en ting, afspejler, hvor seriøse vi er. Sundhedsvaner skal, som alle andre vigtige ting, passes ind i den daglige kalender. Sæt tid af til at gøre det, du skal, mens du selv er herre over situationen.

Når vi forpligter os til at foretage en forandring, skal vi gøre det klart for os selv, hvad det er for faktorer, der motiverer os til at foretage denne ændring. En 59-årig kvinde spurgte, hvor mange år, hun kunne forvente at leve i. I svaret gjorde readingen fra Edgar Cayce det klart, at der er en sammenhæng mellem formålet og den effekt, det har på levetidens længde: "Hvor mange år ønsker du? Lad altid din bøn lyde: Fader, så længe som jeg kan være gavnlig for manifestationen af Din kærlighed på jorden, og så længe som jeg kan være blid, og venlig, og sand og ren over for mine medmennesker, behold mig da oh Gud" (4055-2).

Readingerne er mere direkte i svaret givet til en anden person: "Hvad er behovet for at have en sundere krop, medmindre det er for at kunne tjene dine medmennesker bedre?" (1620-1). Et langt liv skal være en velkommen ekstra gevinst, men det skal ikke være formålet. Vore ønsker om et godt helbred og et langt liv burde ikke opstå af egoistiske årsager.

Forpligtelse er nødvendig, hvis vi skal lægge en plan for, hvordan vi vil opnå sundhed. Readingerne understreger, at hver eneste person er en unik kombination af krop og sind. Vi deler alle den samme Ånd, men vi personliggør den måde, vi udtrykker den på.

Cayce's readinger understreger vor individualitet. "I en anvisning på, hvordan denne entitet kan udfolde forventningen til livet ... hver eneste sjæl respekterer på mange måder en lov i sig selv; specielt når det drejer sig om aktiviteterne og kosten, som vil udvikle eller tilskynde forventningerne til livet" (2533-6). Med andre ord, ethvert program må skræddersys til vore specifikke, individuelle behov.

Vi skal udvikle en sund selvbevidsthed for at begynde at forstå vore egne behov. Frits Perls, initiativtageren til Gestaltterapi, skrev: "opmærksomhed i sig selv kan være helbredende". Det at foretage en afstemning af det fysisk/mentale med det spirituelle bliver hjulpet godt på vej gennem en sådan selvbevidsthed.

Der er adskillige måder, hvorpå man kan udvikle sin bevidsthed omkring sit eget helbred. Den ene af dem er at vælge en bestemt ting, som man dagligt giver sin fulde opmærksomhed. Det kan være en åndedrætsøvelse, eller det kan være tandbørstning. Med lidt øvelse, kan denne viljesakt begynde at smitte af på andre områder i livet. Efterhånden som vi bliver mere opmærksomme på vor egen krop og bliver villige til at lytte til den, kan vi bedre opfange signaler om dens behov.

En anden metode til at skærpe sin opmærksomhed på, er at begynde at lave en journal. En sådan journal kan dreje sig om ens drømme, de helbredsobservationer man registrerer, hvad man har læst af spirituel litteratur, hvilke øvelser man har lavet etc. Man kan selv vælge, på hvilken måde, man vil lave denne journal. Den skal bare være baseret på ens egne personlige behov.

Et simpelt forslag fra Cayce's readinger er, at man skriver en liste over dagens oplevelser, lige inden man går til ro. "Ikke for at studere dem, ikke for at de skal udstilles eller vises frem til andre! Og lad være med at læse dem igen, før der er gået mindst 30 dage. Skriv så ned,, hvad der har ændret sig i din måde at tænke på ..., hvad dine ønsker er, hvad du har oplevet!" (830-3).

Når du arbejder med en journal for at skærpe din opmærksomhed, så kan du også prøve at arbejde med følgende øvelse: Fokuser på de 8 punkter, der nævnes nedenfor. Observer dine reaktioner og din opførsel hver dag, og se om du lever i overensstemmelse med de udtalelser, der listes her:

  1. Vi er spirituelle væsener. Kroppen er sjælens tempel og bolig for vort sind.
  2. Der findes et mønster i hvert af kroppens systemer, der sikrer, at cellerne fungerer rigtigt.
  3. Hver del, hver celle, hvert system i kroppen har en rolle og påvirker hinanden. Alt hænger sammen.
  4. Vi er ansvarlige for de kroppe, vi har skabt og skaber.
  5. Vore attituder påvirker den fysiske krop konstruktivt eller destruktivt.
  6. Vore kroppe opbygges via de næringsstoffer vi optager og regenererer sig selv, så længe udskillelsen af affaldsstoffer fungerer.
  7. Hvile og rekreation er en spirituel, mental og fysisk nødvendighed.
  8. Viljen til at arbejde med at forandre måden at leve på skal være vedholdende, konsekvent og seriøs.

Gennem en forbedret opmærksomhed vil der opstå mulighed for at vi får en mere omhyggelig og præcis fornemmelse af, hvordan kroppen arbejder, og hvad den har behov for.

Jo større kendskab vi har til vor egen krops fysiologi og anatomi, des bedre vil vi blive i stand til at tage hånd om den.

En anden ting, der kan være gavnlig på dette stadie, er at have kontakt med en god læge, der kan fungere som rådgiver, og som kan hjælpe med at skaffe nødvendige informationer. Her er nogle forslag til, hvad der kan danne basis for en optimal dialog med en læge:

  • For det første – forvent mindre! Hovedansvaret for dit helbred ligger hos dig selv. Lær din krop at kende og forstå dine svagheder, så godt du kan.
  • Slip troen på en magisk kur. Det anslås, at 85% af de patienter, der opsøger deres praktiserende læge, har skavanker, der ville gå over af sig selv igen. Hvis du kontakter din læge for at få en recept, vil han ofte udskrive en (ofte et præparat, der får dig til at få det bedre rent psykologisk, som for eksempel Valium).
  • Husk på, hvor den sande healing kommer fra. "For hvem helbreder alle dine sygdomme? Hvis du tror, det er din læge eller kirurg, hvem er så din læge? Er hans liv anderledes end dit?" (3684-1).
  • Søg en læge du kan kommunikere med, selv om du ikke er fuldstændig enig i hans eller hendes mening. Èn af en læges vigtigste roller er, at hjælpe dig med at fastslå, hvad der måske – eller måske ikke – kan hjælpe dig, og din læge bør være villig til at diskutere de forskellige muligheder, der står til din rådighed.
  • Din læge bør fungere som din rådgiver, og ikke som en Gud, når det gælder dit helbred. De fleste læger er, som alle andre mennesker, gode folk, der gør deres bedste, men de kan nogle gange være årsag til, at din tålmodighed stilles på prøve.
  • Anerkend at din læge også er et menneskeligt væsen og prøv at styrke din relation til ham. Der kan være – og burde være – styrke i et samarbejde. Dine attituder og din tro kan hjælpe eller forhindre din helbredelse, og din læge kan yde indflydelse herpå. * Når du engang har besluttet dig for en behandling, det kan være en operation, eller det kan være pakninger med amerikansk olie, så stå fast og gå helhjertet ind for det.

Opfattelser af, hvordan helbredet er, kan også opstå helt intuitivt. Readingerne indikerer, at de anelser, der dukker op i vort sind, er værd at følge, hvis vi arbejder med vore spirituelle idealer. Informationerne kan komme til os gennem meditation, eller når vi arbejder med at tyde vore drømme – eller de kan komme, ved at vi får en stærk følelse af at ét eller andet er galt. Hvis vi skærper vor opmærksomhed, vil disse intuitive evner blive styrket.

Når vi har gjort op med os selv, hvor meget vi vil forpligte os selv til at arbejde med vor opmærksomhed, og når vi har vurderet, hvad det vil kræve af os, er det tid til handling. Hvis vi vil lære at spille på et specielt instrument, skal der andet til end blot at læse en bog om emnet. Den viden, vi opnår, ved at læse en bog, er selvfølgelig ikke spildt, men nogle gange kræver det altså også, at eleven griber fat om instrumentet og begynder at øve sig i at bruge det. Det sammen princip gælder, når vi vil arbejde med vort helbred. Før eller siden bliver vi nødt til at tage skridtet fra at være passive tilskuere og blive aktive udøvere på det instrument, vi blev født til at kunne spille på.

Der skal sættes nogle mål for rejsen mod et bedre helbred. Vi skal medtage det hele menneske – spirituelt, fysisk og mentalt – når disse mål sættes. Dette betyder, at vi skal sætte et spirituelt mål, som vi arbejder os hen i mod ved hjælp af meditation og andre teknikker, der kan hjælpe os med at ændre uheldige vaner og attituder. Desuden skal vi arbejde med at afbalancere vort nervesystem gennem osteopatiske korrektioner af rygraden. Set helt praktisk behøver hver eneste celle i kroppen hjælp til at få de nødvendige byggesten fra ernæringen og udskille de ophobede affaldsstoffer. Dette involverer en proces, der sikrer, at vi får den rigtige kost, at de nødvendige næringsstoffer kan blive ført til cellerne via blodstrømmen samt at affaldsstofferne fjernes (primært via lymfesystemet) og til sidst føres ud af kroppen ad de naturlige kanaler.

Èt af de spørgsmål, der oftest stilles, når man skal vælge at begynde at gøre noget ved sine helbredsproblemer er: "Hvad er det bedste – medicinering eller operation?" Nu til dags betragtes det nærmest som en selvfølge, at hvis man tager medicin, bliver man rask. Men hvis kroppen hele tiden healer sig selv, har vi så overhovedet brug for medicin?

Readingernes synspunkt er, at medicin – lige som andre behandlingsmetoder – kan fremskynde healingsprocessen ved at give den syge krop "en hjælpende hånd".

Det meste af den medicin, vi kender i dag, er kommet på markedet inden for de seneste 30 år, længe efter at Edgar Cayce gav sine readinger. Men der er imidlertid medikamenter, som eksisterede allerede i 1920'erne, 1930'erne og 1940'erne. Medikamenter, som har været omtalt i readingerne. Fra de bemærkninger, der har været om disse medikamenter, kan vi drage nogle konklusioner, som vi antager også er gældende for de nyere medikamenter.

Medicin var IKKE den foretrukne terapi i readingerne, men Edgar Cayce's kilder fortalte ofte folk, at de skulle fortsætte med at tage deres lægeordinerede medicin, og nogle gange blev specifik medicin også anbefalet. Som med alt andet, repræsenterede Cayce's readinger en afbalanceret tilgang til dette emne, og medicinen blev anerkendt for dens potentiale i forbindelse med at fremme en helbredsproces.

Medicinens sande rolle er "at skabe et andet element af bevidsthed i systemet" (331-1) for at "gøre det opmærksom på dets slægtskab med spiritualiteten eller Guds-kraften" (2812-19.

For at gøre dette, efterligner medicinen kroppens egne, naturlige processer. Medicin reagerer på receptorer, der eksisterer naturligt i kroppen. Et klassisk eksempel er morfin. Morfin kommunikerer sit budskab ved at hæfte sig på specifikke receptorer, der findes på alle cellemembranerne. Det slog forskerne, at disse receptorer ikke var blevet skabt, da man udvandt morfinen fra opiumsvalmuen i 1803. De må eksistere, fordi kroppen har sit eget molekyle, der kan hæftes til dem. I 1970'erne ledte forskerne i kroppen og opdagede endorfinerne.

"Hvis en behandling ...er gavnlig, kan den også være skadelig, hvis den gives forkert – dette er naturligt" (1179-3). Denne generalisering gælder sandelig også for medicinering. Readingerne anviser mindst tre tilfælde, hvor medicin kan være skadelig.

  • Medicin kan være direkte giftig på den måde, den virker
  • Indirekte kan dens virkning skade andre normale processer i kroppen
  • Mere subtilt – og på et andet niveau, kan medicin give en illusion om en virkning, når den i virkeligheden blot hæmmer symptomerne og virker smertestillende. Og "smertestillende medicin kan gives i en periode; men en halv sandhed er værre end en hel løgn; for den bedrager selve sjælen!" (366-1)

Der er to eksempler på almindelig kendt medicin, der kan hjælpe med til at illustrere ovennævnte. Readingerne antyder, at beroligende midler "strammer" kirtlernes aktiviteter op og "sløver" kroppens reaktioner. Når de tages over en længere periode "må de virke destruktive for kroppens funktioner" (1264-1). På samme måde siger readingerne, at brugen af aspirin mod rheumatologisk ledbetændelse hjælper mod smerterne. Men i denne proces ødelægger medikamentet også nerverne i tarmen og hæmmer kroppens evne til at fordøje og udskille giftstofferne, og har på denne måde potentialet til at forsinke helbredelse.

Det følgende er nogle generelle retningslinier, der kan bruges, når man skal tage stilling til, om man vil bruge medicin:

  • "Jo mindre medicin, jo bedre vil det være for kroppen, med mindre denne er nødvendig for at stimulere eller styrke kroppen" (1173-5).
  • Spørg dig selv, hvad der er det endelige mål for at slippe af med symptomet. I en reading Edgar Cayce gav for sig selv, blev der spurgt, hvordan hans symptom hurtigst kunne blive behandlet. Svaret var, at et narkotisk middel kunne gives for at slå smerterne ned her og nu. Men dette var ikke den bedste løsning. Det var bedre at behandle det, der forvoldte smerten. Med andre ord ville et smertestillende middel ikke være løsningen, hvis man ville finde frem til ondets rod.
  • Den optimale løsning er at tage medicin i en kort periode, mens kroppens funktioner bliver afbalancerede gennem ændrede kostvaner, bedre udskillelse og koordinering af nerve- og kirtelsystemet.
  • Følg Edgar Cayce's principper om at tage medicin i en bestemt cyklus, og nedtrap altid den lægeordinerede medicin langsomt. Lad være med at udsætte kroppen for et chok ved pludselig at fjerne medicinen helt. Medicinens ideelle rolle er at "genoplive" kroppens hukommelse, så den selv kan igangsætte en healende proces. Ideen er, at "naturens varelager (din egen krop) bliver i stand til at finde de remedier frem, der kan bringe bedre og mere normale forhold" (1309-1).

Når beslutningen om at tage medicin er taget, så tænk positivt "for dens (medicinens) aktivitet hjælpes bedre på vej med den korrekte attitude" (464-13). For at citere lægen Bernie Siegel: "Det vigtigste en patient kan gøre, er at gå ind for den terapi, han eller hun har valgt med en positiv attitude".

Når der tages medicin, så visualiser at du ser den arbejde i harmoni med kroppen, og at den har den ønskede effekt. "Se den, når den bliver taget, eller når den bliver givet til dig .... at den skaber en harmonisering med den indre Guddom" (1151-5).

Man kan også stille ovennævnte spørgsmål, når det drejer sig om kirurgi. Hvis hver eneste celle har så stor betydning for kroppen og dens funktioner, hvilken rolle skulle kirurgi så spille?

Readingerne så kirurgi som den sidste udvej og holdt åbenbart med dens anbefalinger mange mennesker væk fra operationsbordet. Holdningen var, at operation var unødvendig, med mindre tilstanden havde fået lov at udvikle sig til det stadium, hvor cellerne havde skabt en ny aktivitet separeret fra resten af kroppen.

Når denne tilstand var nået, tøvede readingerne ikke med at anbefale operation. Til sammenligning benyttede de analogien om et råddent æble. "Hvis det bliver liggende i kurven, vil det smitte alle de andre. Og uanset hvor mange sunde æbler man kom ned i kurven, vil det æble, der allerede er råddent, ikke blive sundt igen" (243-7). Som et eksempel blev folk, der henvendte sig med en kræfttype, der kunne opereres altid bedt om omgående at træffe en aftale med en kirurg.

Når vi nu er på denne rejse i sundhedens tegn, må vi ikke glemme den sidste faktor – nemlig tålmodighed. Cayce's readinger fortæller, at vi vil vinde vore sjæle, hvis vi lærer tålmodighed. Vore kroppe giver os en perfekt mulighed for at lære tålmodighed. Vedvarende og konstant indsats er påkrævet, hvis vi vil lave en permanent ændring på det spirituelle, det mentale eller det fysiske niveau.

Vi skal huske på, at helbredelse er en proces. Vi får ikke altid øjeblikkelige resultater, selv om vi gør det rigtige. Men hvis vi vælger en kurs, der peger mod sundhed og forfølger den seriøst, er vor endelige destination ikke kritisk. Selv om kronisk sygdom har bidt sig fast, eller selv om vi til sidst bliver overvundet af en kræftsygdom, så vil vi have påbegyndt en rejse mod helhed.

*

NB Redaktionens bemærkning. DR 2 er begyndt at sende en ny serie torsdag aften kl. 22 "Sjæl og Videnskab". Første afsnit, der blev sendt den 6. januar 2011 handlede netop om helt ny forskning på dette område.