Tyndt hår

Klumme af William A. M. McGarey, Venture Inward, maj/juni 1987,
oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

En kvinde, der har været patient i min klinik i et par år, har en søster, der arbejder i en skønhedsklinik. Disse to søstre bor sammen og er meget interesserede i Cayce's readinger, specielt alt, hvad der har at gøre med vores krop og vores sundhed. Næsten alle de problemer, de støder på i deres dagligdag bliver diskuteret, og Cayce's anvisninger bliver afprøvet. Og engang i mellem kommer de og fortæller om deres opdagelser.

Kvinden, der arbejdede på skønhedsklinikken, lad os kalde hende Susan, havde spekuleret på, om castor oil også kunne bruges på hovedbunden, når det nu virkede mod så meget andet, så næste gang hun skulle behandle en kvinde, der havde meget tyndt hår, gav hun hende en behandling med castor oil. Hun masserede meget omhyggeligt castor oil ind i hovedbunden på kvinden, hvorefter hun anbragte en tætsluttende badehætte over hovedbunden. Hun lod behandlingen sidde 11/2 time, hvorefter hun vaskede håret med shampo, efter at hun først havde renset det med en opløsning af bagepulver.

Behandlingen blev gentaget en gang om ugen i 7-8 uger. Resultatet var bemærkelsesværdigt. Håret så sundt ud, var blevet tykkere, og små bitte nye hår var begyndt at vokse på hovedbunden.

Efter denne succes, begyndte hun at anbefale denne behandling til alle de af hendes klienter, der havde tyndt hår eller som var begyndt at blive skaldede.

Er det ikke herligt, når gammelkendte metoder pludselig bliver udviklede gennem folks individuelle kreativitet. Godt gået Susan!