Tør hud

Uddrag af artikel af Anne Hunt fra A.R.E.’s Newsletter True Health, Februar 2007, oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Det er længe siden jeg sidst søgte i readingerne om tør hud, så jeg besluttede at finde ud af, om der var visdom til nytte for True Health's læsere. Ikke overraskende var der masser! Den følgende reading afslører readingernes filosofi vedrørende tør hud:

Spørgsmål: "Hvad er årsagen til tør, skællet hud?"

Svar: "Dette kan afhjælpes med gnidning med en kombination af rosenvand og olivenolie – lige dele. Dette er for at blødgøre huden, men den generelle behandling skal komme indefra" (274-).

Hvad mener Cayce, når han siger "indefra"? En anden reading belyser dette punkt.

Spørgsmål: "Hvorfor er min hud så tør?"

Svar: "Den dårlige cirkulation" (288-38).

En sund cirkulation var virkelig fundamental i Cayce's helbredsfilosofi. Harold J. Reilly, pioner blandt udøvere af Cayce's behandlingsmetoder, satte cirkulation øverst i sin berømte Cayce C.A.R.E. retningslinier (Cirkulation, Assimilation, Relaxation og Elimination). Når jeg tænker efter vedrørende dårlig cirkulation som hovedårsag til tør hud, giver det fornuft. Hvis man bor i et koldt vinterklima, som jeg gør, har man tendens til mere stillesiddende aktiviteter, og tøjet sidder strammere, og dermed bliver cirkulationen dårligere. Cirkulationen hjælper naturligvis med til at bringe næringsstofferne rundt til alle dele af vores krop, inklusive huden, som er det største af vore udskillelsesorganer. Mangel på god cirkulation kan forårsage opbygning af giftstoffer, som Cayce ofte indikerede var skadelige for vores hud. Føj dette til de øvrige elementer, og kløen begynder.

Hvad skal vi gøre?

Hvis du generelt lider af tør hud, tilbyder følgende reading den bedste tilgang til forbedring:

".... Specielt, når det angår tør hud – finder vi det godt at man en eller to gange om ugen nærmest tager et bad i peanutolie – men det skal mest foregå som en slags massage. En smule – lad os sige to spiseskefulde – skulle være nok til en fuldstændig massage. Fordel det over hele kroppen. Begynd med tindingerne, ansigtet, nakken, skuldrene, langs rygraden, arme, ben – alle dele på kroppen, og specielt hen over mellemgulvet, det vil sige fra leveren – eller nærmest en cirkulær del af kroppen, ser du. Det vil få din hud til at gløde og give en cirkulation, der vil være yderst gavnlig" (2582-1).

Ovennævnte anbefaling baserer sig på peanutolie. Som supplement foreslår jeg daglig brug af Olivae ™Skin Tonic som er en kombination af oliven-, mandel-, peanut og lanolinolie plus E vitamin. Og jeg har endnu en tilføjelse, som er, at du tager en daglig frisk travetur, når solen skinner! Dette vil virkelig sikre en forbedring af din cirkulation, løfte dit velbefindende og give dig en sund glød, selv mi