Sklerose

Artikel fra Health and Rejuvenation Research Centers Cayce Health Database, oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Hvad er multipel sklerose

Multipel sklerose er en sygdom i det centrale (cerebrospinale) nervesystem. Ved denne lidelse bliver den hvide substans, der omgiver nervefibrene hærdet. Ordet multipel sklerose (MS) betyder bogstaveligt "mange ar". De hærdede områder af nervevævet kaldes plaques. Symptomerne, sværhedsgraden og forløbet af dissemineret sklerose er meget varierende, afhængigt af dels hvor de såkaldte plaques befinder sig og omfanget af skaden på den hvide substans. Skaderne på den hvide substans hæmmer nerveimpulserne og forårsager manglende koordination af nervesystemet.

Årsagerne til multipel sklerose

Fra et medicinsk synspunkt er årsagen til MS ukendt. Mange af kendetegnene ved MS kan være forbundet med et problem i immunsystemet, hvor kroppen angriber sine egne celler (hvide substans). Der har været flere teorier fremme for at forklare en sådan unormal immunreaktion. En af de førende teorier er, at en virus kan udløse afvigende immunrespons.

Genetik kan også spille en væsentlig rolle. Med andre ord kan nogle mennesker være sårbare på grund af en arvelig disposition. Forskellige stessfaktorer (så som en virus) kan udløse denne sårbarhed i den kliniske manifestation af sygdommen.

Symptomerne på multipel sklerose

MS er en meget varierende tilstand. Typen og sværhedsgraden af symptomerne afhænger af, hvilke områder af det centrale nervesystem der er blevet berørt. Symptomerne kan være forskellige fra individ til individ. Symptomerne kan også variere fra tid til anden og kan ændre sig i sværhedsgrad og varighed hos den enkelte person.

Den ramte person kan lide af synsforstyrrelser, herunder sløret syn, dobbeltsyn, optisk nervebetændelse, ufrivillige hurtige øjenbevægelser (REM) og i sjældne tilfælde totalt tab af synet. Neuromuskulære problemer med balance og koordination kan resultere i mistet balance, rysten, gangbesvær, svimmelhed og klodsethed. Svaghed og træthed er almindelige symptomer.. Forandringer i motorikken kan forårsage kramper eller muskelstivhed. Personer med MS kan opleve prikken, følelsesløshed, en brændende følelse i et område af kroppen, ansigtet og/eller muskelsmerter. Talen er undertiden besværet med ufrivillige pauser, slugning af ordene og ændringer i talens rytme. Hyppige, påtrængende, ufuldstændig og ukontrolleret vandladning kan forekomme. Der kan opstå tarmproblemer omfattende forstoppelse og mistet kontrol over tarmfunktionen. Personer med MS kan have problemer med seksualitet og intimitet i form af impotens, nedsat ophidselse og tab af følesans. Der er ofte en øget følsomhed overfor varme, hvilket kan forårsage en forværring af symptomerne. Korttidshukommelsen, koncentrationsevnen og evnen til at dømme/ræssonere kan også blive påvirket. Depression er almindelig.

Forløbet af multipel sklerose

MS er ikke en dødelig sygdom. Dens forløb er uforudsigelig, fordi den kan være relativt godartet. Dens forløb er uforudsigelig, fordi den kan være relativt godartet, noget invaliderende eller ødelæggende. I værste fald kan den efterlade en person ude af stand til at tale, gå eller skrive. Fra et medicinsk synspunkt kan den betragtes som uhelbredelig.

Der er fire grundlæggende typer eller mønstre i sygdommen.

1.Relapsing-Remitting MS

Ca. 25% af de personer, der lider af MS, oplever dette mønster. Der er uforudsigelige tilbagefald, hvor nye symptomer opstår eller eksisterende symptomer bliver mere alvorlige. Dette kan vare i kortere eller længere perioder (dage eller måneder), og der er delvis eller total remission (bedring). Sygdommen kan være inaktiv i flere måneder eller år. Dette mønster er især udbredt blandt yngre mennesker med sygdommen.

2.Godartet MS

I omkring 20% af MS-tilfældene har personen et eller to angreb med fuldstændig helbredelse. Denne form for MS forværres ikke med tiden, og der er intet permanent handicap. Godartet MS har tendens til at være forbundet med mindre alvorlige symptomer, når den bryder ud, og der er minimalt handicap.

3.Sekundær progressiv MS

Dette er den mest almindelige form for MS, der forekommer i omkring 40% af alle tilfældene. Det oprindelige mønster kan være som Relapsing-Remitting MS, men udviklingen af handicappet bliver progressivt senere i sygdomsforløbet.

4.Primær progressiv MS

I omkring 15% af MS-tilfældene er der et mønster karakteriseret ved en langsom start og en støt forværring af symptomerne, og der sker en voldsom udvikling af handicappet.

Symptomerne på MS konstateres normalt først i alderen mellem 30 og 50 år. Kvinder udvikler sygdommen næsten dobbelt så ofte som mænd.

Behandling af multipel sklerose

Fra et medicinsk synspunkt anses MS for at være en uhelbredelig sygdom. Behandlingen er primært rettet mod symptomatisk lindring af spasticitet, tab af kontrol over blæren, forstoppelse, smerter mv. En anden tilgang til sygdommen har til formål at reducere den underliggende inflammation forårsaget af immunsystemets angreb på nervesystemet. Revalidering kan også være nødvendig for at hjælpe patienten til at forbedre sin koordineringsevne og hjælpe ham/hende med at bearbejde sine følelser i forbindelse med at have fået diagnosen og til at opbygge et socialt og personligt netværk.

Livsstilsændringer kan også have en terapeutisk effekt. Ændringer i adfærd og holdninger kan gøre det nemmere at håndtere den fysiske og følelsesmæssige stress, der følger med sygdommen. Patienterne må ofte ændre deres aktiviteter, så de undgår at blive ophedede. Motion, fysisk aktivitet og ergoterapi kan bidrage til at afhjælpe spastiske lammelser og kan samtidig give øget styrke, bedre koordination, bedre balance og større udholdenhed. Ergoterapi kan rettes mod at forbedre dagligdags aktiviteter. Generel sundhed og forebyggelse er vigtigt. Ordentlig kost, tilstrækkelig hvile, prioritering af de daglige aktiviteter for at spare energi og udvikling af et socialt støttenetværk kan være meget nyttigt.

Edgar Cayce's syn på multipel sklerose

Edgar Cayce gav talrige readinger for personer, der led af MS. Mens han anerkendte de forskellige variationer af sygdommen, udtalte han konsekvent, at MS stammer fra en kemisk ubalance på grund af kirtelsystemets manglende evne til at producere de stoffer, nervesystemet kræver for at opretholde sig selv. Han fokuserede især på de kirtler, der er forbundet med leveren (han specificerede oven i købet i visse tilfælde den højre leverlap). Tilsyneladende er galdeblæren og galdekanalen til tider involveret på grund af læsioner eller sammenvoksninger i dette område af underlivet.

Det glandulære aspekt ved MS kræver lidt forklaring. Edgar Cayce bemærkede ofte, at nervesystemet ikke fungerer isoleret fra resten af kroppen. Det kræver en konstant tilførsel af næringsstoffer og fjernelse af affaldsprodukter. Hvis der er en defekt i systemet forringes nervesystemet.

Den præcise mekanisme, der fører til forringelsen af nervesystemet er ikke angivet. Men readingerne refererer til giftstoffer produceret af nervesystemet, når det drejer sig om MS. Måske fører giftstoffer, der er produceret af nerver, der lider af en mangel på næringsstoffer, til en autoimmun reaktion, der ødelægger myelinbeklædningen (den hvide substans) omkring nervefibrene.

I en særlig reading givet til en læge, der interesserede sig for årsag og behandling af MS (907-1), udtalte Edgar Cayce, at det grundlæggende problem stammer fra en fejl i systemet til at assimilere guld. Selv om dette kan lyde usandsynligt, så bør man huske på, at readingerne ofte indikerede, at guld er et vigtigt næringsstof for nervesystemet. Således er guld en nøglekomponent i Edgar Cayce's tilgang til behandling af MS.

Selv om MS-readingerne er stærkt orienteret mod den fysiske patologi af denne sygdom, er der også en bemærkelsesværdig vægt på mentale og åndelige mønstre. Mange af de MS-readinger, der blev givet, begyndte med den observation at dette er en "karmisk" tilstand, og at de mentale og åndelige holdninger hos de personer, der ville have hjælp, skulle ændres, hvis der skulle ske en helbredelse. I de af Edgar Cayce's readinger, der involverer karmiske forhold, manifesterer sygdommen sig ofte via problemer med kirtelsystemet. Kirtler siges at være "de åndelige centre" i kroppen – nøglecentre/forbindelsen til sjælen. Formentlig kan sjælemønstre fra tidligere liv manifestere sig på denne måde.

Edgar Cayce's anbefalinger

Edgar Cayce bemærkede ofte, at en ændring i de mentale og åndelige holdninger var den første prioritet i forbindelse med helbredelse af MS. Det første skift i holdningerne skulle være en ændring i personens forståelse af, hvorfor han/hun havde den sygdom:

"Selv om der kan gives meget til det, der har forårsaget eller produceret de betingelser, så skal disse snarere blive betragtet af entiteten, kroppen (716) med denne attitude. "De fysiske konditioner, der er opstået for mig, er de, der er mest nødvendige for min egen sjæls udvikling" (716-1).

Med denne justering af attituder i holdninger, understregede Edgar Cayce også nødvendigheden af en positiv, mental attitude omkring helbredelsesprocessen. Han opfordrede enkeltpersoner til at forvente, at de blev raske. Han understregede vigtigheden af tålmodighed. Readingerne fastslog, at det er gennem tålmodighed, at vi bliver opmærksomme på os selv som sjæle – et vigtigt skridt i sjælens udvikling. Set fra et praktisk synspunkt er tålmodighed vigtigt, fordi regenerering af nervesystemet er en lang proces, der kræver daglig brug af vådcellebatteri og massage.

Et andet væsentligt aspekt ved justering af attituder er at udvise åndelighed. Dette kan gøres på mange forskellige måder. Det kan være gennem venlighed, mildhed og omtanke overfor andre mennesker. Det kan være gennem at have en positiv holdning til behandlingerne, så der opstår mere konsistens og vedholdenhed i udførelsen af dem. Readingerne siger, at det er vigtigt at være god, men det er også vigtigt at være god for noget.

Den anden vigtige komponent i Edgar Cayce's tilgang til behandlingen af MS er vådcellebatteriet brugt med opløsninger med vibratoriske egenskaber. Daglig behandling af 30 minutters varighed efterfulgt af massage var standarden. Guldklorid var den primære opløsning, der blev brugt sammen med vådcellebatteriet. Men også jod (Atomidine), kamfer og sølvnitrat blev anbefalet i visse tilfælde.

Ved MS anbefalede Edgar Cayce en grundlæggende afbalanceret kost, der hovedsageligt bestod af grøntsager og frugt. Det blev stærkt opfordret til, at man holdt sig fra stegt kød og forarbejdede fødevarer. Fisk, fjerkræ eller lam var primært det kød, der var tilladt. Fisk og skaldyr blev ofte fremhævet og gulerødder blev ofte anbefalet. Det blev også ofte foreslået, at der skulle drysses gelatinepulver over revne grøntsager.

Bemærk: Ovenstående information er ikke beregnet til selv-diagnose eller selvbehandling. Kontakt kvalificeret sundhedspersonale for at få hjælp til at bruge oplysningerne fra Cayce Health Database.