Psoriasis

Psoriasis pioneren Pagano trækker overskrifter på russisk lægekongres,
A.R.E. News fra Venture Invard, Januar-Marts 2010, oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Kiropraktor John O. A. Pagano, A.R.E. medlem gennem 50 år og psoriasisforsker i mere end 40 år, gav en præsentation af psoriasisbehandling for det russiske videnskabelige akademi i Moskva i oktober 2009. Hele den 2-dages kongres var fokuseret på såvel traditionel som ikke-traditionelle behandlingsmetoder for denne ofte altødelæggende hudsygdom, som man anslår påvirker tre til fire procent af den russiske befolkning (cirka dobbelt så stor procentdel som i USA):

Talerne på kongressen talte mange notabiliteter fra det russiske sundhedsvæsen. Pagano fortalte "De var en flok ret skrappe fyre at se på, men de kunne ikke gøre mig nervøs, for jeg havde noget at tilbyde, som de ikke kunne. Nemligen ny, naturlig tilgang til sygdommen og ubestrideligt bevis på dens effekt".

Publikum på kongressens første dag var sundhedspersonale, videnskabsmænd og pressen. Mens størstedelen af foredragsholderne diskuterede de nyeste farmaceutiske tilgange og medicinske trends for behandling af psoriasis, fremlagde Pagano sit program, som ikke omfatter brug af medicin, som et alternativ hvis mere traditionelle metoder er uden effekt, og ikke som en erstatning for medicin.

Pagano's program er baseret på hans "3 D'er" – Diet (Diæt), Detoxification (Afgiftning) og Determination (beslutsomhed). Han beskrev vigtigheden af en diæt bestående af en kost med meget basedannende og meget lidt syredannende fødevarer, urteteer, massage med visse olier, justeringer af rygraden, der aktiverer immunsystemet, ordentlig udskillelse og gavnlige attituder. Han understregede også at tid og tålmodighed er vigtige elementer for succes sammen med patientens villighed til at tage ansvar for sin egen helbredelse. Han sagde; "Hvis en patient overholder "De 3 D'er" er det muligt, at han kan fjerne enhver skade og alt udslet og vansiring til en grad, at han aldrig kan se, at han nogensinde har haft dem".

Denne udtalelse "sendte chokbølger gennem publikum" sagde han. De havde aldrig hørt om et sådant koncept før. "Men denne gang var det ikke kun ord, der blev øst ud over dem. Jeg havde beviset".

Pagano's patient, Katya Varlamova, 26, ledsagede ham til kongressen som hans "bevis" og tolk. Hun havde lidt af et voldsomt tilfælde af psoriasis leddegigt i 12 år, men var "blevet helbredt efter at have fulgt anvisningerne trofast i 6 måneder". Hun efterfulgte Pagano's præsentation med sin beretning om forvandlingen fra at have psoriasis, der dækkede 80% af hendes krop, til at være fuldstændig fri for udslæt.

I sit indlæg, gjorde Pagano det klart, at inspirationen til hans arbejde gennem mere end 40 år, var Edgar Cayce's readinger. Da han, i en reading i 1942, blev spurgt, om der var en fuldstændig effektiv kur mod psoriasis, svarede Cayce: "Det meste ligger i kosten. Der er en kur. Den kræver tålmodighed og vedholdenhed – og også den rette tankegang" (2455-2). Pagano kombinerede denne og andre informationer, som han fandt i readingerne med sine egne observationer for at udarbejde Cayce-Pagano-diæten. "Det syntes for mig, at det skulle være mit livs formål at bevise sandheden af denne udtalelse", sagde han.

Tilhørerne, der ikke var bekendte med Edgar Cayce, var ikke bekymrede over informationskilden, sagde Pagano, "de havde kun et eneste spørgsmål i tankerne: Virker det, eller virker det ikke? Det er sådan, det skal være". Den tre timer lange præsentation (kongressens længste) indeholdt et lysbillede-show med fotografisk dokumentation og Varlamova's personlige fortælling, og syntes at overbevise publikum om, hvad han fortalte. Hele programmet blev gentaget på andendagen, denne gang for et publikum bestående af patienter, der led af sygdommen. En kvinde, hvis udslæt dækkede næsten 100% af kroppen, rejste sig efter Varlamova's indlæg og sagde: "Jeg har altid håbet, at jeg en dag ville blive kureret for denne sygdom, nu ved jeg, at DET VIL jeg!".

Det arbejde, der lå til grund for Pagano's deltagelse i denne kongres, begyndte, da hans bog, Healing Psoriasis: The Natural Alternative (Helbredelse af Psoriasis: Det naturlige alternativ), blev oversat til russisk i 2001. Tre år senere, kom læge Nikolay G. Korotky, chefdermatolog ved det russiske State Medical Academy of Science, til USA for at møde Pagano og diskutere hans resultater og forskningsrapporter. Ifølge Pagano, forsøgte Korotky uden held at overbevise regeringen til at inddrage disse naturlige metoder som en standardpraksis i behandlingen af lidelsen.

I mellemtiden har Sergei Ivanov, ejer af Urban Resort Clinic og læge Sergei Vinogradov, klinikkens direktør indarbejdet koncepter fra bogen i deres behandling af psoriasispatienter. "Det er muligvis den eneste metode i verden, der virkelig giver håb for lidende mennesker, uden at påføre dem bivirkninger", siger Ivanov. "I årenes løb har vi ikke haft en eneste resultatløs behandling, hvis patienten var disciplineret og fulgte alle anbefalinger". Ivanov sponserede Pagano's deltagelse i kongressen, hvor også Ivanov var en af foredragsholderne.

Efter kongressen tilbragte Pagano 2 dage i klinikken, hvor han interviewede patienter. "Klinikken i sig selv var ud over al forventning;den er det sublime eksempel på en klinik, der specialiserer sig i fysioterapi og anti-ældningsprocedurer", fortalte han. Det er den første klinik i verden, der har indarbejdet Cayce's metodik i deres specialer.

"Vi får måske aldrig at vide, hvor mange mennesker, der har nydt godt af den information, vi har videregivet til dem; men hvad vi ved, er at Edgar Cayce viste vejen. Det var vores store glæde at vide, at vi hjalp ham med til at opfylde hans ønske, da han som barn blev spurgt, hvad han ønskede mest af alt i livet, og svarede "Mest af alt ønsker jeg at jeg kan blive i stand til at være hjælpsom mod andre og specielt børn, når de er syge". Jeg ser på vores arbejde i Rusland som et lille skridt på vejen til at opfylde unge Cayce's drøm. Og det er bare en begyndelse"