Ischias

Artikel af Anne Hunt fra A.R.E.’s nyhedsbrev True Health, marts 2007, oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Har du nogensinde lidt af ischias-smerter? Hvis du er som en million andre mennesker, så er svaret et pinefuldt "ja". Ubehaget ved ischias er ikke en sygdom i sig selv, men det er et akut symptom på nogle andre problemer, der påvirker ischias-nerven. Ischias kan udarte sig på mange måder, rangerende fra en svag smerte til en skarp pinefuld fornemmelse. En brændende følelse langs hele ischias-nervens udstrækning kan også være tegn på alvorlige problemer.

Selve ischias-nerverne er de længste nerver i din krop. Du har rent faktisk en højre og en venstre ischias-nerve, der hver især har sit udspring i rygradens nederste del, løbende gennem bækkenområde og balder, videre gennem hoften til lige over knæet, hvor den deler sig i to hovedforgreninger, skinnebens-nerven og den almindelige læg-nerve. Ischias-smerter kan forekomme hvor som helst langs ischias-nerven og i begge sider af kroppen.

Hvor traditionel viden møder Cayce's
visdom

Traditionel viden er, at ischias skyldes én eller anden slags pres på nerverødderne ved rygradens nederste del, måske grundet en hævet eller bristet diskus (plade) i rygraden. Hver diskus er lavet af et lag stærke, cirkulære fibre med en geléagtig substans inden i. En hævet diskus forekommer, hvor fibrene er blevet svækkede eller revet over, så en smule af den geléagtige substans løber ud og forårsager et pres på nerven. (Hvilket kaldes en protrusion). En mere seriøs situation opstår, hvor der er en rift i fibrene, så en del af geléen bliver løsnet (en prolaps). Den førstnævnte situation kan afhjælpes af kiropraktorer eller osteopater, den sidstnævnte situation kan kræve en mere seriøs indgriben i form af operation. Den traditionelle viden siger, at problemer med diskus er hovedårsagen til ischias. Ubalancer i rygraden er også årsagen, når leddene bliver stive eller låste, således at der bliver et tryk på nerveenderne, en tilstand, der kan behandles med forskellige former for manipulationer.

Cayce var enig i denne viden, idet han indikerede at forstyrrelser i ischiasnerven kan relateres til nerveirritation i den nederste del af ryggen, der videretransporteres gennem nerverne og ud i benene. Men Cayce gik videre end til blot at erklære, at ischias skyldes problemer med diskus eller ubalancer i rygraden alene.

Cayce's holistiske tilgang

Cayce's readinger lægger en holistisk tilgang til ischiassmerterne, idet han acccepterer de mekaniske problemer vedrørende rygraden og den omkringliggende muskulatur, men han tilføjer flere potentielle årsager relateret til dårlig udskillelse, ubalancer i kirtlerne og for megen syre i kroppen. Som det indikeres i en af Cayce's readinger:

"Spørgsmål: Skyldes smerten i benet ischias?"
"Svar: Det er snarere - som indikeret - ikke rigtig ischias. Det er mere en kombination af tryk eller konditioner, der stammer fra fordøjelseskanalen så vel som de kirler, der er medvirkende til – eller er basis for de konditioner, der forårsager forstyrrelse i lemmerne" (1904-1).

Hvilke behandlinger foreslog Cayce så?

  • spis en basisk kost fattig på fedt og rig på fiber
  • hold dit tarmsystem rent og sundt gennem fiberholdig kost og regelmæssige tarmskylninger
  • besøg en osteopat og få foretaget de nødvendige justeringer af rygraden
  • benyt violet-ray apparatet og det radio-aktive apparat for at stimulere blodcirkulationen
  • få massage på lænden for at afslappe musklerne
  • læg et kompres af kongelys over lændeområdet for at stimulere cirkulationen
  • læg din smertende krop i Epsomsalt-bade

Her følger en Cayce-reading, der vil give dig en smagsprøve på Cayce's måde at behandle dette emne:

"Hver aften ved sengetid, vil vi bruge violet-ray apparatet meget let, cirka 1½ minut langs med rygraden og især hen over lænd og korsben og på skuldre, arme og hals for at stimulere disse områder, og langs med lemmerne".

"Dette, samtidig med at der gives tarmskylninger, vil medvirke til at lette tendenserne til ischias, rheumatisme og nervebetændelse, hvilke er tendenser, der naturligt opstår i disse kortslutninger af nerve-kræfter og energier, den nedsatte cirkulation, og den hurtige puls i nogle dele og den langsomme i andre dele af kroppen".

"Hvad angår kosten, så hold dig til de ting, der vil give en god udskillelse, så som flere grøntsager, nogle rå, men de fleste kogt grundigt. Bladgrøntsager er at foretrække for rørformede eller knoldagtige" (2980-1).

Efterhånden som jeg gennemlæste Cayce's anbefalinger vedrørende ischias, såvel som jeg studerede emnet i forskellige medicinske medier, gik det op for mig, hvor almindelig denne lidelse er, særligt efterhånden som vi ældes. Cayce's holistiske tilgang til ischias vil sandsynligvis føre til en lindring af symptomerne og give et generelt bedre helbred og en større