Diabetes 2

Oversigt over ikke-insulin-krævende (type II) diabetes
Artikel fra Cayce Sundhedsdatabase hentet på A.R.E.’s hjemmeside, oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Af de anslåede 13 – 14.000.000 mennesker i USA med diabetes, har mellem 90 og 95 % den ikke-insulinkrævende type II-diabetes. Tidligere kaldet aldersbetinget diabetes. Denne form for diabetes begynder normalt hos voksne over 40 år og er mest almindelig efter 55 år. Næsten halvdelen af folk med diabetes er ikke klar over det, fordi symptomerne ofte udvikles gradvist og i første omgang er svære at identificere. En person kan føle sig træt eller syg uden at vide hvorfor. Diabetes kan skabe problemer, der er skadelige for hjerte, blodkar, øjne, nyrer og nerver.

Selv om der endnu ikke findes en kur mod diabetes, kan daglig behandling hjælpe med til at kontrollere blodsukkeret og reducere risikoen for komplikationer. Behandlingen indebærer som reglen en kombination af vægttab, motion og medicin overvåget af en læge.

De to typer diabetes insulin-krævende og ikke insulin-krævende, er to forskellige sygdomme. Mens årsagerne, de kortsigtede skadevirkninger og behandlingerne for de to typer er forskellige, kan begge typer forårsage de samme langsigtede sundhedsproblemer. Begge typer påvirker også kroppens evne til at omdanne fordøjet mad til energi. Diabetes påvirker ikke fordøjelsen, men den forhindrer kroppen i at omdanne et vigtigt produkt – glukose (almindeligvis kendt som sukker) – til energi.

Efter et måltid nedbryder fordøjelsessystemet maden til glukose. Blodet bærer glukosen eller sukkeret rundt i hele kroppen, hvilket får blodsukkeret til at stige. Som reaktion på denne stigning frigives hormonet insulin i blodbanen for at give signal til kroppens væv om at metabolisere eller forbrænde glukosen til brændstof, hvilket får blodsukkeret til at vende tilbage til normal. Det er en kirtel, der sidder lige bag ved maven – bugspytkirtlen – der danner insulin. Glukose, som kroppen ikke bruger lige med det samme, går til leveren, muskler eller fedt for opbevaring.

Hos en person med diabetes, fungerer denne proces ikke korrekt. Hos mennesker med insulinkrævende diabetes har bugspytkirtlen ikke produceret insulin. Denne tilstand begynder i barndommen og er også kendt som type I diabetes (tidligere kaldt juvenil diabetes). Mennesker med denne form for diabetes skal dagligt have insulininjektioner for at overleve.

Hos personer med ikke-insulinkrævende diabetes fortsætter bugspytkirtlen normalt med at producere noget insulin, men kroppens væv reagerer ikke korrekt på insulinsignalet. Derfor metaboliserer glukosen ikke rigtigt, en tilstand der kaldes insulinresistens. Insulinresistens er en vigtig faktor i ikke-insulinkrævende diabetes.

Symptomerne på diabetes kan begynde gradvist og kan være svære at identificere i første omgang. De kan omfatte træthed, en følelse af sygdom, hyppig vandladning – især om natten, og overdreven tørst. Når der er ekstra glukose i blodet, er måden kroppen slipper af med det på gennem hyppig vandladning. Dette tab af væske forårsager en ekstrem tørst. Andre symptomer kan omfatte pludselige vægttab, sløret syn, langsom healing af sår, infektioner i gummer og urinveje.

Medicinsk behandling af diabetes kan reducere symptomer så som tørst og træthed og reducere risikoen for langsigtede problemer så som hjerte- og øjensygdomme. Hvis behandling med diæt og motion ikke er effektiv, kan lægen ordinere oral medicin eller insulin. Der er ingen kendt kur mod diabetes, daglige behandlinger skal fortsætte i resten af personens levetid. (Uddrag fra National Institutes of Health's publikation nr. 92-241).

Edgar Cayce's perspektiv

Edgar Cayce gav mange readinger til personer, der opfylder kriterierne for type II diabetes (ikke-insulinkrævende). Selv om den patologiske fremgangsmåde var unik for hver enkelt person, er der nogle bestemte mønstre af årsagssammenhæng og behandling for alle.

En af de hyppigst nævnte årsager til diabetes i Cayce's readinger er en skade på rygraden. Nerveforsyningen til fordøjelseskanalerne (specielt bugspytkirtel og lever) er belastet af et pres på nervecentret i brystkassen. Som regel ligger problemet i 5. og 6. brysthvirvel. Derfor er en justering (kiropraktisk eller osteopatisk) en primær terapi til behandling af diabetes.

Her er et eksempel fra en af Cayce's readinger, der beskriver effekterne af en sådan skade:

Spørgsmål: "Er tilstanden diabetes eller noget andet?"

Svar: "Diabetisk i sin natur. Som anført, trykket er fra den skade, der ligger nogen tid tilbage, og forårsager overaktivitet. Denne læsion er LATERAL  i natur snarere end cirkulær; derfor sker der ikke den DIREKTE reaktion i bugspytkirtlen. Men, som nævnt, der er de symptomer; det vil sige leveraktiviteten; det overskydende nogle gange og så igen den knappe mængde urin eller nyrernes og blærens aktiviteter, og forstyrrelsen med indvirkning på blodtryk og lignende – alle viser forstyrrelse gennem bugspytkirtel og lever og påvirker de andre områder sympatisk. Derfor vil vi gerne gennemføre disse behandlinger konsekvent på den måde, det er angivet."

Spørgsmål: "Er der nogen i min tilstand, der er blevet helbredt?"

Svar: "Mange, mange, mange! Gør disse ting som foreskrevet, og vi vil finde, vi vil bringe en bedre forudsætning for dette organ. Da der er færre smerter, mindre uro, mindre svimmelhed MED brugen af jordskok, skal du ikke udelade dem i flere måneder, spis dem mindst tre gange hver uge, se?" (2393-1).

Bemærk, at udover justeringer af rygraden anbefales jordskokker som et kosttilskud. Kosten (og især jordskokker) er en anden primær terapi i behandlingen af diabetes. Da kosten er en bredt accepteret behandling af diabetes, er det ikke overraskende, at den er med her. Anvendelsen af jordskok er ikke så bredt anerkendt, som et middel mod diabetes. Anvisningerne i den følgende reading giver betydelig information om den rolle jordskokker spiller og anvisninger om dens anvendelse som et kosttilskud.

Selv om rygradsmanipulationer og kost og jordskokker havde en høj prioritet i behandlingen af diabetes, blev moderat motion også ofte anbefalet. I det efterfølgende uddrag er kosten fremhævet i tillæg til moderat, generel motion (spadsereture) og specifikke terapeutiske øvelser.

Spørgsmål: "Er denne krop diabetiker?"

Svar: "Der er en tendens."

Spørgsmål: "Hvad kan der gøres for at beskytte mod det?"

Svar: "Som anført, kost – og motion af en specifik karakter der har tendens til at give spændstighed og skabe en balance."

" Lad være med at spise noget som helst kød med undtagelse af lidt fisk eller fjerkræ. Ingen bælggrøntsager. De grøntsager, der gror UNDER jorden, er at foretrække, men også masser af bladgrønt. Og spis jordskok af størrelse som et hønseæg to gange om ugen. Først rå – for eksempel om tirsdagen, næste gang kogt – for eksempel om torsdagen; men den skal koges i sin egen saft (for eksempel i Patapar-papir). Men spis kun én ad gangen, ser du? Når den er kogt, så krydr den for at gøre den velsmagende, men lad være med at spise skrællen. Gem saften og mos den kogte jordskok, når den skal spises. Spis den sammen med dit måltid naturligvis, uanset om den er rå eller kogt. Du må ikke spise den som et mellemmåltid, den skal spises ved det regelmæssige måltid."

"Spis alle slags grøntsager – især bladgrøntsager så som spinat, kål eller lignende. Disse bør også tilberedes i deres egen saft eller i Patapar-papir."

"Hold dig væk fra te eller kaffe – især hvis du kommer mælk eller fløde i; men hvis du ikke bruger mælk eller fløde, kan du drikke moderate mængder".

Hold dig fra store mængder smør eller fedtstoffer. Ingen kager eller tærter. Du kan undtagelsesvis spise fødevarer der er "diabetisk sukker-sikre". Roesukker er at foretrække frem for rørsukker, men saccharin er det bedste. UNDLAD AT TAGE MERE INSULIN. Hvis det er nødvendigt at tage mere insulin end det, der kommer fra at spise de nævnte mængder jordskokker, så øg mængden af det antal dage, du tager jordskokker. Ser du?"

"Og så motion. Gå ture regelmæssigt, og lav nogle øvelser ca. 5-10 minutter morgen og aften. Dette skal ikke være hårdt eller for stor en anstrengelse på én gang. Hæv armene forsigtigt over hovedet. Sænk armene til vandret idet du bøjer dig forover, du skal ikke lade armene blive strakt fremad eller til siden, men hold balancen, ser du? Så placerer du hænderne på hoften og bevæger dig blidt, som om du vil cirkulere kroppen over lændeaksen. (1963-2)."

I flere readinger anbefalede Edgar Cayce tarmskylninger som en supplerende terapi i behandlingen af diabetes. Ideen er at holde den lavere del af tarmene rensede og dermed opnå en forbedret funktion af hele fordøjelseskanalen. I visse tilfælde blev problemer med tyktarmen nævnt som værende årsag til diabetes som nævnt i reading 4023-1:

"Fra disse forstyrrelser i tyktarmen er der også diabetiske tendenser, eller der er en manglende evne i kroppen til at kontrollere de aktiviteter, der optager sukkeret i kroppen." (4023-1).

Endelig fastholder Edgar Cayces readinger konsekvent, at de mentale og spirituelle aspekter af helbredelse er vigtige. Derfor giver denne reading nogle konkrete anbefalinger til at arbejde med holdninger, idealer og adfærd ud fra et holistisk perspektiv.

For at opsummere den tilgang, der anbefales i denne reading, er de primære behandlinger følgende:

Manipulationer af rygraden for at rette eventuelle problemer, der måtte findes i nerveforsyningen til bugspytkirtlen og tilhørende organer.

Grundlæggende kostanbefalinger med fokus på at opretholde balance med vægt på naturlige fødevarers så som frisk frugt og grøntsager.

Kosttilskud i form af jordskokker for at øge kroppens naturlige forsyning af insulin.

Moderat motion er opmuntret i form af gang og specifikke øvelser.

Tarmskylninger for at forbedre elimineringer og funktion i hele fordøjelseskanalen.

Arbejde med idealer til at udvikle en helbredende, holdning baseret på åndelige principper.

Bemærk: Ovenstående information er ikke beregnet til selv-diagnose eller selv-behandling. Kontakt kvalificeret sundhedspersonale for bistand ved anvendelse af oplysningerne i Cayce Health Database.