Depression

Helbredelse af depression
Artikel af David McMillin fra A.R.E.’s nyhedsbrev True Health, juni 2004
oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Depression er blevet kaldt "mental forkølelse". For nogle former for depression synes denne beskrivelse imidlertid ikke at passe. Som det gælder med forkølelser, vil vi næsten alle sammen blive deprimerede ind imellem. Næsten 10% af befolkningen vil på ét eller andet tidspunkt inden for en given tidsramme blive ramt af en depression. Milde depressioner vil som oftest rase ud med kun ringe indflydelse på vores totale livskvalitet. Nogle lider oven i købet af en mild depression, uden at de er helt klar over, hvad det er, der sker med dem.

Men ved kroniske eller alvorlige depressioner holder sammenligningen med forkølelse ikke. Den sygelige tristhed under dybe depressioner kan være så ødelæggende, at den rent bogstaveligt sætter punktum for personens livsudfoldelse. Nogle gange kan depression veksle med perioder af opstemthed. Depressioner kan ledsages af ængstelse. I en af dens mest patologiske former, kan depression medføre følelser af uvirkelighed med vrangforestillinger og hallucinationer (psykotisk depression).

I løbet at de sidste få årtier, har psykiatrien gjort store fremskridt i forståelsen af de biologiske årsager til depression. Denne revolution i biologisk psykiatri har ændret vores opfattelse af depressioner. Depressioner bliver nu bredt betragtet som en biokemisk ubalance i hjernen. Medicinalindustrien har været hurtig til at acceptere denne model, og forsyner os med en uendelig parade af medicin, der kan forbedre vort humør.

Anti-depressive midler kan yde en stor, positiv indflydelse på visse individer. For andre, er den terapeutiske effekt kun marginal. Medicinalindustrien udbreder sig normalt ikke om det faktum, at i visse undersøgelser, virker anti-depressive midler kun en lille smule bedre end placebo (for eksempel sukkerpiller). I øjeblikket undersøger en komité nedsat af Repræsentanternes Hus en kontrovers, der er opstået, fordi det påstås, at anti-depressive midler kan forbindes til selvmord blandt børn.

Ét af de mest positive resultater, der er kommet ud af den biokemiske model i forbindelse med depression er, at lidelsen mere generelt nu betragtes som en medicinsk sygdom. Der har altid været noget skamfuldt forbundet med depression. Specielt lagde de psykologiske betragtninger, der gik forud for revolutionen i den biologiske psykiatri, mere vægt på det personlige ansvar. Samtaleterapi blev brugt i udstrakt grad for at hjælpe patienten til "at kommer over depressionen". Det at man har anerkendt, at biologi spiller hovedrollen i årsagerne til og behandlingen af depression, har hjulpet med til at nedsætte følelsen af skam, især i de tilfælde, hvor patienten ikke reagerer godt på behandlingen. Trenden i behandlingen af depressioner er for øjeblikket en kombination af medicin og psykoterapi. For patienter, der ikke reagerer på medicin og psykoterapi, er elektrochok blevet en voksende populær "sidste udvejs behandling".

Biokemi og depression

Lad os kigge nærmere på den biokemiske depressionsmodel for at forstå, hvorfor anti-depressionsmidler er så højt besunget blandt lægerne. Selv om nerver ofte sammenlignes med elektriske ledninger, har denne analogi sine begrænsninger. En stadig elektrisk strøm løber langs nervefiberen, indtil den når et forbindelsespunkt (synapse) med en tilstødende nervecelle. Kemikalier (neurotransmittere) bliver udskilt i den synaptiske kløft (mellemrum mellem nerveceller) for at stimulere den tilstødende nerve til at føre den elektriske impuls videre. Man kan se det sådan, at depression er en fejl i nerveimpulsen opstået fordi, der er et utilstrækkeligt antal af specifikke neurotransmittere i synapsen mellem hjernens nerveceller. De anti-depressive midler skal erstatte de manglende neurotransmittere og tillade nerveimpulserne at passere normalt mellem cellerne.

Man tænker sig, at arvelige faktorer spiller en stor rolle ved depression. Deprimerede mennesker arver antageligt en tendens til at mangle de neurotransmittere, der forbindes med depression. Kirtelsystemet (særligt binyrer, skjoldbruskkirtel og pinealkirten) spiller en rolle i biokemien omkring depression, selv om man stadig mangler at forklare detaljerne fuldstændigt.

Psyko-sociale faktorer menes også at have indflydelse på niveauet af neurotransmittere. Således kan deprimerende oplevelser udløse en depression, og psykoterapi kan hjælpe med til at reetablere den rette kemiske balance i hjernen.

Cayce's indfaldsvinkel til depression

For de, der ikke kender de mange readinger, Edgar Cayce gav til folk, der var deprimerede, kan det komme som en overraskelse, at høre at readingerne helt klart forudså revolutionen inden for den biologiske psykiatri. Årtier før neurotransmitternes rolle blev opdaget, beskrev Cayce abnormaliteter i hjernens neurotransmission. Her er, hvordan han beskrev funktionsfejlen hos en 61-årig kvinde:

"Impulser i hjernens kræfter, eller dens reaktion, er af to forskellige naturer – den hvide og den grå materie, som det kaldes. Den ene er en impuls, den anden, er den aktive kraft, der bærer samme videre. .... Vi har aktiviteten uden impuls til at bære samme fremad. Derfor finder vi det, det normalt er kendt for eller som kaldes melankoli, eller depression, eller manglende evne til at styre kroppens impulser"  (241-001).

Hvilken en forbløffende analyse af biologien vedrørende depression. Grå materie refererer til selve nervecellen mens den hvide materie er den lange fiber fra cellen, der former forbindelsen til andre nerveceller. På den måde beskriver readingen en fejl i nerveimpulsen på celleplan, der er påfaldende i overensstemmelse med den moderne psykiatris model.

I nogle readinger nævner Cayce oven i købet "nerveplasma" (neurotransmittere) og "nervekanaler" (synaptiske kløfter) årevis før opdagelsen af de kemiske budringere og det elektroniske mikroskop de moderne forskere brugte for at udforske detaljerne i nervecellernes anatomi.

I reading (271-005) givet til en ung mand med skizofreni (en anden psykiatrisk lidelse der forbindes med ineffektiv neurotransmission i hjernen), beskrev han kirtelsystemets rolle i forbindelse med at vedligeholde et velfungerende nervesystem: ".... der er de kirtler, der afsondrer flydende sekreter, der i deres cirkulation understøtter og vedligeholder reaktionsvæsken (neurotransmitterne) i selve  nervekanalerne (de synaptiske kløfter)." Således blev fejl i kirtelfunktionen (særligt binyrerne, skjoldbruskkirtlen og pinealkirtlen) citeret af Cayce som en almindelig årsag til manglende neurotransmission ved psykiatriske lidelser, ligesom den bliver det i den moderne videnskab.

For de læsere, der er opmærksomme på readingernes påstande om at kirtlerne tjener som spirituelle centre i kroppen, får dette aspekt af Cayce's holistiske indfaldsvinkel en dybere betydning. Readingerne forbandt ofte depression (og andre psykiatriske lidelser) direkte med tidligere liv og planetare ophold (astrologiske indflydelser). Sjælens rejse gennem materien i alle dens manifestationer, er på én eller anden måde indkodede mønstre i nerverne og kirtlerne i vore kroppe.

Cayce's behandlingsforslag i forbindelse med depression varierede og var afhængige af individuelle forhold. Men når man studerer readingerne nøje, dukker der nogle almene mønstre op, som kan være gavnlige for de, der lider af depressioner i dag. Som i moderne psykiatri, er der stor vægt på at korrigere kroppens fysiologi. Men nogle af anvisningerne er mere holistiske og binder den fysiske funktion sammen men det mentale og spirituelle.

Mod fejlfunktioner i kirtelsystemet blev det nogle gange anbefalet at tage Atomidine for at rense og stimulere systemet. Med anerkendelsen af at kirtlerne er spirituelle centre, blev det også anbefalet at arbejde med sig selv spirituelt i form af at yde service til andre og leve et liv baseret på idealer. Uegennyttigt arbejde giver en følelse af interpersonel forbundethed som kan virke ekstremt terapeutisk i forbindelse med behandling af depression. Cayce anbefalede ofte deprimerede mennesker at finde nogen, der havde det værre end dem selv og hjælpe dem. Han understregede, at den bedste måde at hjælpe sig selv på var at hjælpe andre.

Readingerne anbefalede også gang på gang, at personer, der led af depression, skulle læse og studere inspirerende materiale. Klinisk kendt under betegnelsen biblioterapi bliver denne terapi i dag brugt af mange psykoterapeuter i forbindelse med behandling af mange slags mentale sygdomme inklusive depression. I overensstemmelse med sin kristne opdragelse fremhævede Cayce Bibelen som en god inspirationskilde. Visse passager blev gentagne gange anbefalet folk, der led af depression (oftest kapitel 30 fra 5. Mosebogog kapitel 14., 15., 16. og 17 fra Johannes Evangeliet.

I mange readinger blev den depressionsudløsende fejl i nerveimpulserne forbundet med en ophobning af giftstoffer i kroppen. Indvendig udrensning gennem hydroterapi (dampbade og tarmskylninger) og diæter blev almindelige behandlinger for denne medvirkende faktor ved depression.

Mange readinger anbefalede manuel terapi (justeringer af rygraden eller massage) som en behandling af depression. Manuel terapi kan hjælpe med til at forbedre udskillelsen og nervesystemets funktion.

Frem for at give voldsomme elektrochok som brugt i den moderne psykiatri, anbefalede readingerne nogle gange mild energimedicin med det radioaktive apparat eller med vådcellebatteriet for at tilføre energi og balance til systemet.

I overensstemmelse med den moderne depressionsbehandling blev udendørs motion ofte anbefalet. Fototerapi (lysterapi) var også beskrevet af Cayce i flere tilfælde.

Cayce's holistiske behandlingstilgang er ikke simpel og let i sammenligning med det at tage en pille eller at tale med en terapeut. Den er beregnet på at helbrede krop, sind og ånd. For de, der er interesserede i Cayce's behandlingsmetode, kan A.R.E. tilbyde en behandlingsplan. Kontakt Health and Rejuvenation Center på telefon 757-496-6411. (For at ringe til USA skal man først taste 001).