Blindhed

Mistet syn genvundet
Læserbrev fra Holistisk Sundhed Venture Inward September/Otober 1997
Oversat af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

For omkring 10 år siden, da jeg var 27, mistede jeg pludselig synet på mit venstre øje på grund af betændelse i synsnerven. Jeg konsulterede 3 neuro-øjenlæger på NYU Hospital, og blev kun tilbudt steroider som behandling, Jeg var bange for at tage imod dette da min krop er ekstremt sensitiv, og jeg var bekymret for bivirkningerne.

Heldigvis foreslog en af familiens venner en kiropraktor. Jeg var klar over, at Cayce anbefalede kiropraktiske justeringer mod alle slags lidelser og besluttede, at jeg ønskede at blive behandlet af en kiropraktor, der ville behandle mig med Cayce's remedier mod blindhed.

A.R.E. anbefalede Dr. John Pagano i Engle-wood Cliffs, New Jersey. Min mor kørte mig til hans kontor, selv om hun altid havde været meget skeptisk med hensyn til min interesse i Cayce.

Dr. Pagano fortalte mig, at han med held havde behandlet en kvinde, der havde været blind på begge øjne i adskillige måneder på grund af betændelse i synsnerven. Han kunne ikke give mig nogle løfter, men han ville behandle mig på samme måde, som han havde behandlet hende – efter Edgar Cayce's readinger.

Det første han gjorde var at tage et røntgenbillede af min nakke. Da billedet blev fremkaldt, blev han ophidset over at konstatere, at den forandring, han kunne se på mit røntgenbillede, var identisk med den forandring, han havde konstateret i sin tidligere patients nakke. Han havde en mistanke om, at rygraden pressede synsnerven og afbrød cirkulationen.

Dr. Pagano masserede min nakke med sine hænder og med et elektrisk massageapparat for at forøge cirkulationen i området. Så justerede han min ryg på de områder, som Cayce sagde påvirkede synet.

Da jeg kom hjem telefonerede jeg til den anden kvinde, som han havde hjulpet. Hun var meget opmuntrende. Jeg fortalte hende, at de tre øjenlæger, jeg havde konsulteret, havde været meget pessimistiske med hensyn til min prognose. Hun sagde til mig, at jeg ikke skulle bekymre mig, hun havde fået at vide af eksperterne, at hun aldrig ville kunne komme til at se igen.

Senere om aftenen blev jeg meget ophidset over at mærke, at mit syn begyndte at vende tilbage. Efter en uges justeringer, var mit syn fuldstændigt restitueret. Jeg tog tilbage til en af de øjenlæger, jeg havde kontaktet og fortalte hende, hvad der var sket. Hun undersøgte mig og erklærede: "Det er forbløffende – du er kureret".

Jeg har aldrig haft et tilbagefald, og det har Dr. Pagano's første patient heller ikke. Historien blev dramatiseret af NBC's "Uløste gåder", hvor Robert Stack var vært, i 1991, Siden dengang, har udsendelsen jævnligt været vist på Lifetime Channel.

Siden da, har Dr. Pagano behandlet flere synshæmmede mennesker (betændelse i synsnerven mv) med forskellig grad af succes.

Jeg tror, at justeringen var det, der hjalp mest, men Dr. Pagano har også følgende Edgar Cayce anbefalinger:

  • Hoved- og nakkeøvelser
  • Omslag med grød af kartoffelskræller
  • Gulerods-gelatine
  • Glyco-Thymolin-pakninger
  • Strækninger med et sammenrullet håndklæde (en Dr. Pagano terapi)
  • Drypning med amerikansk olie
  • Sund diæt
  • Korrekt tænkemåde

Hoved- og nakkeøvelser

Sæt dig ret op og ned, og rul langsomt dit hoved over til venstre side, som om du vil berøre din venstre skulder. Bring det langsomt tilbage i oprejst stand og så over til højre side. Gentag dette adskillige gange. Rul hovedet forover og bagover adskillige gange på samme måde. Rul derefter langsomt dit hoved mod højre, fremover, mod venstre og bagover gentagne gange (i en cirkel). Rul derefter i modsatte retning gentagne gange.

Omslag med grød af kartoffelskræller

Lav en pasta af skallen fra tykskallede kartofler. Lad en lille smule af pulpen komme med. Anbringes over de lukkede øjne i ca. 20 minutter. Dette hjælper med til at løsne spændinger.

Gulerods-gelatine

Riv økologiske gulerødder og kom det i en gelatine blanding, lige som om du skulle lave gele. Vær sikker på at få det øverste af guleroden og gerne lidt af det grønne med hvis muligt. Det er bedst at bruge gelatine uden smag, så du ikke forurener din krop med sukker og kunstig farve (se nedenfor under "Sund diæt"). Cayce sagde, at gelatinen hjælper kroppen til at optage vitaminer og mineraler seks gange bedre end det ellers ville blive gjort, og A-vitaminet vil blive båret direkte til synsnerven.

Glyco-Thymolin-pakninger

Væd to bomulds vatrondeller i en 50/50 blanding af Glyco-Thymolin og vand. Pres dem forsigtigt og anbring dem over de lukkede øjne i omkring 30 minutter.

Strækninger med sammenrullet håndklæde

Rul et håndklæde hårdt sammen til en tæt cylinderformet pølse. Læg dig ned med nakken strakt hen over pølsen. Vær sikker på, at den er tyk nok til, at din nakkebue kan strække sig ud over den.

Drypning med amerikansk olie

Kom en dråbe ren koldpresset amerikansk olie i hvert øje inden du skal sove. (Cayce anbefalede også dette i forbindelse med grå stær).

Sund diæt

Generelt anbefalede Cayce, at man skulle spise hele kornprodukter eller citrusfrugter om morgenen, men aldrig ved det samme måltid. Han foreslog at man skiftede dag for dag. Ved middagstid anbefalede han friske råkostsalater indeholdende mange forskellige salater og grøntsager samt suppe eller bouillon og mørkt fuldkornsbrød. Til aftensmad skal man spise en velkomponeret grøntsagsret indeholdende tre grøntsager, der gror over jorden mod en, der gror under jorden. Skaldyr/fisk, fjerkræ eller lam - ikke andre typer kød.

Korrekt tænkemåde

Cayce understregede vigtigheden af sindet og det at "tænke på den rigtige måde" i forbindelse med enhver healing-proces.

Man kan få yderligere oplysninger om dette emne i "cirkulationsfilen om blindhed" fra A.R.E. i Virginia Beach.

Redaktionens bemærkninger:

Ovennævnte cirkulationsfil er desværre ikke én af dem, vi har i kopi.

Er du interesseret, prøver vi gerne at skaffe en kopi. Ring til Anne på telefon 4817 2503.