Acne

Uddrag fra "Physician's Reference Notebook" af William A. McGarey
Oversat af Kåre Netterstrøm

Portrat af Edgar Cayce

I. Fysiologiske overvejelser.

Acne er beskrevet som en betændelsestilstand i talgkirtlerne eller nærmere som en kronisk betændelsestilstand i talgkirtlerne, oftest forekommende i ansigtet, på ryggen og på brystet.

Den basale fysiologiske fejlfunktion, som giver grobund for acne, er en ubalance i udskillelsessystemerne, om end der er adskillige mekanismer, som kan spille en rolle ved frembringelsen af denne uligevægt. Når udskillelsen bliver ubalanceret - hovedsageligt igennem leveren og nyrerne - så vil overhudens blodkredsløb indeholde en overvældende mængde affaldsstoffer og slutprodukter fra stofskiftet, som burde være udskilt igennem kanalerne i fordøjelsessystemet.

Dette medfører så en forstoppelse og forstyrrelse i overhudens blodkar og små lymfekar med en efterfølgende betændelse i talgkirtlerne i huden.

Nogle af de faktorer, som ligger til grund for ubalancen i udskillelsessystemet, er manglende koordination imellem det dybe og det overfladiske kredsløb, forkert diæt, nervøse spændinger og undertrykkelse af angst samt kirtelreaktioner og en gradvis opbyggelse af problemer, som er relateret til kirtlerne og cirkulationen. Den manglende koordination i cirkulationen er ofte en konsekvens af rygskader, også af en mild natur, som kan medføre en forstyrrelse af de cerebrospinale centre, der er lokaliseret i ganglierne, i det autonome nervesystem, som kontrollerer koordinationen imellem den dybe og overfladiske cirkulation. Den dybe cirkulation går til de indre funktionelle dele og organer, mens den superficielle cirkulation går til ekstremiteterne og de perifere kropsstrukturer.

I case 78 var en skade på den syvende, ottende og niende lændehvirvel den primære faktor.

Svedtranspirationen fremkaldt af sindsbevægelser opstår pga. irritation af de dorsale centre. Med denne irritation vil enhver ophidselse medføre, at der bliver ledt for meget blod til det overfladiske blodkredsløb. Blodkarrene og de små lymfekar bliver overfyldte og fremkalder i dette tilfælde en overdreven svedtranspiration. Det, at udskillelsen ikke fungerer, medfører, at der bringes affaldsstoffer til det overfladiske blodkredsløb, og det fremkalder lugte, beskrevet som yderst ubehagelige og fremkommende på steder, hvor den lymfatiske cirkulation nemt har kontakt med overfladen af kroppen. Et tungt måltid under stress bringer i dette tilfælde maden i position, hvor der ikke er tilstrækkelig blodtilførsel til at få fordøjelseskræfterne i fulde omdrejninger. Dette bringer det ydre blod i retning af centrale positioner i kroppen og medfører overfyldning gennem de involverede lymfekar.

Dette fremkalder så en refleks, som medfører en forstyrret udskillelse og kronisk forstoppelse.

Resultatet bliver, at store mængder affaldsstoffer delvist bliver optaget i blodstrømmen og på den måde fylder blodkarrene med substanser, som skulle være elimineret igennem fordøjelseskanalen. Huden forsøger en overdreven udskillelse og fremkalder derved betændelse som en gradvis proces afhængig af omstændighederne. Ved lejlighed kan der opstå en nedbrydning af tarmvæggene, som fremmer og intensiverer processen.

II. Logiske begrundelser for terapi.

Når vi går i gang med en terapi, bør vi huske at kroppen har anlæg til at fungere normalt.

”Derfor vil vi administrere disse aktiviteter, som vil bringe en normal reaktion igennem disse dele, stimulere dem til en aktivitet fra selve kroppen, hellere end at kroppen bliver afhængig af tilførsler, som stjæler fra dele af systemet for at producere aktiviteter i andre dele, eller at systemet modtager elementer eller kemiske reaktioner, som bliver tilført uden at det vækker systemets aktiviteter til en mere normal tilstand.” 1968-3.

I dette tilfælde bør terapien sigte mod at opnå fem afgørende resultater :

En renselse af vibrationerne i kroppens kræfter, som inkluderer en genopbyggelse af eventuelle tynde tarmvægge.

En korrektion af de cerebrospinale centre og deres vibrationer, som bringer dem tilbage til normalen. Dette vil også medføre en normal koordination imellem de superficielle og dybe cirkulationssystemer som ofte er forstyrret ved acne.

En renselse af kirtlerne i udskillelsessystemet, såsom lever, nyrer, mv.; En balance imellem disse organer og en korrektion af forstoppelse og vanskeligheder i tyktarmen.

En diæt som harmonerer med behovene i cirkulationssystemet og udskillelsessystemet.

En lokal terapi for at hjælpe huden.

III. Foreslåede terapeutiske metoder

Når man handler med henblik på at rense vibrationerne i kroppens kræfter og opnå en forandring til det bedre, bør de følgende angivelser følges og bruges, før yderligere behandlinger sættes i gang (undtagen diæt og lokal terapi).

Svovl, 1 spiseskefuld

Seignettesalt, 1 spiseskefuld

Vinsten, 1 spiseskefuld

Bland meget grundigt. Tag en strøget teskefuld af denne blanding hver morgen. Enten i vand eller tørt før noget måltid bliver indtaget.

Med henblik på at bringe det cerebronale kontrolcenter, de autonome, og de sympatiske ganglier i en passende tilstand, skal osteopatisk terapi iværksættes efter at saltet er blevet brugt, men skal først gives efter en diathermisk kortbølgebehandling af ryggen i omkring 15 minutter i det øverste lændeområde. Kombinationen af disse to behandlinger skal bruges to gange om ugen i en periode på syv uger, derpå en pause på en uge, og så endnu en cyklus på syv uger, hvor man igen begynder at bruge saltet efterfulgt af fysioterapien og manipulationerne, som lige beskrevet. En tredje omgang kan iværksættes senere.

En balancering af kirtlerne i det emuntoriske system - udskillelsesorganerne -  kan komme på banen efter den oprindelige terapi med saltet er slut. Coca-cola* foreslås som en rensende eller ætsende substans for nyrerne og blæren. Dette vil blive taget mere som en medicin end som sodavand (uden kulsyre). Der skal gøres brug af forskellige metoder til at skille sig af med forstoppelse – gærpulver eller gær indtaget i en periode på 10 dage og derefter undladt i en uge, kan være en sådan terapi.

De følgende lokale behandlinger og diætforskrifter kan gives til patienter. Som tilføjelse i readingerne, blev der foreslået en kombination af olier masseret ind i huden, evt. vekslende med en medicinsk creme eller lotion: 2 dele kamferolie, 1 del troldnødolie, 1 del Nujol (en mineralsk olie).

Andre substanser som bliver brugt til at opnå en renselse af kroppens kræfter, bliver set i case 528 og 78. Brugen af disse må være til bedømmelse af den behandler, som administrerer terapien. Atomidine kan på lignende vis bruges til at afbalancere kirtlerne.

Bør vi ikke forsøge at vække de indre kræf-ter til Guds nærvær ? ”For al helbredelse kommer fra én kilde. Og hvad enten det drejer sig om tilførsel af mad, øvelser, medicin eller kirurgi, gælder det om at bibringe bevidstheden de kræfter, som hjælper med at reproducere sig selv – tilstedeværelsen af kreative eller Guds kræfter” (2696-1).

Rekommandationer

Lokale behandlinger:

Vask med klinisk sæbe to gange dagligt. Rens grundigt efter og tør huden. Påsmør et tyndt lag af lægende creme eller lotion.

2.Fjernelse af acnelæsioner anbefales ikke. Tag i stedet en isterning, put den i et stykke stof og frys læsionen med et hjørne af isterningen i nogle minutter, to eller tre gange om dagen. Dette virker bedst på læsioner, som lige er opstået.

Diæt.

Tag en teskefuld coca-cola sirup i et glas rent vand en eller to gange dagligt.

Ingen chokolade, sukker, is, kager, tærter eller slik.

Ingen kulsyreholdige drikkevarer. Ingen øl eller spiritus.

Ingen svinekød eller skinke. Sprødt bacon er tilladt.

Begræns stivelse til én slags per måltid: Brød, ris, kartofler, spaghetti, majs, m.v. Intet hvidt brød må spises.

Ingen stegt mad. Dette inkluderer pommes frites og chips.

Grøntsager er godt for dig. Indtag masser af salat, grøntsagssupper, kogte grøntsager. Salat dressing er o.k.

Sæsonens frugter er godt, undtagen rå æbler, jordbær og bananer.

Kød: Specielt rekommanderet er lam, fisk og fjerkræ. En smule oksekød er o.k.

11.  Mælk, æg, og ost er tilladt.  

* Redaktionens bemærkning: Coca-cola sirup og ikke den almindelige læskedrik, vi køber i supermarkedet.