Julens Historie

Julens Historie – som Edgar Cayce fortalte den
Resumé af bogen ”The Christmas Story as Told by Edgar Cayce” af Jon Robertson,
bearbejdet af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Juleevangeliet kendes over hele verden, men denne lille bog fortæller historien set ud fra et ekstraordinært synspunkt. Her kan man læse den bekendte historie om Jesu fødsel set ud fra den indsigt, der blev givet gennem Edgar Cayce's readinger. Historien fremkommer ikke som én fortælling i readingerne, men kan stykkes sammen af de oplysninger, der gives i readingerne nr. 5749-7, 5749-8 og 5749-15.

Historien tager sin begyndelse flere år før Jesu fødsel. Readingerne fortæller, at Josef og Maria var medlemmer af den religiøse sekt, der blev kaldt Essæerne. Essæerne studerede astrologi, numerologi, frenologi og reinkarnation. De var overbeviste om, at de løfter, der var blevet givet fra begyndelsen af menneskehedens historie, ville gå i opfyldelse – at en Messias ville komme for at redde den menneskelige race og lade den genopstå. Deres forberedelse på Messias' komme tog 300 år. I den periode foretog de løbende udvælgelse af de personer, der kunne hjælpe og støtte denne Messias, når han kom.

På Mount Carmel - hvor præsterne, der var viet til Hans tjeneste befandt sig – blev de jomfruer, der skulle indvies til dette formål udvalgt. Blandt dem var Maria. Maria's moder, Anna, bragte sin datter til templet, da hun var fire år gammel. Selv om nogle tvivlede på Anna's påstand, om at Maria var blevet undfanget, uden at Anna havde kendt en mand, havde Maria været perfekt i krop og sind, og hun var blevet accepteret til tjenesten.

De studerende ved Mount Carmel blev både trænet i fysiske øvelser, men også i mentale så som kyskhed, renhed, kærlighed, tålmodighed og udholdenhed. Alle disse prøver ville i dag blive betegnet som plagsomme, men de var i virkeligheden prøver på fysisk og mental styrke aflagt under opsyn af de personer, der også tog sig af deres ernæring. De drak ikke vin, og de fik udvalgt mad. Maria havde studeret på skolen i otte år, da noget vidunderligt skete.

Maria's udvælgelse

Solen skinnede på trinene, der ledte op til alteret, de såkaldte tempeltrin, da jomfruerne i den første time om morgenen gik op for at bede og afbrænde deres røgelse. Da de på denne dag gik op ad trinene, var de alle badet i morgensolen, hvilket ikke bare fik dem til at se vidunderlige ud, men også fik deres klæder til at tage sig ud, som var de af purpur og guld.

Snart kom jomfruerne til syne og begyndte at stige op ad trinene til alteret. Maria anførte processionen. Nu, hvor hun nærmede sig de 13 år, var hun blevet en henrivende ung kvinde med kastanjebrunt hår og blå øjne, der funklede af munterhed. Bag hende kom hendes veninde Josie, der var blevet som en søster for Maria, og derefter Jenife, et år yngre end Maria. Jenife's grå øjne betragtede Marias skinnende hår, som fulgte hun en ledestjerne den dag.

Så var der de andre, Andra, Sophia og den anden Maria, som vedblev at være ven med Maria og Jesus hele deres liv. Bagest, længere nede i rækken gik Edithia med det mørke hoved bøjet, dybt inde i sine egne tanker og bønner. Edithia og Jenife var søstre, døtre til en krovært, der havde en kro nær Bethlehem.

Da Maria nåede det øverste trin, kom der torden og lyn. Hun stod stille, hendes øjne kiggede op i strålende undren og ærefrygt. En stor aura af lys dannede sig omkring hende, og inde i lyset foran alteret kom englen Gabriel til syne og tog den unge kvinde i hånden. Judit stod bomstille med opspærrede øjne, Mathias tog en dyb indånding, og Enos tilbageholdt et skrig. Dette var en udvælgelsesakt, for Maria havde ledt de andre denne dag! Efter et øjeblik forsvandt visionen, og Judit ledte de andre til at indtage deres sædvanlige pladser. Josie og Jenife var målløse over det, der var sket for Maria.

Dette var lidt mere end tre år før Maria ville undfange Kristus-Barnet, og endnu længere før hun ville forene sig med Josef. Men de berømte Vise Mænd havde allerede på dette tidspunkt påbegyndt deres rejse, og Maria's lærer Judit, var begyndt at spille sin rolle i, hvad der nu skulle til at ske i landet.

Da uddannelsen var gennemført, ca. 3 år efter at englen Gabriel kom til syne på trappen foran Maria, vendte alle studenterne fra Mount Carmel tilbage til deres hjem. Maria var blevet en smuk, ung kvinde, der var afklaret og glad af natur. En dag, da hun var alene på sit favorit meditationssted, dukkede englen Gabriel pludselig op ved siden af hende igen. "Hil" var hans hilsen til hende. "Du som er dybt begunstiget. Herren er med dig. Velsignet være du blandt kvinder".

Maria blev bekymret over hans udtalelser, men englen sagde "Frygt ikke Maria, for du er blevet begunstiget af Gud. Og hør, du skal undfange et barn i dit skød og føde en søn". Overrumplet kunne Maria kun spørge "Hvordan kan dette gå til?" Gabriel svarede "Du vil blive fyldt med den Hellige Ånd og undfange et barn" forklarede han. "Hans navn skal være Jesus, og Han vil blive kendt som Guds søn". Han fortalte hende også, at hendes kusine Elizabeth, som mange troede var for gammel til at kunne få børn, nu ventede en søn.

Overvældet af oplevelsen hviskede Maria "Se Herrens tjenerinde – lad der ske med mig, hvad du siger". Få uger efter opdagede Maria, at hun var med barn.

Som Maria stammede også Josef i direkte linie fra Davids slægt. Han var 36 år, da han første gang blev fortalt om den rolle, han skulle spille. Han var først blevet orienteret om, at Jesus skulle fødes af Mathias og Judah i Mount Carmel omkring den tid, hvor Maria var blevet udvalgt af ærkeenglen Gabriel på trapperne.

Da Josef først hørte nyhederne, var han bekymret over, hvor meget ældre han var end Maria. Han var især bekymret over, hvad folk ville sige!

Igennem de 3-4 år før Maria blev med barn, mens hun stadig var under oplæring, modtog Josef vejledning – først i en drøm, og så fra en direkte stemme. Og som altid, når der er en stemme i en sådan vejledning, er den altid akkompagneret af dufte så vel som lys; og beskrivelsen af disse lys er visionen.

En gang blev han forsikret om, at hans rolle var en Guddommelig viljesakt, og på grund af stemmen og sine egne erfaringer, vidste han, at han ville gennemføre den. Da han gik hen for at anmode om, at hun skulle blive hans brud, var hun allerede med barn.

De blev gift i templet på Mount Carmel, da Josef var 36 og Mary var 16. Under graviditeten tilbragte Maria det meste af tiden i bjergene i Judæa, og kun en del af tiden med Josef i Nazareth.

Jesu fødsel

Josef og Maria ankom til Betlehem om aftenen, på den dato, der i dag ville være den 6. januar. Vejret var køligt, og der var en masse mennesker på vejen. Det var kun en sabbats dagsrejse fra Jerusalem, og der var en masse folk på vej fra Judæas bjerge. Det var folk af mange forskellige uddannelser. Nogle af dem var tømrere, lige som de, der kom fra Josefs hus, og som var blevet forsinkede på vejen på grund af Marias tilstand. Der var også hyrder og bønder.

Om aftenen, da det lige var begyndt at blive mørkt, nærmede Josef sig kroen, der var overfyldt, fordi folk var kommet fra nær og fjern for at blive sat i den skat, romerne havde pålagt indbyggerne. Hvert menneske skulle efter Romerloven optælles i sin fødeby. Da både Josef og Maria tilhørte den sekt, der kaldtes Essæerne, blev de udspurgt af de, der havde politisk og religiøs myndighed i byerne.

På kroen fik de at vide, at der ikke var plads, og de blev mødt af folks hånlige latter ved synet af den ældre mand med den smukke pige, hans hustru, der var tung af barnets vægt. Det var ikke kun Josef, der var skuffet over, at der ikke var plads til dem. Også kromandens datter, der selv var essæer, og andre blandt de øvrige essæere, der var til stede, blev bekymrede, og begyndte at lede efter et sted, hvor parret kunne være. De havde alle hørt, hvordan Josefs yndige kone var blevet udvalgt af englene på trappen.

Der var mange, der sluttede sig til dem for at finde et sted, og det var nødvendigt, at det blev fundet hurtigt, og det blev det, ved foden af bjerget, i stalden, over hvilken hyrderne samlede deres flokke. Dér blev barnet, der blev verdens Frelser, født. Nu begyndte englene at synge, og Stjernen, der vakte hyrdernes forundring og forårsagede ærefrygt og bestyrtelse hos alle ved kroen, viste sig. Nogle spøgte, andre blev grebet af en overbevisning om, at de uvenlige ting, der var blevet sagt, skulle rettes.

Alle følte dyb ærefrygt, da Hans klart lysende stjerne viste sig og skinnede, mens sfærernes musik bragte den glade lovprisning:

"ÆRET VÆRE GUD I DET HØJESTE; OG PÅ JORDEN FRED I MENNESKER, DER HAR HANS VELBEHAG".

ALLE følte vibrationerne og så et stort lys, ikke kun hyrderne, men også de, der var i kroen. Der var selvfølgelig også skeptikere, der bagefter forklarede stemningen med, at folk havde været berusede.

Netop som midnatstimen kom, blev Mesteren født. Kromandens datter og hendes moder var til stede, lige som hyrderne, der var blevet draget af Stjernen og nu var kommet for at se, hvad det var, der skete.