Judy- Jesu lærerinde

Artikel af John van Auken fra A.R.E.’s nyhedsbrev Ancient Mysteries, Dec. 2008,
oversat af Jens Hostrup

Portrat af Edgar Cayce

Da Cayce var i færd med at give den første life reading to Mrs 1472, chokerede han mange ved at sige:

"Før den [inkarnation] finder vi entiteten i Palæstina, i de dage da Herren gik på jorden, og da mennesker var aktive ikke blot ved Hans fødsel men i forbindelse med Hans rejser før og efter hans tilbagekomst fra Ægypten - dem som Judy velsignede, dem som arbejdede med at bevare optegnelserne om hans aktiviteter som Barnet; de Vise Mænds aktiviteter, Essenerne og de grupper for hvem Judy havde været profet, healer og skriver - for alle disse grupper."

For Mrs 1472, der var midt i halvtredserne og arbejdede ved New York City radio, kom dette som en temmelig overraskende nyhed. Men ved den fjerde reading var hun og andre, der kendte til disse readings, imidlertid ved at vænne sig til den sovende Cayce's visioner om hendes tidligere liv - som lederen af Essenerne på Karmelbjerget og som Jesu lærerinde fra hans tolvte til det femtende år, da han tog af sted med de Vise Mænd for at fortsætte sin uddannelse i Østen.

Under hans forkyndergerning havde Judy evnen til bilokation og kunne altså være i Templet på Karmelbjerget og samtidig besøge og tale med Jesus, hvor han end var.

24 år før Jesu fødsel var Essenerne en mindre gruppe profeter på Karmelbjerget. Cayce bemærker, at deres begyndelse går tilbage til Samuel, Elisa, Elias og Saul; men igennem årene var der mange splittelser hos Israelitterne. På Judys tid var der Farisæere, adskillige Saddukæersekter, Essenere og andre mindre sekter. Essenernes enestående særkende var, at de ikke blot levede efter de gamle overleveringer, men de var åbne for overnaturlige oplevelser - hvad enten det var igennem drømme, visioner eller stemmer. De ortodokse splittergrupper ville ikke have noget at gøre med nutidige åbenbaringer fra Gud. De troede, at hvis det ikke var skrevet i optegnelserne, kom det ikke fra Gud; Gud talte ikke til nogen levende person.

To Esssenere, Phinehas og Elkatma (et ægtepar), modtog overnaturlig vejledning, der førte dem til at skilles fra hovedgruppen af Essenerne, for at blive kanaler for en reinkarnerende profet. Til manges overraskelse fødte de en datter, hvor skikken var at føde en søn som leder. Cayce forklarer, at det var Guds vilje, at en kvinde skulle lede Essenerne på det tidspunkt. Men, bemærker Cayce, det medførte "nogen forstyrrelse og forvirring i manges sind." Forældrene var imidlertid blandt de bedste blandt Essenerne og de opdrog deres datter på den essenske måde, men det var den Guddommelige Ånds besøg hos den unge pige, der markerede hende som en speciel sjæl. Efterhånden som hun voksede op, gjorde hun et stort indtryk på de ledende Essenere. Således blev hun uddannet i Essenernes åndelige traditioner, og videre i Indien, Persien og Ægypten.

På grund af Roms voksende kontrol og indflydelse blev Judy eneboer meget tidligt. Cayce siger, at da Østens Vise Mænd ankom, kom hun ud af sin eneboerhule på Karmelbjerget og begyndte at blive en offentlig lærerinde og profetinde. Cayce siger, at det var Judy, der omdirigerede de Vise Mænd til Herodes snarere end til romerne. Den passage er 1472-3:

"Er det blevet tænkt på, eller har I hørt det drøftet, hvorfor de Vise Mænd gik til Herodes, der kun var nummer to eller tre i magtsystemet, i stedet for til romerne, der havde magten i landet? På grund af Judy! Hun vidste, at dette i denne gemene herskers hjerte og sind - der kun søgte selvforherligelse - ville vække sådanne reaktioner, der ville bringe ham ballade og konflikt med magthaverne. Hvorfor? De Vise Mænd, eller Judy og Essenerne, ville ikke proklamere, at denne nye konge skulle erstatte Rom. Næh, det var for at erstatte den jødiske autoritet i landet!"

Cayce minder om, at efterhånden som Judy voksede i magt og betydning, fik de romerske spioner også øje på hende. Hun lærte at følge den smalle linje mellem åndelig mission og samfundsnødvendighed. Efter korsfæstelsen og de efterfølgende perioder med forfølgelse, "gav hun ikke blot trøst men en bedre fortolkning til de Tolv, til de Hellige Kvinder; en forståelse af hvordan Kvinder blev frelst fra/udfriet af/ et obskurt sted til hendes plads i aktiviteterne i racen, i verden, i imperiet - ja, i selve hjemmet."

På grund af hendes position "blev hun jaget, ja, forfulgt mere og mere; men hun holdt ud til det, I ville kalde det 67ende år efter Korsfæstelsen."

Som vi ved, flygtede Kristi tilhængere og rejste til Lilleasien for at bygge de første kirker. Judys dokumenter blev brugt i kirkerne i Antiokia, Smyrna, Philadelphia og andre. Hendes dokumenter var naturligvis også i Karmel og Jerusalem.

"Selvom entiteten oplevede tilbageslag, ja, endog striber på kroppen, døde hun en naturlig død i en alder dengang af 91."

Da det kom til Judys rolle med Jesus, sparede Cayce ikke på hyldestord:

"(Spørgsmål) Hvor tæt var min forbindelse med Jesus under mit ophold i Palæstina?"

"(Svar) I en del af erfaringen var entiteten læreren [for Jesus]! Hvor tæt? Så tæt, at selve hjertet og formålene blev forkyndt! Thi entiteten sendte Ham til Persien, til Ægypten, ja, til Indien, for at der kunne fuldstændiggøres den mere perfekte viden om det materielle liv i Hans aktiviteter, der blev Vejen, Sandheden!"

"(Spørgsmål)" Beskriv nogle fremragende træk eller usædvanlige evner hos Judy.

"(Svar) Kun som en bragt ind i de aktiviteter - hun kan udmærket beskrives som en kvindelig Samson. (2067-11)"

"(Spørgsmål) Beret om de engle, der viste sig for Judy, hvornår, hvor, og hvad de sagde."

"(Svar) Hvilken periode? Der var mange af dem."

"(Spørgsmål) Var hun til stede ved nogen af helbredelserne eller bespisningen af mængden?"

"(Svar) Hun var til stede men snarere som en, der bragte skarerne sammen ..."

"(Spørgsmål)Var Judy til stede ved Korsfæstelsen eller Genopstandelsen?"

"(Svar) Nej, I ånden - det vil sige i tanken – til stede. Thi husk, Judys erfaring på den tid var sådan, at hun kunne være til stede mange steder, uden at den fysiske krop var der!"

I dette liv havde hun ingen af de evner, og hun skrev et brev til Cayce og bemærkede, hvor langt de begge var faldet siden hine dage. (Cayce havde været ypperstepræst i Ægypten og biskop i kirken i Laodicea). Her er deres dialog:

1472 til Cayce: "Jeg må være faldet fra Nåden, hvis jeg har været de personligheder nævnt i readingen og kan stadigvæk ikke se nogen måde at genoplive sådanne personligheder i mig."

Cayce til 1472: "Er du ikke ved at forklejne dig selv? Da Korsfæstelsen var overstået, hvad tror du Peter, Jakob og Johannes følte var blevet opnået - ikke meget. Og hvad med den sidste påmindelse givet til Peter - "du skal fodre mine får" - og det er det, du gør så smukt [hun havde en radioudsendelse], så hvorfor ikke overlade forøgelsen i Hans hænder, som alene kan give virkelig forøgelse. Jeg ved hvordan du føler det."

Cayce havde også en drøm om Judy og delte den med hende. Her er den med hans ord:

"Du boede i dit hjem her i Virginia Beach, (husk at jeg aldrig har været i dit hjem) og jeg kom ind for at besøge dig; jeg kom gennem en stue til et siderum, hvor du sad og arbejdede ved et stort bord. Du syntes at have været ved at skrive noget, og du var ved at korrigere med en blyant. Da jeg kom igennem stuen, så jeg tre mænd siddende dér, de så meget usædvanlige ud, syntes jeg. Så jeg spurgte dig, hvem dine venner var, der ventede i stuen. Du sagde, "Er der nogen derinde?" og jeg sagde, "Ja, der sidder tre mænd dér og de synes mig lidt mærkelige." så vi gik ind i stuen, og de tre mænd rejste sig, den ene var en ældre mand med langt hvidt skæg, og han var klædt i en lang flagrende kappe, og han talte først. Han sagde, "Mrs 1472, jeg er Simeon, jeg var din sekretær, da du var Judy, og jeg har medbragt den rapport, du sagde, jeg skulle lave om de tidlige liv af Jesu forældre, om Joseph og om pigen Maria, der blev Jesu Moder." Han holdt i hånden en stor skriftrulle, som vi ikke havde set tidligere, og han begyndte at rulle den ud. Den anden mand sagde, "Jeg er Naid, som du befalede at skrive om Jesu tidlige liv i Persien og i Indien, og jeg har det her." Han havde en stor flad bog stående på gulvet ved siden af sig. Han var klædt i meget sjove sko med opadrettede spidse skosnuder, lange sokker, korte fløjlsbukser og hel dragt med masser af krøs og en tætsiddende hue, som han ikke havde taget af (meget persisk). Han var yngre og havde gennemtrængende sort øjne. Han samlede bogen op og skulle til at overrække den, da den tredje mand talte. Han var 100 % soldat, havde en temmelig dyb stemme, masser af pynt på dragten. Han sagde, "Jeg er Teka, som du befalede at skrive om begivenhederne ved Korset, da Jesus blev korsfæstet." Han havde en stor kugle af en slags og begyndte at rulle den op. Du sagde, "Vent! Her er min ven Edgar." De sagde alle tre, "Ja, vi kom sammen med ham." Jeg sagde, "Jamen, I var her, da jeg kom ind. Jeg kan ikke huske, at jeg har set jer før." "Åh," udbrød de alle tre, "Vi havde glemt, at du ikke har set os, men vi har været sammen med dig ofte." Og så vågnede jeg.

Hun og Cayce mente, at dette kunne have været en forsættelse af et møde, der begyndte med deres værk i Palæstina, med hjælp af disse tre ånder. Der stadig arbejdede for dem! Cayce mente endda, at dette måske snarere havde været et møde i ånden end en typisk drøm.

En del af hendes første reading syntes at indeholde et budskab til alle os åndeligt søgende, som lever udfordrende liv i dag. Her er det afsnit:

"Disse [Akashakrønniken] er smukke i mange af inkarnationerne, ikke desto mindre kan der være mere uro i denne inkarnation. Thi entiteten er kommet langt og bliver ofte træt ikke alene af de byrder der bliver en del af selvets liv ... i dets omgang med dem omkring det. Dog husk, at disse blot er en del af livet; thi dem, Han elsker, de er Ham kære i deres omgang med deres medmennesker. Thi Han har virkelig givet Sine engle forpligtelse med hensyn til dig, og Han vil understøtte dig, hvis du ikke bliver svag men fastholder det formål, du har sat dig i dit tempel for dette liv. Thi vid, at Hans tempel i dig er helligt; og dit krop-sind er virkelig den levende Guds tempel. Således kan du ofte finde, at du kan lægge mange af dine byrder på alterets horn, og at den søde røgelse af tro og håb og klogskab og tålmodighed vil stige op til at bringe bevidstheden og vækkelsen af den herlighed, der kan blive din" (1472-1)

Værk fra tidligere tider kan fortsættes i dag på forbløffende måder, der er mystiske for os.

...ooo0ooo...