Jesus Liv

Sammenskrevet af Anne Pedersen

Portrat af Edgar Cayce

Bogen er baseret på Edgar Cayce's readinger og fortæller om Essæernes samfund, hvor man i 300 år forberedte sig på Jesu komme. Det var en meget urolig tid. Landet var besat af romerne, og de mange forskellige jødiske sekter var i indbyrdes strid. Mary La Croix har studeret Cayce's readinger meget nøje, men en del af handlingen i bøgerne er selvfølgelig fiktion. De ting, der er nævnt i det efterfølgende, er kun det, der også bekræftes i readingerne.

Det var romerne, der gav sekten navnet Essæerne (De, der venter). Essæerne var udstødte blandt de ortodokse jøder, blandt andet fordi de troede på reinkarnation. Sektens ledere holdt til på Mount Carmel, hvor også deres uddannelsescenter var placeret. Familier sendte deres børn dertil for at blive uddannet i sektens tro. Børnene blev testet grundigt, det var kun særligt udvalgte, de, som man mente kunne være med til at udføre den store opgave, der ventede Essæerne, der blev optaget på skolen.

Den opgave, der ventede, var at modtage Messias i samfundet og sørge for hans opdragelse.

I bogen følger man blandt andet Judit, den kvindelige leder af det Essæiske samfund. Judit's forældre var meget gamle, da de fik hende. De havde helt opgivet at få børn, da Judit's far blev opsøgt af en engel, der fortalte, at de ville få en datter, der ville blive en åndelig leder for det samfund, som ville få til opgave at modtage Messias og sørge for, at han fik den rette uddannelse.

Judits forældre var så taknemmelige over at de havde fået en datter, at de som tak overlod hende til templet på Mount Carmel, hvor hun kunne tjene Gud. I starten var hun en utålmodig elev, der ikke var synderligt interesseret i al den lærdom, hun skulle have proppet ind i hovedet, men det viste sig hurtigt, at hun udviklede evner helt ud over det sædvanlige. Hun kunne heale, hun var clairvoyant, og hun kunne tyde drømme, og da den mand, der havde været leder af templet, da hun kom dertil døde, blev det helt naturligt, at hun blev hans efterfølger.

En anden af de personer, man følger i bogen, er den unge enke Anna, som blev mor til jomfru Maria. Ifølge Cayce's readinger, blev også Maria født ved en jomfrufødsel. Anna fortalte, at hun var blevet opsøgt af en engel, der fortalte hende, at hun skulle blive med barn gennem Helligånden. Hun fik også at vide, at det ville blive en pige, der skulle vies til herren. Hun fik at vide, at hun skulle kalde pigen Maria.

Det vækker stort røre i det Essæiske samfund, da Anna fortæller, at hun venter barn, og først ville ingen vil tro på hendes historie om, at det var en jomfrufødsel. Men i den kommende tid får flere af lederne af samfundet forskellige visioner, der bekræftede det, Anna fortalte.

Anna bragte sin datter til templet, da hun var fire år gammel, for at hun kunne blive oplært i studierne der, og for at hun kunne være med til at opfylde profetien om Essæernes formål. Maria var perfekt i krop og sind og blev accepteret til tjenesten.

De 12 studerende piger ved Mt. Carmel blev trænet, først og fremmest hvad angår fysiske øvelser. Og de blev trænet, hvad angår mentale øvelser som kyskhed, renhed, kærlighed, tålmodighed og udholdenhed. Alle disse prøver ville i dag blive betegnet som meget strenge, men de var i virkeligheden prøver på fysisk og mental styrke aflagt under opsyn af personer, der også tog sig af deres ernæring. Essæerne drak ikke vin, og der blev aldrig serveret gærede drikke. Til gengæld fik de udvalgt mad. På denne måde, blev de trænet, vejledt og beskyttet. Maria havde studeret på skolen i otte år, da noget vidunderligt skete.

"Solen skinnede på trinene, der ledte op til alteret, de såkaldte tempeltrin, da jomfruerne i den første time om morgenen gik op for at bede og afbrænde deres røgelse. Da de på denne dag gik op ad trinene, var de alle badet i morgensolen, hvilket ikke bare fik dem til at se vidunderlige ud, men også fik deres klæder til at tage sig ud, som var de af purpur og guld.

Snart kom jomfruerne til syne og begyndte at stige op ad trinene til alteret. Maria anførte processionen. Nu, hvor hun nærmede sig de 13 år, var hun blevet en henrivende ung kvinde med kastanjebrunt hår og blå øjne, der funklede af munterhed. Bag hende kom hendes veninde Josie, der var blevet som en søster for Maria, og derefter Jenife, et år yngre end Maria. Jennife's grå øjne betragtede Marias skinnende hår, som fulgte hun en ledestjerne den dag.

Så var der de andre, Andra, Sophia og den anden Maria, som vedblev at være ven med Maria og Jesus hele deres liv. Bagest, længere nede i rækken gik Edithia med det mørke hoved bøjet, dybt inde i sine egne tanker og bønner. Edithia og Jenife var søstre, døtre til en krovært, der havde en kro nær Bethlehem.

Da Maria nåede det øverste trin, kom der torden og lyn. Hun stod stille, hendes øjne kiggede op i strålende undren og ærefrygt. En stor aura af lys dannede sig omkring hende, og inde i lyset foran alteret kom englen Gabriel til syne og tog den unge kvinde i hånden. Judit stod bomstille med opspærrede øjne, Mathias tog en dyb indånding, og Enos tilbageholdt et skrig. Dette var en udvælgelsesakt, for Maria havde ledet de andre denne dag!

Efter et øjeblik forsvandt visionen, og Judit ledte de andre til at indtage deres sædvanlige pladser. Josie og Jenife var målløse over det, der var sket for Maria."

Dette var lidt mere end tre år før Maria ville undfange Kristus-Barnet, og endnu længere før hun ville forene sig med Josef. Men som tiden nærmede sig, ville de berømte Vise Mænd allerede være påbegyndt deres rejse, og Maria's lærer Judit, ville have begyndt at spille sin rolle i, hvad der nu skulle til at ske i landet.

Da uddannelsen var gennemført, ca. 3 år efter at englen Gabriel kom til syne på trappen foran Maria, vendte alle studenterne fra Mt. Carmel tilbage til deres hjem.

Som 16-årig var Maria blevet en smuk, ung kvinde. Hun var afklaret og glad af natur. En dag, da hun var alene på sit favorit meditationssted, dukkede englen Gabriel pludselig op ved siden af hende. "Hil" var hans hilsen til hende. "Du som er dybt begunstiget. Herren er med dig. Velsignet være du blandt kvinder"

Maria blev bekymret over hans udtalelser, men englen sagde "Frygt ikke Maria, for du er blevet begunstiget af Gud. Og hør, du skal undfange et barn i dit skød og føde en søn".

Overrumplet kunne Maria kun spørge "Hvordan kan dette gå til?" Gabriel svarede "Du vil blive fyldt med den Hellige Ånd og undfange et barn" forklarede han. "Hans navn skal være Jesus, og Han vil blive kendt som Guds søn".

Han fortalte hende også, at hendes kusine Elizabeth, som mange troede var for gammel til at kunne få børn, nu ventede en søn. Overvældet af oplevelsen hviskede Maria "Jeg er Herrens tjenerinde – lad der ske med mig, hvad du siger". Få uger efter opdagede Maria, at hun var med barn.

Som Maria stammede også Josef i direkte linie fra Davids slægt. Han var 36 år, da han første gang blev fortalt om den rolle, han skulle spille. Han var først blevet orienteret om, at Jesus skulle fødes af Mathias og Judah i Mt. Carmel omkring den tid, hvor Maria var blevet udvalgt af ærkeenglen Gabriel på trapperne.

Parret blev bragt sammen af sektens ledere, som i en loge eller kirke. Ikke fordi lederne valgte det, for valget var bestemt af de guddommelige kræfter. Valget var heller ikke foretaget af familierne.

I den periode blev aftalerne i de fleste jødiske familier nemlig indgået af familierne, men i dette tilfælde var der ikke indgået kontraktlige aftaler mellem deres familier.

Da Josef først hørte nyhederne, var han bekymret over, hvor meget ældre han var end Maria. Han var især bekymret over, hvad folk ville sige!

Igennem de 3-4 år før Maria blev med barn, mens hun stadig var under oplæring, modtog Josef vejledning – først i en drøm, og så fra en direkte stemme. Og som altid, når der er en stemme i en sådan vejledning, er den altid akkompagneret af dufte så vel som lys; og beskrivelsen af disse lys er visionen.

En gang blev han i en vision forsikret om, at hans rolle var en Guddommelig viljesakt, og på grund af stemmen, der talte til ham og sine egne erfaringer, vidste han, at han ville gennemføre den. Da han gik hen for at anmode om, at Maria skulle blive hans brud, var hun allerede med barn.

De blev gift i templet i Mt. Carmel, da Josef var 36 og Mary var 16. Under graviditeten tilbragte Maria det meste af tiden i bjergene i Judæa, og kun en del af tiden med Josef i Nazareth.

Om Jesu fødsel fortæller readingerne, at det skete på den dato, som vi nu ville kalde den 6. januar.

"Vejret var køligt, og der var en masse folk på vejen, for det var kun en dagsrejse fra Jerusalem. Der var en masse folk på vej fra Judæas bjerge. Nogle var tømrere - som Josef, der var blevet forsinket på vejen, af Maria's tilstand. Nogle var Josefs hjælpere, og så var der hyrder, jorddyrkere og forskellige andre.

Om aftenen, eller ved tusmørke, nærmede Josef og Maria sig kroen, der var fyldt med folk, der også var kommet for at blive sat i den skat, romerne havde pålagt landets indbyggere. Hvert enkelt menneske skulle efter Romerloven optælles i sin fødeby. Da både Josef og Maria var medlemmer af Essæernes samfund, blev de udspurgt af de, der havde ikke blot den politiske men også den religiøse myndighed i byerne.

Kromandens svar, "Ingen plads i kroen" blev fulgt af latter og hånlige ord ved synet af den ældre mand med den smukke unge pige, hans hustru, der var tung af barnet, der var på vej. Skuffelse var skrevet ikke blot på Josefs ansigt, men også kromandens datters ansigt, så vel som på ansigterne på visse andre grupper i kroen. Man så mulighederne for en usædvanlig historie, der kunne opnås, hvis fødslen fandt sted på kroen. Der var også bestyrtelse udenfor blandt de, der havde hørt, at Josef og Maria var ankommet og ikke havde kunnet få plads i kroen. De begyndte at lede efter et sted, hvor de kunne være.

Det var nødvendigt, at et sted hurtigt blev fundet. Og det blev det - ved foden af bjerget, i stalden - om hvilken hyrderne samlede deres flokke ind i folden.

Dér blev Frelseren, barnet, som blev verdens Frelser, født. Englene sang, og den stjerne, der vakte hyrdernes forundring og forårsagede ærefrygt og bestyrtelse hos alle ved kroen, dukkede op. Alle følte dyb ærefrygt, da Guds klart lysende stjerne viste sig og skinnede og sfærernes musik bragte den glade lovprisning:

"ÆRE VÆRE GUD I DET HØJESTE; OG PÅ JORDEN FRED I MENNESKER, DER HAR HANS VELBEHAG".

ALLE følte vibrationerne og så et stort lys - ikke kun hyrderne over stalden men også de, der var i kroen. Ganske vist skulle de oplevelser senere gendrives af tvivlere, der sagde, at folk havde været overvældede af vin eller noget andet.

Netop som midnatstimen kom, blev Mesteren født. Kromandens datter (som var Essæer), var straks til stede, sammen med sin mor og de hyrder, der var kommet for at se, hvad det var, der skete".

Readingerne fortæller at Jesus er en reinkarnation af Amelius - Adam - Enoch - Melchizedek, Zend, Ur, Asaph, Jeshua, Joseph og Jeshua..

Readingerne beskriver Kong Herodes' reaktion på rygtet om at Messias var blevet født og flugten til Ægypten, som den beskrives i bibelen. Efter Kong Herodes' død følte Judit, at det var sikkert for Josef, Maria og Jesus at vende tilbage, og Jesus blev optaget på skolen i Mount Carmel, hvor han fulgte undervisningen normalt indtil han var 15-16 år.

Herefter rejste han til Persien, Ægypten og Indien, hvor han blev undervist af tidens store åndelige ledere. I en reading bliver Cayce spurgt, hvad han blev undervist i, mens han var i udlandet. Svaret var: Det man i dag ville kalde astrologi.

I Indien blev han også undervist i teknikker, der kunne rense hans krop og forberede den styrke, han skulle bruge for at kunne gennemgå det, han skulle. I den store pyramide i Ægypten blev Jesus og Johannes Døberen indviet og optaget i Essæernes Store Hvide Broderskab.

Readingerne fortæller, at Jesus ikke så ud, som han gør på mange af de billeder, der er malet af ham. Han var rødmosset, og hans hår var rødgyldent. Han var ikke så alvorlig, som han ofte er fremstillet, men lo ofte. For øvrigt havde Jesus ifølge readingerne to brødre: James og Jude og en søster Ruth.

Det første mirakel Jesus udvirkede, var lige efter at han havde tilbragt de 40 dage i ørkenen, og det skete ved brylluppet i Kana og er beskrevet således i readingerne:

Pigen var en slægtning til jomfru Maria, der stod for bryllupsfesten - som det var skik i den periode. Skikkene krævede, at der skulle være en menu, der bestod af stegt lam med urter og brød, der var blevet tilberedt på den særlige måde, der tæt fulgte Moses lov, Moses tradition, Moses ritualer.

Brudgommen, der hed Roael, var en af Zebedæus sønner, en ældre broder til Jacob og Johannes, der senere blev gode venner med Jesus og hans nære ledsagere. Jesus var også blevet inviteret med til festen, og forsøgte naturligvis at komme til at tale med sin mor.

Det var en del af traditionen, at der skulle være meget vin. Dagen var, hvad vi ville kalde den 3. juni. Der var masser af blomster og frugt og grøntsager fra markerne.

Dagen havde været fin; aftenen var udmærket og der var fuldmåne. Der var munterhed og gang i dansen - der foregik i ring ifølge traditionen. På et tidspunkt, kom der til at mangle vin. Maria var i sit indre overbevist om at hendes søn, der vendte tilbage som voksen mand, nu var klar til at begynde på sin mission, og hun bad ham derfor forvandle vand til vin.

Den sidste nadver beskrives i reading 5749-1 således:

Menuen var kogt fisk, ris med porrer, vin og brød. Èn af de krukker maden blev serveret i var gået i stykker. Den ene hank var revnet og der var et skår i den.

Mesterens klæder var ikke hvide, men perlegrå - en gave fra Nikodemus til Herren.

Den af de 12, der så bedst ud, var selvfølgelig Judas. Den yngste af dem var Johannes - han havde et ovalt ansigt, mørkt hår og et mildt ansigt, den eneste der var korthåret. Peter, barket og med meget kort skæg, stridt og ikke helt rent, Andrews var helt modsat, meget tyndt, men langt i den ene side og under kinden, hans klæder var næsten grå eller sorte, mens Philip og Bartholomæus' var røde og brune.

Mesterens hår var rødligt, nærmest krøllet, men han virkede ikke feminin eller svag, men stærk, med et gennemborende blik med blå eller stålgrå øjne.

Han vejede mindst 170 pund. Han havde lange smalle fingre med velholdte negle, dog med en lang negl på den venstre lillefinger. Han var munter - selv i prøvelsens stund. Han kunne spøge, selv om han vidste, at han var ved at blive forrådt.

Måltidet er overstået. Judas forlader lokalet.

Det sidste vin og brød bliver uddelt sammen med det symbol (nadveren), der skal blive så kært for de, der følger ham. Han tager sin frakke af, binder et bælte om livet af sin kjortel, der er blå og hvid. Han løfter op i kjortelen og knæler først for John og James, siden for Peter - som afviser ham.

Så kommer han med udtalelsen: "Han, som er den største, skal være alles tjener". Han tager et træfad uden håndtag med vand, der kommer fra Johannes' far Zebedeus' hus.

Og så siger han: "Det er fuldbyrdet".

De synger den 91. salme: "Den der sidder i den Højestes skjul og dvæler i den Almægtiges skygge, siger til herren: Min tilflugt, min klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler".

Han er også musiker, for han spiller på harpe.

Efter Jesus død og korsfæstelse drager de 12 disciple, der alle var en del af det Essæiske samfund ud i verden for at udsprede læren om Jesus. Essæerne bliver forfulgt og jaget allevegne og deler sig efterhånden op i små samfund spredt ud over hele middelhavsområdet.

Readingerne fortæller mest om Lucius fra Cyrene, en mand, der var af både romersk og jødisk herkomst. Lucius forlod sit sikre liv og en god position i det romerske samfund for at følge Essæerne i en meget barsk tid, hvor de praktisk talt blev udryddet. Han endte med at rejse rundt sammen med Lukas som hans skriver, og var faktisk den, der - rent bogstaveligt - skrev Lukas-evangeliet. Det interessante er, at Lucius fra Cyrene var en tidligere inkarnation af Edgar Cayce.

Man kan læse meget mere om Lucius fra Cyrene i en anden af Mary La Croix's bøger: "Anna Woman of Miracles" – en bog, som også kan lånes fra foreningens bibliotek.

Edgar Cayce selv blev meget overrasket, da han fik at vide, at han selv var nævnt i bibelen. Han spurgte selvfølgelig, hvorfor han ikke havde fået det at vide noget før, og fik det lakoniske svar, at "så var du blevet hoven" !