Atlantis nr. 4

Atlantis Nr. 4 i rækken af Edgar Cayce’s readinger om Atlantis
Oversat af Jens Hostrup

Portrat af Edgar Cayce

364-4

  1. GC (Du vil foran dig have emnet for den tale EC skal holde d.19 februar 1932 om "Det forvundne kontinent Atlantis". Du vil i foredragsform fortsætte med det materiale, han skal fremlægge.)
  2. EC Ja, vi har emnet her, Det forsvundne Kontinent Atlantis.
  3. Eftersom folket var et fredsommeligt folk, antog dets udvikling snarere den form - med udviklingen ind i fysiske materielle legemer - af hurtig udvikling, eller til at benytte elementerne omkring dem til egen fordel; idet de indså, at de var en del AF det, der var omkring dem. Med hensyn til leveringen af det, der var nødvendigt for at opretholde det fysiske liv, som vi kender det i dag, med klæder, eller tilfredsstillelsen af legemlige behov, blev disse tilført gennem de naturlige elementer. Og UDVIKLINGERNE kom snarere i form af - som vi i VOR TID ville udtrykke det - at tilberede de ting, der kunne høre til, hvad der kunne kaldes luftens tidsalder, eller den elektriske tidsalder, og ved da at forsyne [dem] med transponeringsmåder af de materialer, som ikke hørte til dem legemligt; thi af dem selv blev omsat, snarere ved den evne, del lå i hver enkelt, til at blive omsat i tanke samt som i krop.
  4. I disse ting så da Amilius begyndelsen af og evnerne ved dem i hans egen tid, æra eller periode, ikke blot i stand til at omsætte eller opbygge elementerne omkring dem, men at omsætte dem legemligt fra en del af universet til en anden, GENNEM brugen af ikke blot de NYLIG genopdagede gasser, og de elektriske og luftens formationer - i spaltningen af atomkræfterne til at frembringe drivkraft til de omsætningsmåder, eller til transportmidler, eller til at løfte tunge genstande, eller til at forandre udtryk af eller selve naturkræfterne, men med disse omsætninger, med disse forandringer, der kom ind som personer, finder vi disse som Skaberkraftens Sønner som manifesteret i deres erfaring betragtende de ændrede former, eller menneskedøtre, og der krøb ind i de forureninger [også: besmittelser], og [de] besmittede sig selv med de blandinger, der medførte foragt, had, blodsudgydelse og det, der opbygger til selvets begær UDEN hensyntagen til ANDRES frihed, andres ønsker- og der begyndte da, i den senere del af denne udviklingsperiode, det, der forårsagede uoverensstemmelser og splittelser blandt menneskene i disse lande. Med magthavernes forsøg på, gennem de renes slægter, der havde bevaret sig intakte mht de manifesterede kraftevner I deres aktiviteter, OPBYGGEDE disse snarere ting, som FORSØGTE at trække de mennesker TILBAGE; først gennem de forskellige ændringer eller årstider, der skete, og i den sidste del af Amilius' [?] erfaring blev der etableret de første altre, på hvilke blev bragt ofringerne fra marken og skoven, og de, der var af det, der TILFREDSSTILLEDE den fysiske krops begær, blev bygget.
  5. Da Esai [?] kom ind eller blev oprejst, med den forandring der var sket, begyndte [der] i den periode, da kontinentet blev invaderet af dem fra dyrerigerne, der foranledigede hele jordklodens nationer til det møde, der skulle FORBEREDE en måde at skaffe sig af med [dyrene], hvis ikke de selv blev skaffet af vejen af disse kræfter [: dyrene]. Mens dette var ved at foregå, kom der da den første af de ødelæggende kræfter, som kunne stilles og derpå udmåles i deres kraft og vælde. Derfor det, som det betegnes, eller dets første begyndelse af, SPRÆNGSTOFFER, der kunne transporteres, kom i denne regeringstid, eller denne periode, hvor MENNESKET - eller MENNESKER - begyndte at kunne hamle op med de af dyrisk form, der VRIMLEDE FREM overalt på jorden. Da, under påvirkning af disse destruktive kræfter, finder vi den første drejning af alterilden til det offer af dem, der blev taget på forskellig vis, og menneskeofringer begyndte. Med dette kom der også den første udvandring af mennesker, først til Pyrenæerne, AF hvilke vi senere finder de mennesker, der kommer ind i de sorte eller blandede folkeslag, i hvad der senere blev det ægyptiske dynasti. Vi finder også udvandring til Og, eller de folk der senere blev begyndelsen af Inkaerne, eller Ohum [Aymara'?], der byggede murværkerne tværs over bjergene i denne periode, gennem den samme brug af det, som de folk havde givet sig i kast med; og med samme de, der satte kursen mod det i det andet land, blev de første der bakkeboere/"dyngedannere"/ [mound dwellers, i USA], eller folk i det land. Da de, der bevarede den rene race og det rene folk, fortsat ignorerede dem, der skulle bringe alle disse love som anvendelige for Guds Sønner, bragte mennesket destruktive kræfter ind, der blev brugt for folket, der skulle være reglen, som blev forbundet med de naturlige gasressourcer, af de elektriske kræfter, skabte i natur og naturlig form det første af de udbrud, der vågnede i dybet af den sig langsomt afkølende jord, og den del nu nær hvad der kunne kaldes for Sargassohavet, forsvandt først i dybet. Med dette kom der igen udvandring af folk, der hjalp eller forsøgte at tiltage sig kontrollen, ikke desto mindre bar de med sig ALLE de former af Amilius [?], som han opnåede gennem det som tegn, som årstider, som år. Derfor finder vi i de forskellige dele af verden selv i dag en eller anden form af det, som BLEV præsenteret af de folk i DEN store UDVIKLING i denne, i verdens Eden.
  6. I den senere del af samme finder vi som BYER sjældnere og sjældnere blev bygget, blev de evner til at påkalde naturkræfterne for at levere til behov for dem, der behøvede kropslige prydelser, eller dem med behov for at lever til suppleringen af hentæringen af det fysiske væsen; eller sult opstod, og med beslutningerne atter sat i gang finder vi da dér – Ani [?] [Se navnet ANI omtalt på siderne 6, 57, 187 og 324 i MYTHS & LEGENDS OF ANCIENT EGYPT, af Lewis Spence.] [Gladys Davis' bemærkning: Jeg har sat et spørgsmålstegn, fordi jeg ikke vidste, om dette var den korrekte stavemåde eller ej], i de senere perioder, titusindsyvhundrede (10.700) år, før Fredens Fyrste kom, atter blev det frembragt i kræfter, at det AT FRISTE naturen, så at sige - i dens lager - med supplering af tingene - hentæringen i bjergene, så i dalene, så i selve havet, og den hurtige opløsning af landene, så vel som folkeslagene - bortset fra dem, der var undsluppet til de fjerne lande.
  7. Hvordan kan da dette anvendes i vor nuværende indsigt? Når vi ser virkningerne, som opbyggedes i det ved de hellige bål, som gennem Hermes' virkninger, Ararts, Aztekernes, Ohums [Aymara's?], hver i deres respektive sfære BÆRENDE en del af disse velsignelser - når de bevares i harmoni og RENE i dem, gennem hvilke velsignelsernes kanaler, af de Skabende Kræfter, kan manifestere sig. Således finder vi, når vi anvender lektionerne i hverdagen - ønsker du at være sand, da bevar HVER ENESTE SMULE, du i dit hjerte VED, at du skal gøre! Når du ved, idet du BRUGER det, som er KENDT, gives der [dig] mere og mere lys, så du ved, hvorfra du kom, og hvor du er på vej hen!
  8. Klar til spørgmål.
  9. (Spørgsmål) Giv en beskrivelse af jordens overflade, som den var, dengang Atlantis' civilisation var på det højeste, idet du anvender navnene på kontinenter, oceaner og dele af samme, som vi kender dem i dag?
    (Svar) Hvad der var den civilisations højdepunkt, da måtte dette først bestemmes ifølge den standard, det skulle bedømmes efter - om højdepunktet var, da Amilius [?] herskede med de forståelser, som den der forstod variationerne, eller om de blev menneskeskabte, ville afhænge af, om vi betragter det fra et åndeligt synspunkt eller et rent materielt eller kommercielt synspunkt; thi variationerne, finder vi, strækker sig over en periode på godt 200.000 år - dvs. som lysår - som kendt i nutiden - og at der var MANGE forandringer af overfladen af det, der nu kaldes jorden. I den første, eller største del finder vi det, der NU kendes som de sydlige dele af Sydamerika og de arktiske og nordarktiske [sic!] områder, mens de, i hvad der NU er Siberien - eller som Hudson Bay - snarere befandt sig i troperne, eller den position der nu er optaget nær ved hvad der ville være, som denne samme LINIE ville forløbe, i det sydlige Stillehav, eller centrale stillehavsområder – og omtrent på samme måde. Da finder vi, med den forandring der kom først i det område, da de første af de folk brugte det, som var forberedt TIL forandringer af jorden, befandt vi os nær samme position, som jorden har i dag - mht Stenbukken [? Stenbukkens Vendekreds?], eller ækvator, eller polerne. Da, med den del, DA begyndte det sydlige Stillehav, eller Lemuria [?] at forsvinde - længe før Atlantis, for forandringerne blev fremkaldt i den sidste del af den periode, eller hvad der ville betegnes 10.700 lys-år, eller jord-år, eller nuværende opsætning af dem, som bestemt af Amilius [?] - eller Adam.
  10. Vi er færdige for øjeblikket.

...ooo0ooo...